Viser opslag med etiketten drejeblomst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten drejeblomst. Vis alle opslag

søndag den 28. juli 2013

Skønne solhatte og diverse.

Det har været endnu en lummer dag, og jeg er ved at gå til når fluerne er nærgående. Det er svært at lave noget i haven uden man bliver overfaldet af diverse insekter.

Solhattene er fine i øjeblikket og jeg er især positivt overrasket over White Swan.

Secret Romance


Secret Romance


White Swan



White Swan



Jeg tror at jeg har 2 forskellige solhatte her. Den ene er vist Magnus, men den med de hængende kronblade ved jeg ikke hvad hedder. Det er vist ikke pallida, for den har smallere kronblade.








Monarda Fisches og solhat


Liatris, monarda og solhat

Her er mine solsikker jeg såede i foråret. Det er Italian White som bliver ca. 2 meter. De starter som gule, men bliver derefter smukke cremefarvede.




Så er mine hvide drejeblomster begyndt og de rosa er også lige på trapperne.


Jeg såede også malva, og de er også lige begyndt at blomstre.





Hvid anis isop eller indianermynte som nogle kalder den har jeg også sået og den er også populær blandt bierne.




Her er 2 af de firbenede der også bor her. De elsker solen.

Mor og datter


Tilsidst min Compassion rose. Blomsterne holder meget længe, og den bliver bare smukkere og smukkere.





lørdag den 11. august 2012

solbrud, solhat, floks og alt det andet

ADVARSEL...

Der kommer en del billeder, håber I vil følge med.

Det har været den skønneste dag med masser af sol. Det skulle vare nogle dage endnu, og heldigvis.
Jeg har fået luget en del ukrudt, og der var masser af det. Jeg kan stadig plukke masser af lathyrus ind til vaserne, og også dahlia. Hvor er det dejligt at have nok til at plukke af.

Jeg har vist billeder af min solbrud Moerheim Beauty, men jeg har også købt 2 nye som ikke bliver helt så høje.


Den til venstre hedder Ruby Tuesday, og den anden er Loysder Wieck


Dahlia Yellow Jill

Mit bed ved garagen er faktisk blevet godt. Der er lidt røde tallerkensmækkere, men det gør ikke noget. Jeg såede en masse sommerblomster og de er alle kommet fint.


Duehoved

Jeg plantede drejeblomster sidste år, og de har allerede formeret sig helt vildt. Dem skal man vist holde øje med.


Min violfrøstjerne er helt vidunderlig lige nu, og er en stor luftig sky.


Jeg kan se at mine solhatte ikke er ens allesammen, men det gør ikke noget, de er jo skønne allesammen.


smalbladet klokke

stormhat

Der er kommet en stængel med knopper på min palmelilje for første gang. Håber den vil komme til at blomstre fint.

palmelilje
Hvor er det bare skønt at der alligevel kommer lidt sommer. Nyd det derude.....

fredag den 5. august 2011

syrisk rose og hortensia

Så sprang min syrisk rose også ud i dag. Den står lidt et dumt sted, da den fylder en del. Jeg håber at kunne flytte den til foråret selvom den er så stor.



Jeg har også en hvid med rødt øje, men den er lidt senere med at springe ud.

Min hortensia Limelight er bare så skøn. Den er så nem da man bare kan beskære den i foråret og så kommer den alligevel med masser af blomster.




Nu er min rosa drejeblomst også ved at springe ud.



mandag den 1. august 2011

Masser af æbler

Som i kan se har vores søjleæbletræ mange æbler. Jeg skulle nok have haft tyndet ud i dem. Jeg kender ikke sorten, men de minder om golden delicious og er dejligt sprøde.

Jeg købte forrige år en lille vissen pind af en sommerfuglebusk på tilbud i efteråret. I år har den fået 3 fine hvide blomster og er velbesøgt af sommerfugle. Nu skal jeg vist have flyttet den hen et sted hvor jeg kan få mere glæde af den.


Så er min duehoved begyndt at blomstre. Dem fik jeg af min mor. De breder sig godt og skal vist også ud i de andre bede.


Høstanemoner og drejeblomst.


Perovskia flyttede jeg hen til et sydvendt bed sidste år, og det er den glad for.


Dette er min hortensia Limelight. En af de eneste hortensia jeg har held med. Den bliver større endnu, men ser allerede dejlig ud.


En ukendt solhat.



Min solbrud starter som rød og bliver mere og mere orange og  vender bladende nedad.  Den er stadig flot synes jeg.

lørdag den 16. juli 2011

En dejlig lørdag

Så kom der endelig noget sol, og jeg kunne komme i haven og lave lidt. Alle mine storkenæb er blevet klippet ned. Så satser jeg på et flor senere på sommeren. Roserne har fået en tur med saksen og min katteurt er også skåret ned.

Her er et udpluk af dagens billeder.