Viser opslag med etiketten Rose Rosendal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rose Rosendal. Vis alle opslag

søndag den 15. september 2013

Sensommer plantedag.

Da jeg stod op i morges øsregnede det, men jeg tænkte "Det holder nok op så jeg kan komme i haven, og få nogle planter i jorden." Og ved du hvad ? det gjorde det sørme :-D
Omkring middagstid blev det tørvejr, så jeg tog røjserne på, kurven over armen, og kaffekoppen i hånden, og så var jeg ellers den der var futtet i haven.

Jeg var helt på det rene med hvad dagen skulle bruges til. Nemlig at jordforbedre oppe i frugthaven, på den lille skråning, der vender over mod en af naboerne.
½ godt omsat kompost og ½ alm. havejord, godt blandet sammen blev fordelt på den lille skråning.
(Nu håber jeg ski ikke det er for "stærkt" for de små nye planter, så de bliver svedet :-O  )
Det er bl.a. den skråning, hvor jeg har de lave Lupiner jeg har sået.
Så plantede jeg nogle Digitalis, Studenternelliker, hvide Rølliker, og lidt Geranium.
Derud over plantede jeg også den lille Lungeurt (tror jeg det er.) Som var i den ene af de flamingokasser, som jeg sidste år plantede alle de småplanter/rodstykker i jeg fik af Fru Høneballe.
Meget af det jeg fik vidste jeg godt hvad var, men der var også nogle overraskelser, bl.a. den Duehoved som jeg viste i mit indlæg i går.

Nå det var lige et sidespring. Kunne det ikke godt ligne en Lungeurt ? spørger hun så igen. Den i midten altså, det er andet ved jeg godt er ukrudt ;-D


Kunne den lille plettede plante ikke godt ligne en Lungeurt ?

Nå men den blev altså også plantet oppe på den lille skråning i Frugthaven.


Da jeg var færdig. Der er ikke så meget at se endnu,
men håber der er et blomsterflor næste år, der dækker den bare jord.

Da de planter jeg har sat endnu er bitte små, ser det ikke rigtigt ud af noget, men det håber jeg så det gør næste år.
En note til mig selv: Jeg skal lige have fundet ud af noget afgrænser forneden på skråningen, så jorden ikke "sejler" ned i barken når det bliver vandet/eller regner.

Nu er det vist ved at være på sidste vers med de Stolte Kavalerer. Nogle af dem lå fladt hen af jorden da jeg kom ud i dag :-/ (De er væltet pga. regnen.)
Jeg tog lidt billeder af nogle af de roser, der stadig står med blomster.


Rose, "Rosendal".



Navnløs rose.





Navnløs rose.




Denne roser er der rigtig mange blomsterknopper i endnu. Navnløs.



Rose, "Romanze" i gang med sin 2. omgang blomster.
Har være noget af en skuffelse.
Håber den kommer med flere blomster næste år.



Navnløs rose oppe i Frugthaven.




Ærenpris. (Planteskiltet er oppe ved blomsten, så du får altså ikke lige det latinske navn.)

Da jeg var færdig oppe i Frugthaven, var jeg ærligt talt godt mør, så jeg valgte at stoppe... efter jeg altså liiiiggge havde plante de sidste Geranium nede i Trærodsbedet... OGSÅ gik jeg ind.
Det er bare så typisk mig, at jeg ikke stopper når jeg er "færdig", men heldigvis blev jeg ikke ved så lang tid efter, at jeg kunne mærke nu var det NU jeg skulle stoppe, og kravle ind. I bogstaveligste forstand vil jeg lige tilføje!!!

Jeg synes, jeg har nået meget, og er helt godt tilfreds. Det ser ikke ud af så meget, men det gør ikke noget. Så kan jeg i hvertfald sætte flueben ud for den´ opgave, og det har jeg det ret godt med.

Hvad har du fået dagen til at gå med ? plantemarked ? slappe af ? eller som mig, hygge i haven ?

Ha´ en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse :-)

torsdag den 29. august 2013

Hjælp i haven.

Nå i dag er der sådan set flere ting jeg gerne vil fortælle/vise....

For det første så ved jeg, at der er flere her i blogland, der fik frostskader på deres Rhododendron efter den slemme, laaannnnggge  vinter vi havde.  Det havde jeg også.
Mit surbundsbed var ellers blevet så flot. Planterne var blevet rigtig store, så det var egentlig planen at nogle af dem skulle flyttes, da de var blevet lige lovligt store for bedet de står i.
Men pga. frostskaderne på mine planter besluttede jeg, at lade mine Rhododendron stå, og simpelthen klippe de grene af der var hårdest ramt.
Min havenisse var da liiiige ved at få en ny blodprop da han så hvor meget jeg klippede af, men jeg skyndte mig at berolige ham, ved at fortælle om den nyvækst der ville komme. Og nu er den her, nyvæksten :-D


Alt den nye vækst kan du se som det lysegrønne. Det er vild ikke :-D


Ja jeg havde klippet HELT ind til basis på de grene der var skadet, og det har lønnet sig.


