Viser opslag med etiketten collage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten collage. Vis alle opslag

tirsdag den 10. februar 2015

Forår...

 

Se nu bare, hvad jeg opdagede ide i haven...!!
Ja, det er vel det samme andre steder, men man kan jo blive en SUPER-optimist efter sådan et syn. =0)

Det var lige før det kløede i fingrene for at få fjernet gamle blade og ukrudt - men det er vist alligevel for koldt endnu.

Vi har heldigvis haft flere dage med sol... og det er jo SKØNT.

Det var en rigtig dejlig dag til S'n'D i lørdags. Skønt at hygge med scrap-tøserne igen ;)

I dag har jeg været til træning igen efter 2 mdr's fravær (først dårlig albue og så en dejlig ferie)... PY-HA... det var lidt hårdt, men nu er samvittigheden i orden!!

God dag til dig derude - og tak fordi du kom forbi.

SES,
Margit

onsdag den 29. oktober 2014

Københavnertur...

 

I søndags tog vi på Københavnertur.
Jeg havde spottet, at der var gratis adgang på Glyptoteket, og huskede, at det man kunne læse sig til om udstillingen "Som forvandlet", gjorde os nysgerrige og forventningsfulde.
Når det så tilmed er gratis at parkere i centrum om søndagen, var det da bare med at komme af sted. At Tivoli også havde Halloween var en detalje vi i første omgang havde overset ;)
Men vi fik en p-plads og vi fik set udstillingen, som BESTEMT kan anbefales.
Fantastisk, hvad farver betyder...

Det var en fin eftermiddagstur - og vi svor, at vi snart må gøre besøg i København igen... men snart skal vi vel ind og se på "JUL"... =0)

I dag har vi været i bio og se "Min lejlighed i Paris".... sød og hyggelig film....;)

Ønsker dig en dejlig dag.
SES

torsdag den 25. juli 2013

Overnattende "gæster"...

 
 
 

LAAAAANGT INDLÆG....... =0)

Så er vi ved at have hovedet oven vande igen =0)...

Efter et par dage med fuld aktivitet - både af os og børnebørnene - er det lykkedes at få skabt nogle collager, der kan dokumentere, at det har været et par travle dage... også for de yngste deltagere.
Farfar fik en "lys" idé, da han for noget siden hørte, at der ville komme overnattende gæster....

Vores dejlige Trio-telt, som vi var på ferie med første gang, da vores drenge var 3, 4 og 5 år... skulle bruges som overnatningssted... 
Vi har ikke haft det luftet siden 2002, hvor vi bl.a. var på Floriaden i Holland... så vi synes egentlig, at det var "flot" at vi kunne huske at sætte det op!!... fnis...

Første side er fra opsætningen (de var med nede og hente hele molevitten i kælderen)... og de var noget overraskede over størrelsen på teltet, da det stod opslået på plænen.
Anden side er tiltrængt "afkøling" i poolen og frikvarter med biler i skyggen.
Tredje side er aftensmåltidet, som bestod af pølser, små snobrød og boller på grillen... ;o) - og et godnat-billede fra den ene kabine.
Fjerde billede er en MEGET stille morgenstund (kl. er tæt på 8!! - og farfar sover også stadig...). En hyggelig formiddagsfilm med Rasmus Klump i sofaen (utroligt, at det er et hit hos alle 3 stadig). Herefter er det rydning af "lejrpladsen" og afvaskning af pløkke....!!

Det var altså rigtig sjovt og noget af en oplevelse for drengene, tror vi begge to... =0)... men i dag er vi lidt på rekreation!!  ;o)
 
PS... mærkerne på teltet er indsamlet gennem 25 år på farten rundt i det meste af Danmark og meget af Europa. Og der er gemt SÅ mange gode minder i dem...
Ønsker dig en dejlig dag... ked af at sige det... men regnen er godt for haven!!!
SES

.Posted by Picasa

fredag den 1. marts 2013

Den første dag i marts...

