søndag den 28. august 2011

Søde muffinsstager

I denne uge havde Netto de sødeste små muffins til lys til kun 15 kr. Jeg fløj ned i den lokale Netto for at sikre mig nogle til bordet, til min datters forsinkede pigefødselsdag her i september. Servietter der matcher stagerne røg også med i kurven ;0)


Fortsat god søndag
Knus fra Anne

onsdag den 17. august 2011

Jeg ser stjerner ...

Er lige for tiden vild med stjerner - ved ikke hvorfor jeg lige pludselig er blevet ramt, kender I det?

Fandt disse vattæpper og servietter i Rema 1000:



Øreringe med stjerner er det også blevet til:


Nu mangler jeg bare at finde nogle lækre grå puder med en stor hvid stjerne på a.la. disse fra Gant:


Stjerneknus fra Anne

søndag den 14. august 2011

Søde dåser

Så fik jeg dem endelig - de lyseblå muffins-kagedåser fra Falby, som jeg længe har kigget efter! Gode og søde i køkkenet til slik, kager eller evt. opbevaring af muffinsforme, eller til opbevaring af små kort, gavebånd m.m. Bilka har dem i denne uge til 89 kr. for et sæt med 3 stk.



Fortsat god søndag
Knus fra Anne

torsdag den 11. august 2011

Bryan Ferry

Sidste fredag tilbragte min mand og jeg i godt selskab med Bryan Ferry i Skovdalen i Aalborg. Havde helt glemt hvor god den gamle crooner er ;0) "Aristokraten" har ellers rundet de 65 år - fantastisk - han så stadig ualmindeligt godt ud og var ulasteligt klædt i sort jakkesæt og halstørklæde ;0) Jo, han er toptjekket! 13 m/k på scenen. Gamle sange og nye sange imellem hinanden. Det blev en skøn aften. Koncerten var udendørs og vejret helt fantastisk. Da vi kørte fra Aarhus stod det ellers ned i stænger, så vi var godt klædt på til hvad som helst.

Vi har tidligere set ham både i Valbyhallen i 1988 og i Falkoner Salen i 1995, så man kan sige, at det var på høje tid at se ham igen - og vi blev bestemt ikke skuffede ;0)



Há en super weekend
Knus fra Anne

onsdag den 3. august 2011

Tilbage fra ferie!

Har bl.a. tilbragt 14 skønne dage på skønne Kreta med min mand og mine børn. Som sædvanlig var der sol fra morgen til aften, og udsigten fra vores lejligheds terrasse var bare super duper ;0) Ja - det var lige før, at vi kunne sidde på terrassen med fødderne i poolen - ca. 1 meter var der! Derudover var der en fantastisk udsigt udover havet om dagen og den flotteste solnedgang om aftenen. Virkeligt et super skønt sted - og uhhhh... hvor jeg savner de lune aftener!


Den ene pool taget fra terrassen med udsigt over havet.


Udsigten fra terrassen den anden vej og pool 2 og havet.

Jeg har valgt, at jeg fremover vil drosle ned og lave færre indlæg her på bloggen - i hvert fald for en periode - af bl.a. tidsnød, men jeg håber alligevel, at du engang imellem vil kigge forbi mig? Skal nok finde på noget i ny og næ - bare rolig bloggen dør ikke helt ;0) Jeg har bare behov for noget "luft" p.t. Jeg følger selvfølgelig alle jer andres blogge som jeg plejer - kan slet ikke lade være ;0)

Håber ellers at I har haft en skøn sommer og fået en masse oplevelser?

Knus fra
Anne


- der x-fingre for en dejlig varm og solskinsfyldt augustmåned.