Viser opslag med etiketten Minder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Minder. Vis alle opslag

mandag den 18. maj 2015

Kristiflyv ferie ved Vesterhavet.....


Vi har tilbragt den lille mini ferie, som helligdag på en torsdag pludselig tillader, ved Vesterhavet.... Og sikke en skøn tur. Vi landede torsdag aften til en fabelagtig solnedgang, og en skøn tur langs vandet....

Vi var afsted sammen med mine forældre, og vi havde absolut ingen planer, udover at spise, hygge og lege..... Jeg tror måske... at jeg har spist lidt for meget.... Som i alt for meget.... Opdagede, at flødeskum smager fantastisk på ALT.... fløde gør alt mad bedre, det er noget pokkers noget.

De der kilo som infuenzaen snuppede først på måneden, dem har fløden pænt returneret.... Men hva pokker.... Jeg er ligeglad... Næsten, jeg har stadig 3 måneder før jeg bader i poolen syd på... Det kan nåes endnu :-)

Vejret var ikke helt med os fredag, de havde lovet sol og varme, og vi havde faktisk kun overskyet, meget blæsende.... og p.... koldt..... Men min seje mand lader sig ikke sådan slå ud. Traditionen tro hoppede han alligevel i blå. Han kom ret hurtigt op.... Men sejt alligevel. Lørdag startede temlig regnfuldt, men sidst på dagen blæste himlen fri... Og vi fik endnu en skøn eftermiddag ved en af Danmarks smukkeste kyster.

Pigerne hoppede rundt i vandet, jagtede skummet på stranden, samlede smukke sten og gyngede i haven. Man indtager bare en helt anden, og mere rolig tilstand, når man er ved vandet... Jeg kan mærke det på mig selv. Det er svært at forklare, men der falder bare en helt særlig stemning over mig og min familie når vi sådan er i sommerhus. Det er 5 gang vi er afsted sammen, verdens bedste tradition....



















.... Og nej, jeg er ikke på Instagram ved vandet..... Jeg tog bare billeder..... ha ha....

søndag den 10. maj 2015

Endnu en weekend der bare fløj.....


Men stadig i et tempo, hvor jeg helt sikkert fornemmede roen og friheden.... Lørdagen indbød faktisk ikke til ret meget. Det stod ned i stænger hele dagen, Jesper var til fodbold, pigerne og jeg, vi nappede en lang lur på sofaen, læste bøger, bagte... OG SPISTE lagkage....

Søndag, idag, Mors dag... har vi tilbragt sammen med mine forældre og pigernes olde. En lille bitte generation. Vi er desværre faktisk ikke flere i min familie, så vi tilbringer mange timer sammen.... Heldigvis....

Min far har længe talt om, at få fældet nogle træer i haven, de skulle gerne frembringe en udsigt, der med tiden var forsvundet.... Det var ret morsomt.... Min kære far væltede nemlig om kuld ned at skrænten, og kunne ikke rigtig komme ud af blade og grene.... Virkelig svært ikke at grine.... Heldigt min tømrer mand var med, og fik sat styr på de træer.... Og bragte en dejlig udsigt til både marker, får og skønne udsprungne haver frem igen....

Sidst på dagen var vi på tur i de gule rapsmarker.... Der er noget ganske særligt over de marker. De bringer minder frem fra min barndom hvert år.... I mine helt tidlige barndomsår gik jeg nemlig ikke i vuggestue, jeg var hos min mormor og morfar, og de har aldrig haft bil. Vi tilbragte derfor virkelig mange af dagens timer på cykel ude i det danske land.... Så jeg fornemmer altid foråret, duften, solen og lyset som en lille snert at barndommen, der titter frem og bringer gode minder :-)










mandag den 28. juli 2014

Ferie..... Mest i billeder....


Den første feriedel er lakket mod ende, utroligt så hurtigt 2 uger kan gå, jeg synes lige vi kiggede hinanden i øjnene og sagde "16 dage UDEN PLIGTER.... KUN KÆRLIGHED".... Og så fløj de ellers afsted.

Vi har haft en helt fantastisk ferie, vi har haft masser af dejlige visitter i det ganske danske land, oplevelser, besøgt skønne mennesker og bare være i haven. Vejret har været uhørt fantastisk i år. Jeg mindes ikke en sommer med så dejligt et vejr, jo måske en gang da jeg var barn, men ikke i mine voksne år.

Den her sommerferie, den overgår i sandhed de sidste mange, vi har simpelthen haft det SÅ GODT.....















































LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...