Viser opslag med etiketten storkenæb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten storkenæb. Vis alle opslag

søndag den 30. oktober 2016

En oktoberdag i min have

Ja, hvis jeg skal nå at lave et indlæg i oktober, er det vist sidste udkald.

I dag har været et skønt vejr, men jeg skulle til fødselsdag, så det blev ikke rigtig til noget i haven. Håber der kommer flere dage med dejligt solskin.

Jeg mangler stadig at lægge en masse tulipanløg, men det kan nås endnu i november.
Et nyt bed er det blevet til, men det bliver ikke helt plantet til i år.

Jeg starter med at vise min nye rose Penny Lane, som jeg har fået af min søster Jette.
Den blomstrer stadig, og der er også flere knopper på vej.

Den har fået plads ved min bue, da den kan blive 4 mtr.


Stadig i potten


Nu på sin nye plads.

Her kommer lidt af det der blomstrer endnu.


Blodgræs


Aconitum som har blomstret i flere uger.


Mit første år med Rozanne, og den er virkelig fantastisk.


En ukendt potterose fra Brugsen. Masser af fine knopper og dejlige fyldte blomster.


Lækker dahlia. Den er nu gravet op.


Staudesolsikken Lemon Queen. Jeg købte 2 sidste år, og de har også overrasket positivt. Jeg havde dog fået plantet dem for langt fremme i bedet, og de bliver jo høje, så de er nu flyttet længere bagud.


Har en lang række med benved som lyser flot op i solen.





Mine dusksalvier har blomstret i flere måneder. Har dem også i rosa.


Disse græsser står flot hele året.


Min tudselilje er blevet meget stor. Du får en bid når vi ses igen Jette.


Skønne alunrod


Her er så mit nye bed.


Indtil videre står der en Viburnum  Burwoodii. Duftsnebolle i midten. Til venstre en græs jeg har fået af Ulla og Malcolm. Nogle hjortetrøst, og en fin buksbom kugle. 2 mindre græsser jeg ikke ved hvad hedder og nogle tulipanløg.
Resten må komme til foråret.


Det gamle runde bed.


Jack Frost


Parykbusk


Et langt indlæg, men det er også længe siden sidst :-)

torsdag den 7. juli 2016

En blandet landhandel

Jeg kan se, at jeg ikke er ene om at synes vi har fået regn nok nu. Blæsten har heller ikke været for god ved nogle af planterne.

Det er altid svært at gøre os tilfredse, men lidt mere sommerlige temperaturer må der godt komme snart.

Nu kommer liljerne og dagliljerne, og alle mine solhatte har fine knopper. Clematis er også godt i gang, og solbrud og lathyrus.

Her er lidt blandede bolcher fra haven lige nu.


Dette er en dejlig lys gul cosmos jeg har sået i år. Den skal jeg helt sikkert have igen næste år.
Her sammen med natlys.



Daglilje Crimson Pirate


Augusta Louise. Den changerer helt fantastisk i farven når den ældes.



Min nye trekantsblomst Pink Chablis. Jeg har også den almindelige blå, og en lys lilla. De trives rigtigt godt i min have.


Julia Correvon klatrer i min hortensia Limelight, det fungerer fint, den blomstrer jo først noget senere.



Min fantastiske bronzeblad i bedet ud mod vejen.



Chinatown



Storkenæb Hollywood


Bakkestjerne Pink Jewel

Jeg har 2 stks. en på hver side af min bue. De blomstrer meget længe, og er vældig populær hos bierne.



Clematis Justa


Solbrud


Graham Thomas


Clematis Blue Angel



Min tobakspibeplante er blevet pænt stor nu. Den er en langsom starter, men nu går det bare derudad.



Lilje


Dobbelte pom pom valmuer


Lilje


Kongeliljer med den mest fantastiske duft.



En meget høj violfrøstjerne



Den sidste pæon sammen med en græs. De klæder hinanden.



fredag den 3. juli 2015

Sommer og ny køkkenhave

Ja, det er ikke meget jeg får blogget. Tiden går for hurtigt, og jeg synes ikke jeg har haft overskuddet til det.
Nu har jeg ferie, har allerede brugt brugt næsten en uge.

Der sker godt nok meget i haven med alt den varme der er nu. Jeg har taget mange billeder, men må nok begrænse mig.

Det jeg er mest glad for, er den nye køkkenhave. De gamle højbede var rådnet væk, og der var en masse ukrudt/græs imellem dem, som ikke var til at holde.
Nu har Martin lavet 3 højbede, som står på langs i stedet for. Der er kommet stenmel imellem, og fliser omkring.

Meget enkelt, men skønt at slippe for alt ukrudtet, hvor sneglene let kunne gemme sig.



Hæk mod naboen til venstre. Her ville jeg gerne have nogle firkantede krukker med bambus eller høje græsser i bagved det ene højbed.



Op ad buen skal der være en clematis. Det er et nyt bed til højre.


I midten foran det midterste bed, kunne det være fint med et cafesæt, eller en bænk.



Her skal vores 2 kompostbeholdere stå, og der skal være et flethegn som skjuler dem oppe fra haven.
Der er også plads til 2 palle højbede, hvor jeg gerne vil have solbær og ribs buske.


Det grønne I kan se nederst i det nye bed, er efterårshindbær, som skal plantes i det ene højbed.
Der mangler dog stadig jord i dem.

Så har jeg et helt nyt blomsterbed jeg kan plante til. Jubiii.


Her er lidt af det der blomstrer lige nu.



Pæon Krinkled White




Løvehale Russeliana


Storkenæb Splish Splash


Rose Compassion

Rose China Town


Skønne marieklokker


Pæon Duchesse de Nemours som er meget høj, med kæmpe blomsterhoveder. Den skal have en god støtte.