 
 
Som nogle af jer måske kan huske fra sidste år, så har vi dette dejlige skotske højlandskvæg gående i Nivå-bugten... (det er ikke VORES... men vi bor tæt på dem)... ;o)
OG... der er kommet to super søde små kalve. På billedet nederst til højre ligger de ved siden af deres "moar" og putter sig.... og så lige lidt ÆGTE forår fra haven...
Syn's bare det er det BEDSTE, når alle de små forårsbebudere trodser grost og kulde !! =0)
Ønsker dig en rigtig god dag og week-end (snart)...
SES
 
 

Posted by Picasa

mandag den 25. februar 2013

Kort til Hans



Først kortet til Hans. Det havde totalt LEGO-tema, for han fik et Lego-armbåndsur af os... og det var fra serien Ninjago... så her er "helten" .
Med gaven fulgte også en tal-bog og en collage med "Årets gang" med farfar og farmor.



Billederne er i rækkefølge fra: 3-års fødselsdag. Påske. Sommerferie hos os: havearbejde med farfar, forkælelse mens man ser film... ;o). Bjørnen sover med farfar, morgenmad, på legepladsen, is og Pjerrot på Bakken, brændekørsel. Besøg på Kronborg sammen med Carl. Til Sofies fødselsdag.
Desværre lå vi jo syge i julen, så der var ingen billeder fra julen... :o(


Posted by Picasa

søndag den 17. februar 2013

Fødselsdag... Herbert 3 år

Her er et par glimt fra morgenstunden... Først kortet til Herbert... H.. 3... og ballon har fået Glossy accent for at skinne vildt flot.

Og så den obligatoriske collage med årets gang...


Billede nr. 3 ø er fra påsken, hvor H. var så nysgerrig, at han hele tiden skulle se, hvad de store drenge lavede i haven... men samtidig utrolig træt... så pludselig sad han op og sov!!!


Og fra morgenbordet. Som det ses på første billede havde Herbert fået en pose slik af deres au-pair... og det var et MEGA HIT... (hjemme hos dem får man ikke slik i utide...) og da Herbert og hende ikke er HELT på bølgelængde endnu... fik hun liiiige en ordentlig håndfuld point med den gave =0)  =0).
(Herbert kan ikk' helt forstå hvorfor hun pludselig er flyttet ind hos dem...!!??)

Togstationen (fra os) fik papiret flået af i en RUF (med en "skumfidus" i munden!!) og bagefter byggede onkel Lars og Hans og Herbert det Lego Duplo Cirkus, som han havde fået af dem. 

Ønsker dig en dejlig (grå !! :o(... ) søndag

SES





tirsdag den 16. oktober 2012

På vej hjemad...





En lille hilsen fra vores feriemål i de sidste 4 uger. Vi har nydt sol og varme i Torremolinos og fået masser af oplevelser og fornyede kræfter med hjem.
Lige nu hænger vi i flyveren over Europa.... så I må høre og se mere senere...
Fra venstre mod højre:
1. Høstoptog i byen - 2. Cordoba moskéen og den romanske bro - 3. Guvernør-boligen i Gibraltar - 4. Cordoba katedralen (inde i moskéen) - 5. Europa point (sydl. pkt. i Europa) og OS - 6. Tårnet ved Cordoba moskéen - 7. Én af de lokale papegøjer i daddelpalmen - 8. Søjlerne i Cordoba-moskéen - 9. Cordoba-moskéen og OS - 10. Ét af krydstogtskibene der gled forbi vores udsigt - 11. Slangetæmmer i Marokko - 12. Udsigt fra Tanger mod Spanien og MIG - 13. Gibraltarklippen - 14. To søde kamel-babyer - 15. Cordoba-søjlerne í moskéen. 16. Én af de haleløse aber fra Gibraltar... med baby!  

Tak for jeres søde kommentarer til mine Vietnam-sider. Det har været hygge-læsning under sydens sol ;o)

Nyd aftenen...
SES

tirsdag den 17. juli 2012

41 års bryllupsdag


Dagen startede med røde roser og morgenbrød... mums... ;o)
Som vi plejer ringede Charlie og jeg sammen fra morgenstunden... Hun og K har nemlig OGSÅ bryllupsdag i dag ;o)... (og det var ikke engang en aftale i sin tid...!!). Hun fortalte om store krydstogtere på Langelinie, så det blev dagens første udflugtsmål. Nøøøøjjj... hvor var de STORE... og IMPONERENDE...
TAK FOR TIPPET.... ;o)
Bagefter havde vi udtænkt at vi skulle spise frokost på Café Crostini i Rungsted. Det er altid SUPER lækkert... men desværre stod det ned I TOVE... så med tæppe og terrassevarme nød vi frokosten under en markise... =0)... ja,ja... den danske sommer er dejlig og lunefuld...=0)
Nu venter eftermiddagsteen.... INDENFOR I TØRVEJR...
Hav en fortsat god dag.
SES

torsdag den 3. maj 2012

Fødselsdag x 2


Idag har både yngstesønnen Thomas (35 år) og svigerdatter Anette (37 år) fødselsdag...
Det er Viggo, Osvald og Herberts far og Sofies mor ;o)... så det er altså 2 familier der er "ramt"
Flaget er selvfølgelig gået til tops, og jeg har været på min daglige "lufte"-tur, hvor Jørgen sørger for at jeg kommer ud og i det mindste SER foråret...
Idag gik turen forbi vores lokale bycenter, som præcis i disse dage er SEVÆRDIG (ellers er det bestemt ikke noget at skrive hjem om... :o(...).
Jeg arbejder stadig med OSH-kort... og det er altså vidunderligt, som netop dette kan få tiden til at flyve - når man nu skal holde sig rimeligt i ro med benet oppe... =0)
Jeg kan mærke at det går den rigtig vej og har nu været i cortisonbeh. i en uge... så jeg X'er for at det fortsætter...
Fredag og lørdag står i fest og farver hos de to fødselsdags"børn" + mellemste søn, Henrik (36 år), Sofies far... som (for at det ikke skal være løgn)... har fødselsdag på mandag.... =0)
Jeg håber, I nyder det skønne vejr og har mulighed for at holde fri i morgen - så det kan blive en laaaang week-end ;o)
Hav en god Bede-ferie...
SES

mandag den 9. april 2012

Collage fra PÅSKEDAG

Lidt billeder fra i går... Vi startede med frokost og så blev Herbert lagt ud og sove... som I kan se, var han rimelig tændt på at følge med i, hvad der skete rundt om ham, men træt er man vist, når man kan ende med at sove middagslur i denne stilling....!! =0)
Han blev nænsomt LAGT ned... og sov sødt videre... mens de 4 "store" drenge trillede æg... (på strygebræt og tæppe, som I kan se...)...
Nederst til højre får de påskeæg... og med lidt slik og en hare i ægget fulgte en dvdfilm... og der var ingen "byttere"... så farfar og farmor syntes faktisk, der var grund til at være STOLTE...
Viggo (i grøn skjorte - ældste barnebarn 7½ år)
Osvald (i mørkeblå polo - næstældste - 6 år)
Carl (i rødternet skjorte - tredjeældste - 6 år til maj)
Hans (i grå slipover - tredjeyngste - 3 år)
Herbert (i lyseblå skjorte - yngstemand - 2 år) fik et puslespil...
Og da der var fyldt RIGELIGT op i sukkerdepotet, blev de smidt ud i haven... og så kom "anlægsgartnerne" ind over og begyndte at lægge terrasse midt på græsplænen!!!
Ak-ja... de er klar til at være med på den værste... man er vel drenge...!!!