Det er et skønt, når det lykkedes det man gør.
Så hvis dine Rhododendron har fået skader skal du IKKE være nervøs for at klippe. De kan sagtens tåle det. Dog skal lige siges, at det bedste tidspunkt for klipning er lige efter blomstring. (Det har jeg fra en gartner.)

I surbundsbedet står der også flere Hostaer. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ELSKER Hostaer.
Deres fantastisk smukke blade kan jeg sidde og kigge på i timevis, (ja okay timevis var vist en overdrivelse, men længe i hvert fald. Overdrivelse fremmer lige som forståelsen.) Blomsterne er da heller ikke at kimse af, selv om det ved jeg godt ikke alle er enige i. Men det er også i orden, vi skal være her alle sammen, og have lov at have vores mening om tingene :-) Men jeg synes nu blomsterne på Hostaerne er søde.
Specielt en´ af mine Hostaer er meget flittig til at frøså sig, og det er jeg overhovedet slet ikke spor træt af. For de er altså noget af det mest nuttede, de små nye Hostafrølinger :-D


Hostafrølinger,  fra Hostaplanten "Carnival".


Sidste år fik jeg et blad med ganske lidt rod på, fra en kæmpe Hosta, uden navn, af min veninde.
Et blad hun havde "lånt", et sted hun var kommet forbi, hvor der stod 1000´vis af ens Hosta. Nu er det ene blad blevet til det her;




STOR Hosta, måske en "Big Daddy".

For nogle dage siden høstede jeg alle vores løg, og lagde dem ud på jorden så løgtoppene kunne tørre. Men da de nu har lovet regn, har jeg måttet lægge hovedet i blød, for hvor pokker jeg skulle hænge/lægge mine løg til tørre. Vores skur kan vi ikke bruge til formålet for det er fugtigt, og luftgennemstrømningen er ikke særlig god.
Da jeg så lå sidste nat og ikke kunne sove, kom jeg i tanke om en ide´.


Kender du sådan et ? Det har været et "drivhus", med plastovertræk.
Det er gammelt og har været kolapset flere gange, og skulle have
været smidt ud. ps. Det er sat sammen med gaffa ;-D

Heldigvis havde jeg ikke smidt mit gamle "drivhus" ud, for se nu her hvad jeg har gjort.


Trådhylderne er blevet hængt op i loftet af drivhuset.


Min løghøst.
Ta daaaa......


Så´ nu kan mine løg hænge, under loftet i mit drivhus,
hvor der er lys og luft omkring dem, og tørre.

Så nu viser jeg lige en lille smule af, hvad der blomstrer i min have for tiden.


En lilje fra Mortens "krydderurtebed". Kender desværre ikke navnet
da han har smidt navneskiltet ud.



Rose "Rosendal".



Sct. Hansurt "Matrona".



Hovsa her er lige et lidt sløret billede af en af mine "havevenner".
Han bor under mine rabarber. (Han er ca. 7 cm. lang.)



Sommerfuglebusk "Ile de France", Pudeasters, Astilbe, og
Hvid Rørblomst (er i familie med Digitalis.)



"Stolte Kavalerer"



Ærenpris.

I dag har jeg endelig langt om længe fået mig taget sammen til at luge det sidste ukrudt på den lille skråning over mod den ene nabo.
Min søde bonussøn havde nemlig sagt han ville komme og hjælpe Morten med at klippe vores hæk. Og det giver altså lidt mere lyst til at gøre det "trælse" når man er flere i haven, der arbejder og hyggesludre.
Så nu er vores hæk klippet. Det ser knagme godt ud. Skønt når der er nogen der ringer, og selv tilbyder deres hjælp, når man endnu ikke er blevet helt god til at spørge. Morten, min havenisse vil jo gerne selv, men hvor gerne han end vil´ kan han ikke holde til det pga. hans dårlige hjerte.
Det er ikke så nemt når man før har kunnet det hele og pludselig må indse, at der er ting man altså ikke kan mere. At klippe hæk er altså hårdt.
Men jeg tror samtidig også at havearbejde kan være "helbredende" i en vis forstand.
Jeg selv er jo kommet i "reperationsalderen"....... ja... eller det har jeg sådan set altid været ;-) ha ha.... Skavanker har jeg nok af, men når jeg går i haven kan jeg næsten "glemme" alt det trælse.
Mentalt har jeg fået det meget bedre efter jeg har fået en have at "rode" i. Man får lige som "blæst" hovedet igennem, og renset ud af negative tanker, og pludselig kan man få øje på alt det fantastiske der omgiver en´.
Når jeg tænker efter så er der virkelig mange fantastiske ting der omgiver mig.



Dagpåfugleøje i Sommerfuglebusk "Empire Blue".

Det mest fantastiske jeg kan få øje på lige nu er... min kaffekop ;-D
Kan du have en rigtig god aften.
Hygge fra Mamse.

ps. Rigtig hjertelig velkommen til nye faste læsere. Du er velkomne til at lægge en kommentar, hvis du har lyst :-)