Viser opslag med etiketten blogland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogland. Vis alle opslag

tirsdag den 4. marts 2014

Give Away i anledning af...

VINDERNE AF DENNE GIVE AWAY ER TRUKKET

... at bloggen i dag runder de to år,
og for et par dage siden også rundede 150.000 sidevisninger.

Jeg får ikke blogget helt så meget i øjeblikket, som jeg gjorde i starten.
Men jeg nyder det stadig!
Ikke mindst på grund af al den dejlige respons, jeg får fra jer, der følger med :-).

Derfor har jeg spurgt Rikki Tikki
om de ville hjælpe mig med at forkæle mine faste læsere,
og det ville de gerne!


Der er en lækker foto-printet pude på højkant til hele fem heldige læsere!
Skriv en kommentar og din mailadresse.
Så trækker jeg fem vindere lørdag d. 22. marts.

Jeg håber, I har lyst til fortsat at læse med i det kommende år :-).

♥ maj

tirsdag den 5. marts 2013

Du milde et år!


Tænk sig, så er det blevet et år siden,
 jeg skrev og udgav mit første indlæg her på bloggen :-).
Og du milde hvor et år!

For 1½ år siden talte Asbjørn og jeg om, 
hvordan vi efterhånden var "landet" og alt bare kørte støt og roligt derudaf:
Ungerne trivedes, vi havde begge gode jobs osv.
Men så blev jeg fyret og tingene ændrede sig.

Trods min frustration over den trøstesløse jobsøgning
og manglen på stillinger i arkitektbranchen,
har vi forsøgt at få alt det positive ud af,
 at jeg store dele af det sidste år har haft min dagligdag herhjemme.
Vi nyder at børnene kan have korte dage.
Og jeg har nydt at kunne give Asbjørn plads til at arbejde igennem 
da en vigtig sag meldte sig.
Et arbejde der jo resulterede i at han vandt årets Cavlingpris.

For mit eget vedkommende er der sat mange skibe i søen!
Jeg traf et valg om, 
at jeg ikke kan sidde og vente på at det der job dukker op.
Så jeg forsøger på alle måder muligt at skabe mit eget.
I december var jeg, efter mange hårde ugers ansøgningsarbejde,
et mulehår fra at få en phd-stilling.
Jeg fik den ikke.
Men jeg håber stadig - og knokler dagligt for - at det er den vej jeg skal.
Indtil det forhåbentlig lykkes, arbejder jeg på at starte mit eget.
Det tager tid, men det er spændende!

Så lige nu har vi pludselig alle muligheder åbne foran os.
Det er spændende og af og til en smule skræmmende.
Men klart mest spændende!

Jeg håber, at alle I der følger med,
 vil blive hængende og se hvad det næste år bringer.
Jeg glæder mig hver dag over, at I vedholdende har lyst til at læse med,
og ikke mindst over al jeres dejlige respons.
Uden jer ville det være kedeligt at blogge.
Så tusind tak for det - jeg håber I vil blive ved!




♥ maj


mandag den 8. oktober 2012

te, træf og tæppe

I går, søndag, var jeg til mit allerførste blogtræf.
Træffet var arrangeret af Binemor, Dankebaar og Filihunkat,
og dét havde de gjort godt!

Alle deltagere skulle medbringe en gave til en lille pakkeleg.
Jeg havde syet tre slags te efter denne diy:
Chili-trøffel, fløde og chai-te.
Det var Jo med bloggen Brumbas-Brumbas, der fik dem med hjem.
Jo, jeg håber du kan lide te :)!




Jeg selv var ualmindelig heldig!
For i min pakke lå det sejeste patchworktæppe i sort/hvid grafisk
med neonorangekanter.
Wow, det er SÅ flot.
Tæppet er syet af Pia med bloggen mum22boys.
Og hvis det ser lidt krøllet ud, er det fordi Trond har sovet på det i nat ;-D!



