Viser opslag med etiketten poncho. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten poncho. Vis alle opslag

fredag den 8. februar 2013

Kort grøn poncho i blå/sort længere udgave...



Denne gang strikket i Blackhill Højlandslammeuld First Cut fra Garnudsalg.
Der er rigtig mange farver at vælge imellem.
Jeg har strikket i 2 tråde: 1 sort og 1 blå polka gris ;-)Giver et flot mix.

Opskriften er ændret i antal spidser, længde, indtagninger og halsudskæringen har fået en lille rullekant. Der er brugt ca. 250 g ialt. Det øverste billede gengiver farven bedst.
Jeg er supertilfreds med resultatet.


Som pynt et par knapper i matchende farve.

Jeg har strikket fra cones, og dette garn indeholder stadig lidt spindeolie.
Derfor er ponchoen skyllet op tre gange i shampoo for at få al overskudsfarve og spindeolie ud.
Den har ligget 20 min i sidste hold sæbevand for at åbne sig. Er nu blevet lækker og blød efter den omgang.


De dejlige håndledsvarmere Ginger er nu blevet vasket og er blevet endnu mere lækre og bløde.
Strikket i baby kamel uld fra Garnudsalg. De vejer kun 22 gram.


fredag den 21. december 2012

Drops skuldervarmer


Denne skuldervarmer Drops 93-14 er strikket på bestilling.
Ikke noget jeg normalt siger ja til, men ingen regler uden undtagelse.


Den er strikket i Alaska, et blødt uldgarn fra Drops.
Originalen ses her:

Jeg har ændret lidt, da modtageren er høj.
Der er strikket et mønster mere ind i bredden og længden er øget ved at strikke ekstra omgange glat imellem mønsterborterne.
Jeg har brugt 2 nøgler mere end der stod i opskriften, ialt er der brugt 8 ngl.
Pomponer er gjort mindre. Jeg synes de var for dominerende.
Jeg har sat en lille strikket dims med to knapper som lukning i halsen og brugt de to yderste huller som knaphul i den hulrække, den snoede snor trækkes igennem.

Modtager har selv valgt farven, som jeg synes passer perfekt til denne model.
Den blev modtaget med stor tilfredshed.



Min gine er faktisk for bred til at vise modellen fra sin fineste side.


En rigtig Glædelig Jul til alle.

torsdag den 24. februar 2011

Poncho har fundet et hjem......

Har haft dejligt besøg af 2 børnebørn i et par dage.
Vi har hygget os og spillet Wii. Jeg lånte nogle gode spil på biblioteket, som børnene ikke havde derhjemme.
Det er rigtig "hårdt" af tabe til en på næsten 4 år - det vænner man sig aldrig helt til ;-)
Sille flyttede ind i den lille poncho, som passede hende helt perfekt.



Har idag været forbi Aldi og hente webcam sæt. Nu skal det bare fungere med Skypeopsætningen.
Fagre nye verden.

tirsdag den 22. februar 2011

Kort grøn poncho....... i lilla

Har købt et lille lager af super soft uld fra en Rokker-inde.
Er nu blevet færdig med "Kort grøn poncho" i en tråd soft uld.
Den blev som forventet for lille (ca str 36) men dejlig tynd og blød til indendørs brug.
Så fandt jeg en sytrådstynd mohair blandt lagergarnet og strikkede den sammen med en tråd soft uld.
Hold da op en forskel, det gjorde. Denne gang blev ponchoen rigtig stor, så jeg måtte tage 2 spidser fra i mønsteret og ændrede lidt foroven i indtagningerne.

Alle go'e gange tre: Næste gang vil jeg strikke den i en tråd soft uld og lave ekstra spidser og ekstra omgange foroven, så tror jeg den vil passe som indendørs poncho.

mandag den 23. juni 2008

Miniponcho til skuldrene og blommefarvet mohairsjal

Jeg har lige færdiggjort endnu et mohairsjal. Det er blommefarvet, men jeg vil også kalde det en varm lilla. Stadig i det gammelkendte mønster, ikke for stort, men som passer perfekt over skuldrene. Samlet med en hjemmegjort sjalsnål.





Så lidt fornyelse. En dejlig skulderponcho. Varmer lige der hvor man kan blive lidt kold. Den kan justeres i omkreds efter hvor den skal sidde. En perfekt model til festlige lejligheder ud over en stropkjole.




Velkommen

Velkommen til Mormorstrik - en lille hobbyblog

Her ligger mine nørklerier til skue, især sjalerne er et hyggeligt håndarbejde, der kan kombineres med tv-kiggeri.

Jeg er altid glad for kommentarer til indlæg - kan lægges her på siden eller sendes til mormorstrik(@)gmail.com
Udelad parantesen i mailadressen.

Mit overskudslager bliver solgt via Mormorstrik på Amio.dk eller via min blog http://sjaler.blogspot.com/