Så kom den endelig

Så lykkedes det endelig. Her er den søde pige i sin fine trøje. Jeg er selv meget tilfreds, og da vi har været nødt til at tage billeder med hende indeni, må man også gå ud fra at hun er ret glad for den. Jeg synes, at farverne er meget bedre i denne her udgave end i den originale, og jeg er ret imponeret over hendes evne til at farvekomponere. (Ok, hun fik lidt hjælp af sin mor, som er en haj til det med farver, men hun var selv meget på banen også). Trøjen er strikket i Arwetta, som er en favorit, som er rigtig dejligt at strikke i og giver et lækkert resultat.

Så nu kan jeg med god samvittighed kaste mig over mine andre projekter...

"Sort og sort" eller tre forsøg for en tier"

Først de muntre nyheder! Her er to færdige projekter. Den øverste er en helt fantastisk fin farverig og meget, meget "spansk" top. Jeg så den i sommerens udgave af Verena og jeg var solgt aldeles omgående. En af de få ting, som jeg glæder mig lige så meget til at bruge, som til at strikke. Som regel er jeg glad for resultatet, men det sjoveste er altså nu engang processen. Men denne her måtte jeg eje. Synes godt nok at modellen på billedet gav den en noget pænere facon, men hva' pokker. Nobody's perfekt. Jeg har strikket den op i Drops muskat, jeg ved faktisk ikke hvad originalen er strikket af. Men jeg er superglad for den og jeg har allerede fået mange rosende kommentarer når jeg har haft den på i butikken.
Denne store, tykke sag havde jeg egentlig tænkt mig skulle hænge i butikken, og den er da også kommet i vinduet i dag, men jeg har fået et fantastisk tilbud, som jeg simpelt hen ikke kan modstå. Jeg viste den frem til strikkecafe i butikken, og vi snakkede om, hvad man egentlig kunne med den. Den er nemlig næsten for tyk til at have under en jakke, men den er jo for "utæt" til at man kan holde varmen i den udendørs. En foreslog, at man skulle sætte vindtæt foer i den, og så var det problem jo løst, og jeg tilsluttede mig ideen, men jeg kan strikke og hækle og that's it. Ud over det er jeg noget af det mest ukreative. Men lidt senere kom en af mine søde kunder (som er virkelig dygtig til al den slags) og sagde, at hun ville altså gerne sætte foer i, hvis jeg ville have det. Det er jo et tilbud, som man skulle være godt dum for at sige nej tak til, så jeg slår til. Tænk en lækker, lækker vintersag, som det vil være mig en glæde at tage på hver eneste dag. Den er strikket i Drops Polaris med effekt i Drops Eskimo, og den har været noget tung at sidde med, men jeg synes altså, at den er så lækker. Og lige tilpas uhøjtidelig med de der store fine pomponer.
Og så nåede vi til "tre forsøg for en tier". For her er Josephines trøje. Vi har ligesom været der før, ikke. Først havde jeg slået op, så omkredsen passede og strikkede ribben. Ups, der var noget med en kæmpebred rib på forstykkerne, som ikke overlapper. Nå, om igen. Så strikkede jeg så langt, som I har set + resten af den pink + det meste af en blå stribe, mens jeg irriterede mig over de første strikkehæftninger, som jeg faktisk ikke synes var ret pæne, og mens jeg prøvede at fortræng,e at når jeg strikker strikkeprøver (altså kun ca 30 masker på hver pind), så strikker jeg altså løsere end når jeg strikker derudaf med lange pinde med mange masker. Så den var nok lige 8 cm for smal, ikke. Og den er jo ikke god, når man er 11 og formentlig har tænkt sig at fortsætte med at vokse. Og tanten ser jo gerne at den dejlige pige kan passe den mere end 14 dage uden at trække maven ind. Så jeg tog en hurtig beslutning, flåede pindene ud og brugte MEGET lang tid på at trevle og vikle op. Så nu prøver jeg lige igen. Og bare rolig, Josephine, den skal nok blive færdig inden alt for længe :-). Og jeg lover, at den bliver god.

Fortsat god weekend til jer alle.

Josephines cardigan

Her er mit for tiden sjoveste projekt. Min søde (og meget modebevidste) 11årige niece har fundet en cardigan, som hun ikke kan leve uden. I hvert fald ville hendes liv blive klart lykkeligere hvis den boede i hendes klædeskab. Men hendes mor synes at prisen var lige i overkanten. Og jeg er jo ikke fri for at være temmelig stolt over at en 11årig mente, at sådan en kunne jeg da sagtens lave, og så kunne hun også selv vælge farverne.

I øjeblikket er jeg nået hertil og det er ret hyggeligt fjernsynsstrik. Jeg elsker at lave stribede ting, det er altid så sjovt at se hvad der sker, når den nye farve kommer på. Og hver gang jeg skifter farve sender jeg Annette Danielsen en masse venlige tanker for at have lært mig strikkehæftning, for ellers er alle de ender for mig et uoverstigeligt problem for striber...

Farverne blev disse og de er bare ret fine synes jeg. Og jeg elsker at strikke i Arwetta, det er bare så lækkert garn.

I løbet af et par dage skulle jeg også gerne være færdig med Polaris trøjen, så I kan blive delagtiggjort i den...

Rigtig god weekend derude i strikkeland