Sofie (næstyngste barnebarn - 2 år) kommer i morgen og får påskeæg... ;o)               
Det var en super fin dag.... selvom vejret var ret så blandet... dog uden regn som i dag :o(

Håber du har nydt påske-fri-dagene... nu lakker de mod enden og hverdagen vender tilbage...
God ny uge.
SES

søndag den 8. april 2012

God PÅSKE

I går var jeg i skoven for at hente anemoner til påskebordet og på vej ned til skovbrynet mødte dette syn mig...
Jeg bliver altid så glad, når jeg kommer forbi denne strækning og de nærmest hver og én har sendt Dannebrog til tops. De har en aftale om at flage, når anledningen byder sig for beboerne på strækningen. Det er faktisk et af de skønneste steder i Danmark.... med vid udsigt over Øresund og Hveen og Sverige....
Heldigvis havde jeg kameraet i lommen, så der kom disse billeder med hjem.... og så syn's jeg da lige I skal ha' lov at se med ;o)
Jeg ønsker jer et par dejlige påskedage og håber at vi kan få lov at ha' lidt sol her de sidste dage...

Idag får vi to af drengene og deres familier til påskefrokost... heldigvis var vi flittige med forberedelserne i køkkenet, så langt vi kunne i går... så det bliver lidt nemt til formiddag.

SES


onsdag den 14. marts 2012

FORÅR I LUFTEN...


Søndag kom J. hjem fra sin daglige cykeltur og fortalte, at NU var det blevet forår... for ved Nivå bugten havde de store "køer" (jeg ved ikke, hvad den race hedder - hjælp mig gerne ;o)... ) fået små nuttede kalve...
Vi måtte straks forbi med fotoapparatet, men da de var i behørig afstand fra Strandvejen, greb jeg kameraet igen i går, da turen gik mod syd alligevel...
Og igår var 3 af kalvene og deres mødre flyttet til naboengen, så det var meget lettere at komme tæt på de små og få bedre billeder...
Her er så resultatet... er de ikke bare SØØØØDE!!  =0)
Og sikken et vejr det var igår... vi havde 13 gr. og SOL...!! Skjønt... =0)
Jeg ønsker jer alle en god dag...
SES

søndag den 11. marts 2012

Ferie-bjørn


Advarsel... laaangt indlæg om Fiftys bedrifter...
Ja, som I kan se har vi haft besøg af en ferie-bjørn. Sagen var jo, at Charlie ikke var hjemme til at deltage i Convention... og så var gode råd dyre... =0) ...for HVEM skulle så have Fifty med i bilen for at samle kort til OSH???
Heldigvis tilbød Lisette (LAM), at tage ham og OSH-kassen med i bilen til Middelfart, så allerede forrige fredag ankom Fifty her til os, så han kunne bo her, mens HQ opholdt sig i Sydfrankrig... =0)
Han kom med sin fine kuffert og var feriebjørn her hos os den første uges tid. Den ene dag, hvor solen stod højt på himlen, var han drønet ud i haven, hvor han sad og nød solen midt imellem de gule erantis. Vi blev enige om, at han skulle blive på trappen.... men kort tid efter opdagede jeg ham....højt oppe i æbletræet... =0)... Jeg løb over til træet for at hjælpe ham ned... men der var han allerede på vej med hovedet først... FY...FIFTY !!!
Jeg er sikker på, at han slog sig... men han gav ikke et kny fra sig... Tror vist han godt var klar over, at han havde været uartig!!
Derefter var han indenfor til han blev hentet af Lisette forrige fredag. Men jeg ved, at han også har lavet ballade, mens han har været på ferie med hende... men det kan man læse om på OSH-bloggen (lige pludselig...) 
I formiddags kom han hertil igen, og nu venter han ude i gangen (med røde ører) på, at hans "moar" skal komme forbi og tage ham og den fyldte kortkasse med hjem.... senere kommer der en opdatering på antallet af indkomne kort fra Convention... jeg har talt de fleste og puttet labels på og pakket i kuverter ... så nu er de klar til afsendelse til ørkenen, når Charlie har været inde over og taget fotos  ;o)
Ha' en rigtig dejlig søndag aften - og en god ny uge...
SES

søndag den 26. februar 2012

Lidt billeder...


