Viser opslag med etiketten Solbjørg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Solbjørg. Vis alle opslag

tirsdag den 16. december 2014

Solbjørg 6 år ♥


Så blev det Solbjørgs tur.
6 år i dag ♥ !


Den lille pige, som heller aldrig har været helt lille.
Dog var hun kun 4,5 kg (mod Tronds knap 5 kg) da hun kom til verden en uges tid før tid.
Jeg havde egentlig termin juleaften 2008,
men fordi det endnu en gang tegnede til at blive en baby af de større,
fik vi lov at få hende til verden lidt tidligere.

Modsat Trond, som var intens, vågen og selskabelig,
 var Solbjørg vist ikke helt klar til verden, da hun blev jaget ud.
Så hun brugte de første par måneder på at sove.
Det var os helt uvant,
og vi endte faktisk med at tilkalde sundhedsplejersken til et ekstraordinært besøg,
da vi frygtede, 
at der var noget galt med hende.

Men det var der så ikke..
Og jeg skal da lige love for, at hun har taget revanche siden ;-) !

Min store, lille pige... Mild og vild.
Mest vild dog, må jeg vist indrømme ;-).
Men dejlig ♥.


♥ maj

søndag den 7. september 2014

Efterårsskovtur ♥


Fredag eftermiddag gik Solbjørg og jeg en tur i skoven
for at finde sten til 'mal-din-sten-workshop' på vores lokale bibliotek,
som vi havde aftalt at tage til lørdag.


Men vi fandt andet og mere end sten.
Blandt andet svampe og en dejlig stub at fortælle historier fra.






Kildefjer, og indianerfjer til håret.




Og en skov, der er ved at trække i efterårsfarverne,
men som stadig var grøn og lys.


Hvis I har tid er søndagen her perfekt til gåture i skoven.
Vores sten malede vi med Poscatusher.
Det blev små kunstværker hver og en.
Og der er stadig mange tilbage,
så måske vi skal male lidt flere i dag :-).

♥ maj 

onsdag den 13. august 2014

Solbjørgs 1. skoledag


I mandags var nedtællingen til ende, 
og endelig var det blevet tid til Solbjørgs første skoledag.
Hun var bare helt klar!
Og det var en dejlig dag med spænding, 
lektiehygge med Trond og Othello-lagkage til alles tilfredsstillelse ;-).







♥ maj

mandag den 11. august 2014

1. skoledagskjolen


Så er det den store dag!
Kjolen har hængt klar den sidste uges tid.
Solbjørg har selvfølgelig selv bestemt, og valgt stoffet i butikken.
Katte og grøn skulle den sys af.

Kjolen var egentlig helt færdig, 
da hun pludselig besluttede, at der skulle krave på.
Det plejer ellers ikke være hendes smag,
så den er kun riet ganske let på.
For jeg forudser at den måske skal af igen :-).




Rigtig god 1. skoledag til alle jer derude, 
der også skal følge forventningsfulde små mennesker på vej i dag :-).

♥ maj 



PS. Kjolen er syet efter Burda 9/2012 model 122.

onsdag den 9. oktober 2013

Små rynker er også fine :-)

 
Jeg havde faktisk tænkt temmelig længe over,
hvordan jeg kunne få fikset et rynke-mønster i miniformat til Solbjørg.
 
Men så opdagede jeg,
at det allerede stod på hylden.
Lige klar til at klippe ;-D.
 
 
Og så var det jo ret enkelt at fikse en 'lille rynke' af et par jersey-rester :).
 
 
♥ maj
 

fredag den 26. juli 2013

Svanekjole til Solbjørg


Af samme stof som jeg syede sommerkjole til mig selv, 
den anden dag,
ville jeg sy en kjole til Solbjørg.

Hun var mildest talt ikke begejstret!
Stoffet var 'li'som bare lidt for...voksent', synes hun.

Men ved hjælp af et smukt svanepar fik jeg hende overtalt.
Og pludselig var kjolen slet ikke til at stå for.
Selv for en meget stilbestemt fire-årig ;-).





♥ maj







onsdag den 12. juni 2013

Ny vogn til dukkebarnet


Nu hvor vi har fået vores dejlige legehus,
har jeg fundet den nye - gamle - dukkevogn frem til Solbjørg.
Den er et loppefund købt for en slik en gang for 100 år siden.
Jeg tror faktisk end ikke at Solbjørg kunne gå da jeg købte den.
Men jeg kunne ikke stå for den dengang.
Og det kan Solbjørg heller ikke!



Nu har den fået ny madras, dyne, pude og sengetøj.
Dyne og pude har jeg syet af en gammel dyne vi havde på loftet.
Og sengetøjet af en retrorest fra bunken.



Så er de klar til tur!

♥ maj





lørdag den 8. juni 2013

Hi Low kjole


Jeg har - nok de sidste 10 år - haft en top liggende i skabet.
Jeg fandt den i en genbrugsbiks, 
og stoffet var så fint.
Men den har altså aldrig rigtig gjort noget godt for mig ;-)... 

Så for et par måneder siden røg den i up-cykling bunken,
og her kan I se hvad jeg fik ud af den:
En Hi-Low kjole til Solbjørg.

Inspirationen til den fandt jeg inde hos Trine,
som har lavet en super TUT.


Pga af toppens finurlige snit, 
måtte jeg flikke min egen udgave sammen.

Den har fået en lille sløjfe på som kontrast.
Det er gavebånd fra en pakke fra Magasin,
som jeg fik i fødselsdagsgave.
Fremover tror jeg, at jeg vil bede om at få pakket som gave,
hver gang jeg køber noget i Magasin, 
for det er sådan en fin farve :-)!

♥ maj

fredag den 29. marts 2013

ÅH NEJ!

Nogen af jer husker måske den ulyksalige dag i december,

hvor Solbjørg tog saksen i egen hånd 
og som resultat måtte lade de lange lokker falde for en kort page med undercut?

Og vi blev ligesom alle enige om, 
at det trick gør man kun én gang, ikke?

Men men.
Så er der jo andre metoder...

Og i går, da Solbjørg sad i bagekarret, 
stak hun pludselig hovedet ud af kabinen og råbte:
"Moar, jeg reder mit hår med den her."
Mens hun viftede stolt med ladyshaveren!


Jo, så nu er hun både indehaver af under-cut, og temmelig heftig über-cut!
Lidt bitter er hun altså, 
men måske utrolig moderne?

♥ maj

søndag den 16. december 2012

4 år


Nej, der er da ikke grund til at græde på sådan en dejlig
adventssøndag hvor man fylder 4 år, er der?

Det skulle da lige være hvis man 
- som det foretagsomme menneske man er -
liiiiige kommer til at svinge saksen i sit hår, 
og har brug for et par minutter til at vænne sig til den page 
man herefter hænger på... 
Vel at mærke en page med en særdeles heftig undercut ved det ene øre ;-)!



Men det blev nu en rigtig dejlig dag alligevel!
Med pandekager til morgenmad.
En dejlig storebror, som hjalp med at bygge det nye lego.
Og klejnekogeri hos mormor og morfar.


Tænk at have været SÅ sød og lille, 
og allerede være blevet SÅ sød og stor...


♥ maj




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...