Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækling. Vis alle opslag

tirsdag den 28. januar 2014

Uld, lidt andet + et spørgsmål

Lige en lille hilsen fra Tullehuset, hvor det hele går, som det nu bedst kan.

Lidt nørklerier er da blevet færdige og nu er jeg gået i ulden,
for der er stadig rigtig meget, som venter på, at jeg kaster mig over det
med karter og dernæst går igang med rokkeriet.



En pose med Rygja uld er fundet frem og det kartes sammen med
noget merino uld, som jeg har fået foræret af Ellen.
Tak for det.

De to ting sammen, tror jeg på giver en lækker, stærk tråd og
som i kan se på billedet, bliver det svagt dueblå i *kartebollen*
( kan ikke lige huske det rigtige udtryk )

Endnu et par hagesmækker er blevet færdige, 
som skal med ud til min dyrlæge på mandag. 3 ialt har jeg nu til  hendes lille pige.



En ommer = Babytrøje jeg har gang i, men er ikke tilfreds med.
Jeg har strikket for fast nogen steder og for løst andre steder.
Derfor bliver det trevlet op igen.


Et hold puls/håndledsvarmere har jeg også fået færdige.
Billedet var dog så dårligt, at jeg måtte smide det til side :)

Selvfølgelig lidt billeder af husets *barn*,
som virkelig holder mig igang. 
Masser af frisk luft og nogle dage kulde der vil noget.
Alt det slår lidt hårdt nogen dage. 
Så hårdt, at jeg kan sidde ret op og falde i søvn nogen gange.

Luna med sit første tyggeben

ØV, mener hun virkelig jeg skal blive i min kurv, når hun bærer brænde ind???
Tror lige jeg vil fortælle hende med kropssprog, at det passer mig ikke

Ejjjj, skal jeg nu spise min mad på denne måde!!
Spørgsmål ?

Hvis nogen af jer, som læser med, har spundet i angora uld, 
kan jeg virkelig bruge nogle tips herom, da jeg ikke ved, hvordan det gøres.
Spindes der i det alene eller kartes det sammen med andet uld?
Eller er der en helt 3. måde?
Har en del angora uld til at ligge, som fulgte med køb af en rok.

Rigtig god aften til alle jer, som læser med.
Nu er det igen tid for luftetur, så jeg er den der er smuttet.
------------------------------->>>>>

fredag den 10. januar 2014

Godmorgen hilsen fra Tullehuset

En lille hilsen herfra Tullehuset før weekend,
med en smule morgen-hunde-snak og meget lidt kreativitet.

Dog har og er der plads til hækleri af den helt enkle, nemme slags,
som jeg kan gå til og fra, uden der går kludder i masketælling osv.

Min kære dyrlæge når at komme tilbage fra barsel, når
Luna skal have sidste del af sin vaccine og vi bliver hendes første klienter.
Derfor skal hun have nogle hagesmækker til sin lille pige.
Jeg kører et godt stykke vej, for at komme til dyrlæge, men gør det
gerne, da hun er en rigtig god dyrlæge og viser tydeligt, at hun gerne vil dyrene.
Der er tid til nussetur, klap, kram, før behandling fra hendes side.

Her er den første klar til hæftning af ender.

Garn fra gemmerne de hækles i


Luna.....åhhh den bette Luna, forstår at holde mig igang på flere måder.

Hendes mave gik i udu, da hun flyttede, men den har jeg nu fået styr på.
Ris kogt i smadder = koge flere timer, sammen med
en lille klat leverpostej er en super måde at få styr på hundemaver der løber løbsk.

Dernæst var der hendes fødeindtag.
Var jeg på igen måder tilfreds med. Hun spiste alt for lidt, 
i forhold til hendes vægt, men her blev der også taget lokkemidler i brug
( cultara )
og det går meget bedre nu. 

Hun spiser stadig ikke helt det hun skal, men det kommer, er jeg sikker på.

Jeg er meget opsat på, at hun IKKE skal have mad stående fremme
hele tiden. Derfor skal hun lære at spise, når maden er sat frem.
Hun er en lille hund og får en god halv times tid til det, før jeg fjerner det.

Hvorfor nu det, vil nogen nok spørge?
Slet og ret for at kunne bestemme over hendes besørgelses tid.
En hund der går og småspiser/drikker gennem en hel dag,
skal også af med tilsvarende i samme. 