Har lige lavet en lille billedserie fra Hans' fødselsdag. Der var ellers fart over feltet af unger... så det kneb med at få billederne i "kassen". Her sidder vi bænket om bordet, og det lykkedes at fange Hans i linsen, mens han pakkede gaver op, pustede lysene i lagkagen og sang fødselsdagssang. Han har styr på, hvordan man spiller fløjte kan I se... og efterfølgende blev farfar lokket ned på gulvet af fætter Osvald, fætter Herbert og kusine Sofie for at lege med LEGO...

Tak for en dejlig eftermiddag/aften....

Håber at du nyder denne dejlige februardag. Her har vi ihvertfald sol fra en knaldblå himmel... men det er koldt endnu... ;o)
Nyd søndagen
SES

mandag den 6. februar 2012

Dagen i går...


Allerførst tak for jeres søde hilsener til mig.
Og så lidt dokumentation... først fra vores tur "ud i vejret". Det VAR faktisk et eventyr at køre ud i... vi havde et ret fint lag sne her hos os, og vi blev hurtigt enige om, at vi måtte ud at se på den fine sne. Først kørte vi til Fredensborg for at se, om der var flag på Slottet, hvor den RIGTIGE prinsesse af og til bor ;o) - det var der nu ikke, men der var faldet markant mere sne, så det var en rigtig flot tur.
På hjemvejen rundede vi "vores egen" havn og kyst for bl.a. at "opdatere" havisen. Og det blev der også lidt fine billeder ud af. Utroligt så hurtigt isen kommer, men vi målte også -20 gr. da vi kørte hjem fra S'n'D lørdag kl. sent.
Og så fik jeg fine kort på dagen fra Charlie og aka/Annette som jeg også vil vise, sammen med nogle af mine pakker:

Mine indkøb på S'n'D, kort fra aka/Annette, kort fra Charlie (sammen med en æske til bling), roser fra J, narcisser fra yngste søn og super flotte hjemmestrikkede handsker fra én af mine veninder.

Jeg havde en dejlig dag bl.a. med besøg af yngste søn og yngste barnebarn (mens mor'en og Viggo og Osvald var i biffen).
Idag tager vi i biffen og ser J.Edgar... er lidt spændt på, om det er "min kop te"... =0)
Hav en dejlig dag derude i landet... her falder "julesneen" stadig... :o(
Jeg vil hellere ha' FORÅR...
SES

søndag den 11. december 2011

juleblog # 11


Ved Nivåbugten går disse dejlige "køer" og græsser... nærmest året rundt...
Jeg synes simpelthen, de er så hyggelige og søde. Ofte er de ude ved vandkanten, så de er lidt svære at fange med kameraet, men igår var de "drevet" op mod vejen p.gr.a. den høje vandstand. Så jeg benyttede mig af anledningen til at få dem "i kassen". Der er den sødeste cremefarvede kalv, som kan spottes i baggrunden på det første billede. Den er desværre ikke blevet så "tam" endnu, at den vil frem til hegnet og "snakke", som de voksne.
Jeg er spændt på om den forbliver lys eller om den skifter farve til foråret...??

