TUSIND TAK Jette og Bobo.
Her er lidt billeder fra haven .
3 forskellige hortensia, som er ved at iklæde sig efterårsfarver. Jeg fik beskåret min klatrehortensia som var blevet meget stor og skyggede en del for vinduerne.
En dejlig fødselsdagsgave fra min søster og svoger, nemlig en parykbusk som skal plantes ud snart.
En Acer Palmatum Atropurpureum til 50,- kr i Brugsen. Ikke til at stå for og jeg ved lige hvor den skal plantes.
Det er ikke sikkert min forsythia blomstrer så meget næste år med den noget hårde beskæring den fik her. Det skulle jo nok have været gjort i foråret, men den skal nok komme igen. Nu har jeg så fået en masse plads under og ved siden af den som så skal tilplantes.
Min kæmpeverbena bliver ved med at blomstre og den er bare dejlig.