Der er virkelig gået sommerferie i den her hos os!
Og med de varme sommerdage - og aftener -
sommerfester, fødselsdage, hækklipning,
og børn der kommer (alt for) sent i seng,
er der ikke meget bloggertid til overs.
Sytid er der såmend heller ikke meget af,
Men i aftes lykkedes det mig alligevel at få syet mig en sommerkjole.
Den er syet i let pudderfarvet bomuld med små bomber.
Jeg synes stoffet er helt fantastisk!
Da jeg troede, jeg var færdig med kjolen viste den sig godt nok
at være mere end almindeligt gennemsigtig.
Så jeg måtte sy foer i ;-).
Det tog en anelse af den sommerlige lethed...
Men jeg lod forret stoppe før den nederste flæse,
så den bevarede transparensen.
Jeg har haft den på til sommerfest i dag,
og trods foer var den skøn at have på i varmen.
Jeg har syet den på slup efter forlæg af en "gammel sag",
jeg har fået af min mor.
Hun købte den i "Sophie" i Århus for ca 35 år siden,
og de seneste år har den været min absolutte yndlings-sommerkjole.
Den er desværre ved at være slidt helt tynd,
så det er på tide at få foreviget modellen til senere udgaver :-).
Mon I får kreeret noget i varmen?
♥ maj