Viser opslag med etiketten ph.d.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ph.d.. Vis alle opslag

søndag den 3. juli 2016

Dit og dat

Det er efterhånden længe siden, 
jeg lovede jer en opdatering på alt det, der sker omkring os her i huset.

Nu kommer den, 
hvis ellers nogen stadig læser med ;-).


Sidst jeg skrev var jeg glad
- eller nærmere lykkelig - 
for at kunne fortælle, at jeg endelig havde fået det ph.d. stipendie, 
jeg har knoklet for i årevis.
Det er intet mindre end fantastisk!


Ph.d. projektet omhandler betydningen og den fremtidige udvikling af vores danske middelalderkirker.
Jeg har jo i mange år arbejdet med kirkerestaurering,
og at få lov til at fordybe mig i det og samtidig uddanne mig som forsker de næste tre år,
føles som et kæmpe privilegium!


Det er ikke kun mig, der har skiftet job herhjemme.
I april forlod Asbjørn sit job på TV2,
og startede i en stilling som undersøgende journalist i EU parlamentet i Bruxelles.
Det er ligeså sindsygt spændende som mit, faktisk.
Så vi er begge temmelig glade :-) !
Det kræver selvfølgelig lidt på familielogistikken,
men sammenlignet med aften- og weekendvagter som nyheds-journalist,
er et job i Bruxelles faktisk ikke specielt udfordrende :-D...!
Billederne i indlægget her, er fra sidste weekend, 
hvor vi alle var på tur for at se byen.


Asbjørn er lige taget af sted til Strasbourg, 
og jeg skal bruge den næste uge på at skrive et ret omfattende paper om noget videnskabsteori,
mens ungerne hygger sig hos bedsteforældre :-).
Derefter glæder vi os til ferie sammen og en uge i Toscana.


♥ maj

tirsdag den 2. juli 2013

Drømmen lever... Om livet og en sofa ♥


Hvor har vi bare sagt det mange gange til børnene, 
når der er et eller andet,
 de bare slet ikke kan leve uden at få / prøve / gøre lige NU:
Det er godt at ønske sig ting.
Det er dejligt at have drømme.
Man kan ikke få det hele på én gang.
Der skal også være noget at glæde sig til!
Og de synes, at vi er åndsvage...

Det kan jeg egentlig godt forstå lige nu!
Som voksne er vi faktisk vandt til, at vi stort set kan få det vi ønsker os.
Og få det når vi gerne vil have det.
Det kan være ret frustrerende,
når man slet ikke selv har kontrol over, hvornår drømmen kan blive virkelighed.

Og jeg ved det!
For det blev heller ikke denne gang,
at drømmen om et ph.d. stipendium til mig gik i opfyldelse :(.
Men men ... så må jeg glæde mig over at det lige for nu må forblive en drøm.
Og at drømmen lever :-).
Det er jo - på en eller anden måde - dejligt.

I mellemtiden er der masser af andre drømme at tage af.
Én af de små, er drømmen om en ny sofa :-).
Se dén drøm har levet i mange år, 
og skulle vel egentlig være ret ligetil at opfylde?

Vi kan bare ikke finde den sofa der er helt rigtig for os..
Men inspireret af Céline gik jeg på jagt på brugtmarkedet efter en Wegnersofa,
der fuldstændig opfyldte vores æstetiske krav til det nye møbel.
Og lykken ville, at vi fandt det smukkeste eksemplar.
Den er produceret i 1954.
Samme år som vores hus er tegnet.
Og den passer så fint ind i vores stue! 


Nu får I et billede af den - før den flytter ud af stuen igen.
For nok er den smuk.
Men som familiesofa er den desværre ikke meget bevendt.
Den kradser og man kan ikke putte sig i den, siger børnene.
(og de voksne kan nok også godt mærke, at de har lidt ret)
Så drømmen om en sofa lever også fortsat ;-).


Men altså, når man går sommeren i møde med sådan et par basser her...
Så kan man vel godt klare at vente lidt på, 
at de andre drømme bliver opfyldt, 
ikke?

♥ maj


fredag den 12. april 2013

På refugium



Jeg er taget på kloster.
I hunger efter arbejdsro og 100% fordybelse.
Og tro mig.
Det har jeg fået!

Natkjole

Aftensmad

Vestfløjens værelsesgang

Eftermiddagskaffe i Havestuen

Lys

Badeværelset (!)

Og det det hele drejer sig om...
I morgen vender jeg hjem til verden.
Jeg glæder mig til weekend fuld af støj og glade unger.
Håber vi får solen at se :-).

Rigtig god weekend
♥ maj









fredag den 15. marts 2013

Jeg er her endnu!


Ja, det er jeg altså!
Det er bare ikke lige i blogland energien lægges i disse dage.
For nu sidder jeg her igen.
Midt i bøgerne.

Jeg skriver ph.d. ansøgning - og jeg nyder det!
Men kryds lige jeres fingre for,
at de denne gang bliver blæst bagud af min innovative, geniale forskerkraft ;o)! 


I mellemtiden er det vist et held
at symaskinen er til genoplivning på værkstedet.
For jeg har hovedet fuld af gode sy-ideer!
Solen inspirerer til forårstøj på trods af de 10 graders frost...


Men indtil videre er det ordene der gælder.
Der skal læses - og der skal skrives!

God weekend til jer alle :-).
♥ maj

mandag den 3. december 2012

At trykke 'send' - og en vinder af min giveaway

Pyhhh.
Det var med bankende hjerte og rystende hænder,
jeg for et par timer siden trykkede på knappen
og sendte min phd ansøgning af sted!

Det var dejligt.
Men også vældig skræmmende.
Jeg kan ikke ændre mere.
Er alt som det skal være?
Fik jeg nu det hele med?

Nu skal jeg så bare vente.
Og vente
og vente.
Mindst tre uger skal jeg regne med, før jeg hører noget som helst.
Dét er længe, og det er svært!

Så jeg kan jo passende bruge denne første del af ventetiden 
på at trække en vinder af min giveaway.
Det blev til hele 92 deltagere og 284 lodder i puljen. 
Vinderen er trukket med random.org og den heldige blev lod nr. 260.
Bag dette lod gemmer sig Mathilde med den fine blog noget på Mathildesk.
Tillykke til dig Mathilde. 
Send mig en mail med din adresse, så sender jeg dig en lille, dejlig pakke.

Nu skal jeg have fulgt op på alle de hængepartier
jeg har forsømt gennem den seneste måneds skrive-mani.
Og SÅ skal der jules!
Jeg glæder mig :-).

Kh maj

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...