Ud over en masse mad og hygge, var dagen også produktiv.
Jeg fik syet lidt af hvert.
Bla et par bukser til Trond, med lylåslomme og læderdetalje.
(og læderdetaljen er selvfølgelig et udsalg af unik kreativitet,
og IKKE af, at lynlåsen var afsluttet med en grim gullig limklat, 
der lignede en bussemand ;-))


Tak for en dejlig dag!

Og tak til jer alle, for de mange søde kommentarer på mit indlæg i sidste uge.
Der er intet der er sikkert endnu,
men jeg skal nok holde jer opdateret :).

Maj




onsdag den 18. juli 2012

Endnu en dejlig pakke i min postkasse

Jeg var så heldig at vinde den skønneste GiveAway
herinde hos Gævsegine.

Er det ikke bare fantastisk at åbne sin postkasse
 og finde en fin pakke?




De fine bloomers er til Solbjørg.
Hun blev rigtig glad da hun pakkede dem ud.
Men så blev jeg beordret til at pakke dem ind i den fine indpakning igen.
Nu ligger de fint pakket ind og venter på at blive pakket ned i ferietasken :-).

Tak til Maja.

♥ maj





torsdag den 28. juni 2012

Flere gaver fra blogland :)


Jeg er heldig ved postkassen i disse dage!
Igen i dag var der gaver til mig :-).
Posten bragte en pakke med smukke stoffer købt hos Elisabeth

Og hun havde sørme været så sød at lægge en lille gave i pakken:
Et rødt og sødt lille forklæde.
Jeg tror, det vil klæde trunten, når hun bager pizza med farmand.

Tak Elisabeth :-).


Blandt stofferne er jeg især begejstret for det lyseblå.
Det er nemlig samme stof (blot en anden farve, forstås), 
som min mor syede en kjole af til mig da jeg var barn:


♥ maj




Når posten kommer forbi...

... med gaver fra blogland. 
Så kan man da ikke blive andet end glad!


Jeg elsker jo kraver, 
og har igen og igen sukket (højlydt) over de smukke peter pan kraver, 
der flashes rundt omkring på bloggene i disse dage.

Men så sendte søde Rikke fra Kreanurligheder mig en mail,
om at hun gerne ville hækle et par kraver til mig.
Bare sådan!
Jeg måtte helt selv vælge mønster og farve.
I går landede de så i min postkasse.
Og de er simpelthen så fine!


Nu skal jeg bare vælge kap til...
 Det er ikke let!

Tusind tak, Rikke.

♥ maj

torsdag den 14. juni 2012

Retrobytte?


Jeg bliver så misundelig, når jeg ser billeder af jer andres store, lækre stofsamlinger!
Mit "lager" er meget beskedent!
Men jeg tænker på, at der måske er nogen, der har lyst til at bytte?
Så kan vi hjælpe hinanden med at få lidt nyt på lager.

Jeg har lavet 4 bunker med stofstykker i forskellige størrelser,
og min tanke er, at vi bytter bunke for bunke 
(så tid og penge ikke bliver ædt op i porto og posthusture).

Små bunker:
Egnet til lommer, patchwork, applikationer og detaljer.
Lille 1: lyserød top (6 stykker af ca 22x30 cm)
Lille 2: gul top (6 stykker ca 22x30 cm)

Lille 1. Lapperne angiver mål
Lille 2. Lapperne angiver mål

Mellem bunke:
Egnet til ærmer, lommer, små tasker, mv.
6 stykker stof af ca 30x50 cm

Mellem. Lapperne angiver mål.

Stor bunke:
Egnet til kjoler, bukser, puder mv.
7 stykker af ca 60x120 cm.

Stor. Stofstykkerne er ca 60x120 cm
Hvis du har noget du har lyst til at bytte med,
så skriv en kommentar eller send mig en mail.

Jeg mangler især stoffer i "tøsefarver"
og blå og grønne nuancer.
Men jeg er åben for forslag :-).

