Tager mig en lille pause fra det islandske uld, for igen at prøve kræfter med
nogle fibre, som fulgte med mit køb af rokken.
Jeg ved desværre ikke hvad det er, men for pokker hvor er det blødt.
(Nogen bud på, hvad det evt kan være ?)
Det giver mig nye udfordringer ved rokken og her må jeg virkelig holde tungen lige i munden,
for ellers løber det fra mig eller den spundne tråd knækker, da fibrene er af en helt anden karakter,
end det jeg tidligere har prøvet kræfter med.
I posen er der også nogle silkefibre.
Havde regnet med, at jeg kunne spinde de to dele sammen i en tråd,
men her måtte jeg give op. Min lille bitte erfaring rakte ikke,
så nu håber jeg på, at jeg kan spinde en tråd af hver del, for senere at tvinde dem sammen.
Der er ca 50 gr af hver. Lidt spændende at se, hvor mange meter jeg får ud af det
og om det lykkes, for silken er godt nok en bette vild og meget levende ting.
Kryds fingre for mig C', )
og om det lykkes, for silken er godt nok en bette vild og meget levende ting.
Kryds fingre for mig C', )
Når jeg har leget med dette, er det vist på tide at tage en spinde pause,
for jeg har ikke lært at slappe af med det endnu, hvilket nu kan mærkes meget tydeligt,
men svært bliver det med pause, for jeg synes det er vildt spændende og jeg har stadig
mange erfaringer, som skal høstes.
Igår havde jeg besøg af min gode bekendt Arne, som er så dygtig til at lave ting i træ.
Af ham fik jeg mig en ny kop ( kan ikke huske den rette betegnelse for sådan en ),
som helt klart skal med på tur i det blå.
Lige til at binde fast på rygsækken.
Er den ikke bare fin ?
Håndskåret ud af et stykke kirsebærtræ.
Rigtig god weekend til jer, som kigger forbi.