søndag den 31. maj 2015

Rabarbermarmelade med vanilje

Jeg elsker bare når det er rabarbertid. Når de lange røde stængler skyder til vejrs med deres kæmpe store grønne blade. Ikke nok med at rabarberen er flot i haven, men den smager også himmelsk i saft, marmelade, desserter og kager. Rabarber er egentlig en grøntsag, men betragtes vel af de fleste som en frugt. Jeg elsker at bruge den til bl.a. rabarbermuffins, rabarbercrumble, rabarberroulade og ikke mindst rabarbermarmelade som jeg lavede i går. Det er super nemt og jeg deler derfor lige opskriften med jer her:



Rabarbermarmelade med vanilje:

1 kg. rabarber
500 g syltesukker
1 stang vanilje
En anelse vand

Rabarberen renses og skæres i ca. 1 cm. lange stykker.

Kommes derefter i en gryde med en anelse vand (maks. 1/2 dl), sukker og kornene fra en vanilje-stang. Kom stænglerne fra vaniljestangen med i gryden.

Kog det hele op. Sænk varmen og kog videre i ca. 1/2 time. Rør rundt engang imellem.

Afkøl lidt inden det hældes på Atamon-skyllede glas. 

Jeg fik ovenstående 3 glas + et større (der er foræret væk) ud af portionen.

Jeg synes, at marmeladen har en fin tykkelse, men det er jo en smagssag. Ønsker man en tykkere konsistent, kan man tilsætte geleringsmiddel.

En dejlig nybagt bolle kan anbefales til ;0)

Velbekomme
Knus fra Anne

Ingen kommentarer: