Jeg er efterhånden ved at være nået til vejs ende i den store forvandling af vores hus. De sidste retro tapet vægge er malet over, og en helt og aldeles mere rolig og moderne stil er ved at indfinde sig... Kun den store væg i gangen består, den elsker jeg, og den er på ingen måde retro for mig.
Et virkelig fint salg via instagram, har gjort det muligt for os, at købe nogle af de ting vi har snakket om længe. Den lækre stil man læser om i det ene boligmagasin efter det andet, den er krøbet helt ind under huden på mig, og al den fine inspiration der også findes på instagram, den har også givet mig en masse ideer.
Men i første omgang vil jeg vise Jer de alle seneste tiltag. Idag har vi solgt vores gamle blå spisebord, og et gammelt smukt teak træs bord er blevet hentet. Det er hos
THOMSONS jeg har fundet det fine bord. Jeg sværmede rundt og rundt om det i den periode jeg var der ovre, og til vores held, så var det heldigvis ikke solgt endnu.
I vinterhaven er også flyttet noget længe ønsket ind. Første gang jeg så en daybed i virkelig fed stil, det var da jeg så en hos
Lisbeth for en del måneder siden, og for ganske nyligt også hos
Rakel. Jeg har kigget efter en på dba en del gange, og også på alle mine loppeture med Tine, men jeg har ikke været heldig, før nu.
Hos
Bliddal-Classic har jeg også løbende holdt øje, og endelig endelig var der bid. Faktisk med hele 2 af slagsen. Min søde veninde var lige så solgt som jeg, så vi drønede afsted igår, og hentede vores to skønne daybeds. De er begge arkitekttegnede, som også afspejler sig hvor de er købt. Bliddal-classic har specialiseret sig i at finde de virkelig lækre designmøbler i vores lille land. Det er sjældent der ikke er et teak møbel, du leder efter her. Så hvis man søger noget bestemt, så må det være det sted jeg kan anbefale at kigge først. Dog er daybeds ikke helt nemme at finde, og heller ikke for Jan, som er ejer af firmaet. Men han leder altid efter dem, og de er der altså med jævne mellemrum.
I den kommende weekend sker den mest ønskede og længe længe ventede forandring også i huset. Vi får malet vores virkelig slidte og afskallede gulve. De hvide gulve i stuen og køkken/alrum bliver malet i grå epoxy maling, så det får den fineste grå glans. Jeg er sikker på det vil give den helt rigtige finish til de nye lækre møbler der er flyttet ind.
Epoxy køber vi hos vores lokale malerforretning
Minet Farve & Gulvcenter, der er altid utrolig mange der spørger hvor jeg køber min maling, og alle mine spray flasker. Det her er simpelthen stedet, og bor man i nærheden, så kan jeg kun anbefale det. De har det største udvalg af spray i butikken, og der er endnu ikke en farve de ikke har fikset til mig.... Og i weekenden, der skal de altså også levere vores længe ønskede grå epoxy maling.