Alle rosetterne er syet på amerikansk, dvs ikke over pap, og denne gang også uden streger ved sømrummene. Efter jeg har fået rutine af at sy Lucy Boston som mit første på-amerikansk-tæppe, så har jeg ikke længere brug for sømrumsstregerne, kun en prik i alle hjørnerne synes jeg er rart.
Tæppet var egentlig syet som et sengetæppe til Ulrikkes halvandenmandsseng (1,2m bred) - men nu har hun i mellemtiden udskiftet den til en bredere model på 1,6 meter. Derfor er tæppet for smalt, og kan så bruges som (et lidt langt) hyggetæppe.
Patchwork-toppen er applikeret på baggrundsstoffet hele vejen rundt og hele tæppet er også håndquiltet. Mellemforet er en tynd volumen-vlies, men quiltningen popper fint op alligevel. Selve quiltningen gik jeg i gang med for et års tid siden. Bagsidestoffet er det ekstra brede fra Hannes, der passer så godt til repro-tæpper.
Quiltningen inde i alle rosetterne er forskellig fra den ene til den anden. I kanten rundt har jeg tegnet op med blå pen og en clam-shell-quilteskabelon og så er der ellers quiltet buer til den store guldmedalje.
Her lidt billeder fra de tidlige stadier, hvor jeg startede med at sy de fire store rosetter. Derefter byggede jeg på i mellemrummene og valgte farver der harmonerede.
Når jeg skar stoffer til en roset, brugte jeg min designvæg til at sætte lapperne op på efterhånden så jeg kunne se at jeg havde skåret det der skulle bruges. Så tog jeg et billede, sådan at jeg kunne se på billedet undervejs når jeg syede, hvis jeg blev i tvivl om hvor hvilke lapper skulle sidde.
Her har jeg nummereret rosetterne så jeg ved hvor de enkelte skal sidde når de skal sys sammen.
La Passacaglia ser uoverskueligt ud, men det er det ikke når man går igang fordi man kan lave hver roset for sig. Der er ingen tvivl om at pga mit skabelonsæt er en smule større end figurerne er i bogen, gør syningen lidt lettere, men ja - der er rigtig mange spidser og ja, det er også lidt besværligt at sy rosetterne sammen. Men jeg vil klart anbefale at sy det på amerikansk, da man så slipper for al pappet og at det er i vejen når man syr sammen. Jeg købte skabelonsættet hos Baliquilt men jeg er ikke sikker på at det sæt hun har nu også er den lidt større størrelse.
La Passacaglia er blikfang på forsiden af bogen Millefiori Quilts af Willyne Hammerstein. I hendes version en temmelig rodet affære, og en googlesøgning viser da også et overflødighedshorn af tæpper, der er syet efter hendes mønster, men alle i langt smukkere farver og som lader mønstret komme meget mere til sin ret, end ophavskvindens model gør - hvis du spør' mig!
Mit er syet i reprostoffer og med hvid-mønstrede stjernespidser - mit mål har været at lave en farverig La Pass, men hvor farverne spiller op til hinanden, hvor roset-centrene er fuzzy-cuttet og hvor man på det færdige tæppe tydeligt kan se rosetterne i forhold til hinanden. Jeg synes selv at det er lykkedes og at det færdige resultat er harmonisk og lidt romantisk ♥