Lige nu fodres hun 3 gange dagligt.
Kl 06.00 , kl 12.00 og kl 18.00

Hun er selvfølgelig ikke renlig endnu,
men når vi ikke når udenfor, bruger hun de aviser jeg har lagt ud på gulvet.
Jeg lufter hund ca hver 2. time i dagtimerne og  ca hver 3. time om natten.

Når det er mørkt, har jeg min høm-høm-finde-lommelygte med,
for at kunne se til, at samle hendes efterladenskaber op i de medbragte poser.


Gå i line og tur....gøres der også i.
De små veje i nabolaget virkede skræmmende for den lille hund,
men nu går det fremad og næste skridt i lineførsel er påbegyndt
= gå ved slap line.

Der leges/trænes også :

Hjemkald,
gå i kurv,
slip ( hvis hun bider i buksebenene feks ),
aflever' ( hvis hun vil bide i / bære linen under tur ),
være alene hjemme
 og andre små øvelser trænes der i hver dag.
Bitte, bitte små bidder kyllingepølse bruges som belønning.

God tidsfordriv før fodring....en tom køkkenrulle.

I eftermiddag skal hun for første gang, siden hun blev hentet,
med på besøg og køre bil. Vi skal besøge Hjalte, det skønne barnebarn,
som er vild med hunde.

Godmorgen hilsner og smil herfra til jer alle.

Jeg får desværre ikke læst med hos mange blogge
og heller ikke skrevet kommentarer, men jeg vender *frygtelig*
tilbage, når der gode rutiner er kørt ind og jeg har lært 
Luna meget bedre at kende.


mandag den 19. august 2013

Dagen idag....

Ihhhh, så fint et vejr at stå op til....Lækkert.

Mere brænde skulle ordnes, men sådan lidt af hensyn til naboerne,
begynder jeg ikke at svinge øksen før kl 9.

Derfor blev nok en lille taske-pynte-ugle gjort færdig.


YES !!!...
Første læs brænde er nu kløvet, stakket og jeg er klar til at modtage nyt læs,
men der har virkelig været udfordringer undervejs i det Elmetræ,
som forstår at *vride sig*.

Ikke så hulens enkelt, at føre øksen i et rent..lige hug.

Dagens største udfordring, hvor jeg måtte opgive den store.
På ingen måde, kunne jeg få den til at flække og give efter for min charme :)

YES....Tom trailer


Og brændestakken bygges langsomt op.


Frække..... 
Fiser husleje af bag sofaen.
For en gangs skyld, er hun sørme inde /hjemme.


Give away :
Vinder trækkes imorgen, så det kan stadig nåes at deltage.
Klik på billedet og kommenter, hvis du vil være med.

Give away på bloggen her

Fortsat skøn, skøn dag i det lækre vejr.

søndag den 18. august 2013

Kom hviledagen i hu + lidt taskepynt

Næhhh og nej.... ikke noget jeg normalt praktiserer,
men kom til at tænke på min mor... den lille slider, nu hvor jeg
noget uvilligt bliver nødt til at tage mig en hviledag.

Som landmandskone sled hun fra tidlig morgen til sen aften.
Det samme gjorde min far.... i alle ugens dage, men min lille mor holdt fast på..
 (godt for hende )
at Søndagen skulle være hviledag.

Jeg kan så ikke andet idag...end overgive mig til den overvældende træthed,
som jeg mærker og oplever idag... 

Dagen igår trak tænder ud....på rigtig mange områder.
Glædelige oplevelser var der skam også, som berørte mig dybt ind i sjælen.

Brændestakken vokser, men utrolig langsomt.
Mullerne er ikke tilstede endnu, men heldigvis sætter jeg selv tempoet
og ved jo af erfaring, at de kommer, når jeg har svunget øksen tilpas længe.

Jeg kan igen holde på pinde og hæklenål.
Derfor blev der hæklet nogle små ugler, som kan sættes på tasker.
Jeg har brugt et mønster fra Drops, som så er gjort til mit eget, ved små ændringer.

Begge fløj fra reden igår, men fik da et billede af den ene.

Ved godt, at øjnene ikke er særlig *uglede*, men kan ikke stå for det udtryk de har
og lidt sjov i gaden, skal der nogen gange til, synes jeg

Nu sidder der igen strikketøj på pindende, men det kan jeg ikke vise frem,
da det er til en gave..... derfor hemlig'-nemlig :)

Pas godt på jer selv, hav en skøn Søndag.


mandag den 20. maj 2013

Tak for uld gave..... færdig

Tak for alle jeres søde kommentarer til min halte bil.

