I går fik jeg endelig taget mig sammen til at besøge en åben have. Den ligger i Hedensted og huset hedder Toruphus.
Det er en meget skøn have, lige efter min smag. Masser af roser, formklip, sten, og sjove finurligheder.
Jeg var så heldig, at der ikke var andre da jeg kom. Så det blev en skøn rundtur i haven med fruen i huset Edith. Manden bød mig velkommen, og sagde straks, at det var konens have. Han slog græs og det lød jo som hjemme hos os :-)
Det blev til 2 ½ time i haven, med en kop kaffe til sidst, og der var jo også lige lidt planter der kom med hjem.
Jeg blev meget inspireret af de fine forskellige træer, som Edith er god til at holde i en højde, så de ikke bliver for voldsomme i en have.
Her er billeder fra min skønne have tur i går.
Opstammet bøgehæk, som bare ser godt ud.
Her fra den anden side.
Kornus
Edith havde også rigtige høns. Dem fik jeg desværre ikke taget billede af. De havde både silkehøns, og nogle andre.
Dette var en genial ide. Taget over denne rose er en akebia. Den blomstrer først, og så kommer rosen senere.
Et gammelt Filippa æbletræ, som hælder smukt. Æblerne smager jo dejligt.
Skøn bark.
Hvad siger I til denne siddeplads?
Lykke fund
Fin siddeplads med lærketræer.
Skønt hjørne med masser af hosta og hasselurt.
Den hvide kalla i hjørnet er kæmpestor. Den ligger fint beskyttet i hjørnet og klarer vinteren.
God ide at sætte de små stenbedsplanter i et trug. Så kan man bedre se dem.
Miks af roser.
Her sad vi og fik kaffen til sidst.
Denne vortemælk købte jeg med hjem.
Raubritter
Som jeg sagde til Edith, så kommer jeg helt sikkert igen, og gerne sammen med min søster Jette. Det er lige en have som hun også ville synes om.