Selvom det i dag er noget tåget er det stadig utroligt smukt udenfor. I går fik jeg taget disse billeder som er vores udsigt til genboen skråt overfor.
Nu er Limelight vissen, men jeg klipper den ikke ned før til foråret. Den bliver garanteret smuk med frost på.
Storkenæb blomstrer sporadisk endnu mens den skifter til efterårsfarver.
Sct. Hans urt bliver mørkere i farven og kan vist blomstre længe endnu.
Jeg er meget glad for den japanske løn jeg købte. Den lyser efterhånden godt op.
Købte også en atropurpureum.
Efeuen i gavlen af huset er efterhånden blevet pæn igen. Den havde taget meget skade af den hårde vinter.
Så er det kommet tag på garage/udhus og Martin er i gang med at sætte vindpap på.
Ellers er i dag gået med at hygge indendøre og bage pandekager. I morgen skal jeg lægge lidt flere løg. Der var et godt tilbud på allium Globe Master.