Hjulet er blevet skiftet...af en flinker, flinker Falck-mand.


Som tidligere nævnt, var jeg jo ude og se fåreklipning sidste mandag.

Ved samme lejlighed, fik jeg en masse uld med hjem fra Såne fårene.

Bla uld fra Gimmerlammene, der blev klippet for første gang.

Ulden er mægtig beskidt og fedtet, men konen her kunne jo ikke vente
og måtte bare igang med at spinne i ulden med den helt utrolig smukke farve.

Første bundt = nøgle er nu færdig og skal sendes ud til giveren af ulden.


205 meter med en vægt på 70 gr., som jeg nu håber hun kan få strikket sig noget lunt af.
Hue, pulsvarmere eller måske tørklæde....

Banderolen blev lavet af en rest tapet. Havde ikke lige andet smart

Jeg synes det har en helt fantastisk farve.
Nærmest sort, men få grå nister i.


Resten af ulden vil jeg dog vaske først, for det fedteri gider jeg ikke sidde med en gang mere

Idag hækler jeg og slapper lidt af, før turen går udenfor igen, igen,
hvor jeg bla skal sortere uld og pille halm af det, før det kan komme i *bad* til det bobler.

Der hækles bedstemorfirkanter af hjemmespundet spælsau-uld,
som helst skal blive til en barnevognstæppe.


Tæppet vil jeg donere til Møllensvenner, som afholder Skt.Hans fest på Møllen og bla  sælger
donerede ting, for at kunne hjælpe andre misbrugere eller deres pårørende i behandling,
hvis pengene ikke rækker.

Hav en pragtfuld dag

tirsdag den 30. april 2013

Kludemor rokker

Jeg har idag vingeskudt *Hr. Bør-gøre* og sat *Fru Gør-hva'-jeg-vil*.... fri.

Det har indtil nu resulteret i lidt leg med klude og rokkerier.

Kludestrimlerne ( gamle lagner og dynebetræk ) har længe ligget klippet i 1 cm bredde og klar til brug,
men nu er de blevet tvundet sammen på en rok jeg har, der er go til den slags
og en måtte til badeværelset er under opbygning.







Har ikke gulvvarme derude og jeg glæder mig til at have noget tykt,
solidt og helt gratis at stå på snart.

Håber på at lave flere måtter/tæpper på samme måde i andre og mere klare farver.

Min vindueskarm er pt optaget af at skubbe gang nogle små planter jeg har sået.
Lidt for sent, men med den sene sommer, får jeg nok lidt at høste, trods alt.




Frilandstomater, chili og bredbladet persille kan Frække nu ligge og hygge sig imellem.


Det sidste grå Spælsau er spundet og er nu igang med at gøre den brune klar til spinding,
for senere at tvinde de to sammen.



MEN.... Aldrig Spælsau mere. :)

Min kludemåtte måler indtil nu 55 cm i diameter
og der er måske til en omgang eller to mere på spolen.

Lige tilpas.

De kommende dage står den igen på haveoprydning, en smut til Spjald for at købe endnu en rok,
da jeg meget gerne vil have en tosnors og lege med.

Hav en fortsat god uge, for nu trækker jeg stikket ud
og tager mig en bette *knyt og lyt*

Smil fra Mosekonen

lørdag den 23. marts 2013

Lun hilsen og endnu en ugle

Hold da op...

Da jeg stod op fra min middagslur/eftermiddagslur,
stod der en fin hilsen ved min dør, fra nogle utrolig gæve mennesker.

En hilsen fra folkene bag Behandlingscenter Møllen.

Hvor det da luner, når andre tænker på undertegnede i en svær tid

Blomster, vise ord på kort og kage til flere dages eftermiddags kaffe.
Tak til Birthe og Erik, som er ejerene af det sted,
der formåede at give mig den rystetur i selvindsigten, som skulle til, for at blive ædru.





Endnu en ugle er undervejs.

Hæklet i dobbelt akrylgarn på nål 6.
Næb og klør limet på af lavet ud af nogle tykke filt blomster jeg havde.

Øjnene er knapper med lidt kant på, hvor jeg har fyldt noget selvlysende maling i.

Er lidt spændt på at se resultatet imorgen, når malingen er tør.