Dagen idag er uden faste gøremål. Jeg har sat mig for, at ALLE mine julepapirrester skal omdannes til OSH kort... og jeg er igang. Håber, der er lys nok til at tage foto idag. Utroligt, hvor mange det kan blive til...
Jeg satser derfor på, at jeg kan smide lidt scrap på bloggen i morgen... =0)
Jeg håber, I får en dejlig 3. søndag i Advent. Vejret tegner super flot med sol og (næsten) uden vind...
SES

lørdag den 10. december 2011

juleblog # 10

Da J kom hjem fra sin daglige cykeltur langs Øresund, var han igen både overrasket og forbløffet...
Som han sagde... nu er vandet igen helt tæt på Strandvejen og nogle huse ved Nivå bugten er oversvømmet!! Vil du med på en guidet tur i området??
Og det ville jeg da gerne. Så vi "greb" bilen og tog en tur langs vandet...
På det første billede følte vi os nærmest hensat til rismarkerne i Vietnam... og det var endda på vest-siden af Strandvejen... På de tre andre billeder kan man se (eller rettere SKIMTE) nogle sorte prikker i vandet... Det er toppen af pælene, som normalt afgrænser det område køerne går og græsser i... =0)
Man kan også se tangen ligge i vejkanten fra stormfloden langs kysten for en uge siden. Rigtig mange steder i området er der store vandskader i haver og huse (som jeg IKKE har lyst til at tage billeder af!!) og flere steder kan man se græsarealer ved strandene, som nu er dækket af sand, og sten der er skyllet op fra Sundet.
Jeg imponeres igen af naturens kræfter og tænker på, hvad fremtiden mon bringer for Danmarks kyster???... =0)
Nu har vinden heldigvis lagt sig og solen har fået magt over de truende skyer....
Håber, I alle har det godt derude efter nattens storm... jeg tænker især på vestjyderne, som har været hårdt ramt (hører jeg i radioen!!)
Hav en dejlig dag... i morgen vil jeg vise jer flere billeder fra vores "guidede tur i området"... fnis
SES

tirsdag den 22. november 2011

Hjemme igen... (2. udgave)

UNDSKYLD...min PC har vist fået influenza... (fnis) men her er COLLAGEN...IRL !

... efter 14 fantastiske dage i Vietnam. Vi har været en del af en dejlig rejsegruppe, som med Albatros og Bjarne Fristed i spidsen som rejseleder, har været på rundrejse i Vietnam.
Billedcollagen er med lidt indtryk i tilfældig rækkefølge ;o)
Vi startede i det nordlige og besøgte Hanoi og Ha Longbugten - fløj til Hué (bl.a. med sejltur på Duftenes flod) og Hoi An (Vietnams Venedig) - fløj til Saigon (Ho Che Minh City) bl.a. med Cu Chi tunnelerne som spillede en væsentlig rolle i Vietnamkrigen og sluttede i Can Tho i syd (Vietnams smukke og frodige spisekammer) med en tur til et af landets sidste flydende markeder. Før sidste overnatning tilbage i Saigon havde vi afskedsmiddag på en restaurantbåd, der sejlede på Saigon River. Vi landede i morges kl 6.15 efter næsten 14 timers flyvetur via Bangkok.
Nu er kufferterne tømt og vaskemaskinen snurrer... nu gælder det at holde "skruen i vaandet" til det bliver aften, så vi kan "æde" jetlag'et.
Der ligger MANGE billeder som skal redigeres og scrappes... jeg GLÆDER MIG...


Tak for jeres søde kommentarer, mens jeg har været på langfart. Jeg prøver at nå et par blogrundfarter de næste par dage...
Hav en dejlig dag... i anderledes temperaturer, end vi har været vænnet til... ;o)...
SES

søndag den 30. oktober 2011

BLANDT BAYEUXTAPETETS BØRN - DEL 6


SIDSTE DEL... Jeg håber du synes det har været sjovt, flot og imponerende at se med... og måske har du fået lyst til at se det IRL...??? Så er muligeheden der fre - lør- søn mellem 11 og 17...entré 50.- kr...

Hav en dejlig dag og en fortsat god week-end...
SES

lørdag den 29. oktober 2011

BLANDT BAYEUXTAPETETS BØRN - DEL 5



Femte del... nu nærmer det sig slutningen ;o)

Hav en dejlig dag...
SES
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...