Jeg håber, at der er nogen der har lyst til at være med :-)!

♥ maj

søndag den 13. maj 2012

Forunderlige blogland


Et lille eftertænksomt indlæg fra mig.
Nu har jeg kunnet kalde mig blogger i to måneder. Ja, sølle to måneder. Det er jo ikke længe ;-).

I starten vidste jeg ikke rigtig, om jeg havde lyst til at blive læst og "set".
Men i takt med at bloggen tager form, og læsere kommer til, kan jeg mærke at det er rigtig dejligt.
Hver eneste læser og hver eneste kommentar gør mig så glad, og derfor vil jeg også rigtig gerne sige tak til alle de, der har været med fra start og stadig gider læse med, og til alle jer, der er kommet til den seneste tid.

Noget af det rigtig sjove er, at lade sig føre rundt i blogland og finde et utal af nye universer, som man ikke kendte til. Det er så sjovt og inspirerende at følge jer andres kreative, finurlige, sjove og skæve og rørende blogs, og jeg har på fornemmelsen, at jeg endnu kun har set toppen af isbjerget :-) !

Jeg blev både paf, stolt og lidt forlegen da Marina skrev til mig, at hun gerne ville bringe du milde som ugens trommehvirvel på sin blog badut. Du kan se indlægget her, og hvis du ikke kender badut, vil jeg anbefale, at du bliver hængende og kigger dig omkring. Så vil du finde ud af at badut er en helt særlig blog, som sprudler af overskud og gavmildhed. Hele bloggen er en kreativ og inspirerende guldgrubbe at dykke ned i!

Du milde er stadig kun en lille-bitte blog med under 100 læsere. Og jeg er stadig i gang med at prøve mig frem med både layout og indhold. Men jeg håber, at I hænger ved. Det er hyggeligt at I er her :-)!

♥ Maj

lørdag den 14. april 2012

Nu med QR - tror jeg nok.

Som I kan se i sidebaren har jeg fået min helt egen QR kode. Tror jeg nok.

Men jeg har brug for jeres hjælp.
Herhjemme er vi nemlig så håbløst gammeldags, at vi ikke ejer en telefon, som kan scanne sådan en dims.
Så jeg ved slet ikke om den virker?
Er der en sød, hjælpsom og moderne sjæl der vil hjælpe mig med at opklare det?



Du kan lave din egen QR kode ganske gratis her.

søndag den 25. marts 2012

Ihhhhh Tak !

Jeg har fået en AWARD!


Eller faktisk TO.
Eller nej, kun én men af hele to personer inden for to døgn.
Nemlig Jette fra No 21 Hjemme hos Snullemor og Julie fra KreaKrumspring.
Tusind tak :-). 
Jeg er glad for, at I kan lide at kigge med og sætter stor pris på jeres søde kommentarer.
*
Awarden fungerer på denne måde:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af.
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
*
Man skal svare på 5 spørgsmål...

1. Hvorfor begyndte du at blogge? 
For at have et sted, hvor jeg inden for mine egne rammer kan vise de ting frem,
som jeg laver, og som fylder mit liv.Og så fordi jeg synes, det er en sjov udfordring rent teknisk og æstetisk at bygge bloggen op.

2. Hvilke blogs følger du?
Primært kreative blogs og hverdagsblogs med smukke billeder og høj æstetik.

3. Favorit farve?
Rød og grøn



4. Favorit film? 
"Lola rennt" 


5. Hvilke land(e) drømmer du om at besøge?
Ikke noget specifik lige nu....
men kunne godt tænke mig at tage mine børn med
til et land, hvor kulturen er anderledes end herhjemme.


*
Og hvem sender jeg så awarden videre til?
Da vi har været på dejlig weekendtur har der ikke været meget tid til at blogge,
så jeg har endnu ikke fundet ud af, hvem jeg vil sende awarden videre til.
Jeg skal lige kigge mig omkring i blogland,
og vender så tilbage med en opdatering :-).

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...