Hyg og hejs i kulden

fredag den 22. marts 2013

Ugle i mosen og genbrugsguld

Jeg har nu erklæret krig mod garnresterne, som er tilstede i hytten her.

Derfor er der sat en mindre ugleproduktion igang.
Opskriften er fundet på Drops her,
men jeg har jo en mindre RasmusModsat i maven og han kunne ikke li' kløerne på den oprindelige opskrift, så den er der ændret en smule på

Nogen skal hænge på troldegrenen i stuen.
Andre laves til barnevognsophæng, legetøj, nøgleringe osv i alverdens farver og str.

Den viste herunder er hæklet i bomuldsgarn på nål 2.5.
Derfor ikke særlig stor.


Øjnene fandt jeg i mellem alle mine gemmer,
men pålimede øjne af denne slags, vil jeg kun bruge til den slags ophæng.
Er det ugler/dyr, der kommer i nærheden af børnehænder/munde, vil der blive hæklet nogen
eller syet på i form af evt filt.

Der smutter lige et enkelt billede med af Frække Karla, når hun flyder ud :




Var en smut nede i byen idag og smuttede liiige ind hos en af genbrugsforretningerne,
for at kigge efter lidt brugt tøj.
Går altid en runde og sørme.... der i bogreolen, stod der, hvad jeg vil kalde for genbrugsguld.

JA....jeg ved det.......har lusket et lille bitte hobbykøb ind, hvor jeg egentlig ikke måtte,
men det kan jeg sagtens leve med, da summen for begge bøger var en 10'er.

Bogen herunder bliver sendt til en kær bloggeveninde, som snart skal være mormor for anden gang.
Hun fortjener den bare SÅ meget, da hun altid er sød til at tænke på mig.
Helt intakt med alle mønsterark. Det kalder jeg et fund til en 5'er

Tak fordi du er dig Tulle Momsemor. 
Sender bogen i næste uge,
sammen med ....shhhhhh
en lille hemmelighed til Rose, fordi hun snart bliver storesøster.

Den anden bog, er også en gammel svinger, som jeg nok ikke får brug for,
men hvem ved...måske alligevel en dag *SS*

Også helt intakt med fine mønsterark til den store sum af 5 kroner

Hav en rigtig skøøøøn weekend derude, sammen med solen, sneen og jeres kære.

søndag den 10. marts 2013

UFO færdig + lidt *uglestrik*

God søndag ønskes der fra Tullehuset.

Jeg får ikke blogget meget. Hverken her eller der, da ordene bare ikke vil komme til mig i denne tid,
men det hæklede tæppe af bedstemorsfirkanter, har jeg nu fået samlet.

Måler 72x95 cm og lavet i bomuldsgarn fra reste-kassen.




Et par, ret langskaftede puls/ håndledsvarmere med ugler, har jeg også fået lavet, 
da de var en slags prøvekørsel, før jeg går igang med nogen i hjemmespundet garn

De er strikket i dobbelt baby alpaka uld på pind 4
Øjne er en grønlig perlemors perle .



Ingen af delene har jeg lavet før, så jeg er rimelig tilfreds med resultaterne
og
det bliver bestemt ikke sidste gang jeg laver noget lign.

Håber i kan holde varmen trods den gennemtrængende vind og kulde.

Brrrrrrrr..............
Er så meget smuttet ind i varmen igen.




fredag den 14. december 2012

Hæklet tæppe færdig...YES



Det tog sin tid for mig, at få det tæppe færdigt, da der sådan hele tiden dukkede noget op,
som liiiige skulle prøves eller laves.

Inspiration til tæppet har jeg fået hos denne farverige blog.
Kender du den ikke, er den helt sikkert et besøg værd, 
da der deles rundhåndet ud af mønstre og diagrammer.
(Læg mærke til sidste postering ... Et hæklet granny sjal. Bliver da vist en må-ha-ting.... snart )



Mønster/diagram på tæppet kan findes her på samme blog



og kanten jeg har valgt at lave ligeså...her.

Tæppet er blevet 115 cm bred og 150  cm lang.
Lige tilpas til at putte sig under i hyggekrogen, når det er koldt,
hvis jeg vælger at beholde det selv. Planen var, at det skulle sælges, meeennn :))


Den er hæklet i Chilco garn, som er halvt akryl og halvt uld
på nål nr 3.5

Varm og lun er den, men føles alligevel fnuglet

Hav en skøn, skøn weekend og 3 søndag i advent.