Viser opslag med etiketten Rim. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rim. Vis alle opslag

torsdag den 12. juli 2012

Lun regn, rim, small talk og et ps



2 dage i træk, har jeg haft den store glæde, at se en meget klar og stor regnbue.
Jeg synes den er SÅ smuk og jeg ved godt, at mange ikke kan li regnvejr,
men jeg elsker det. Især den lune af slagsen, som falder i forbindelse med tordenluft.


Nu hopper jeg ikke længere barfodet i de lune *tordenpytter*
og gryden med guld for enden af regnbuen jagtes heller ikke mere, men hold da op,
hvor ligger der mange gode timers barndomsminder bag de to ting.

Når jeg bringer regnvejr op på siden her,
er det fordi jeg virkelig godt kan undre mig over det arbejdende folk i morgen tv.
Bare det er en smule koldt, regner eller andet vejr uden for det, 
som kaldes varmt,
tørt og solrigt....Ja, så er det noget skidt....synes de
Nogen gange hører jeg dem opfordre til, at det er bedst at blive inde,
for at se fodbold, cykelløb og lign. istedet for at gå ud !!!!

I min verden fejler vejret intet, men påklædningen og en skøn lun regnbyge,
kan ikke holde mig indendørs. Mennesker er ikke lavet af sukker.
Jeg synes det er SÅ livgivende, at trave i al slags vejr,
men lun torden regn.... er bedst.

Kommer du og dine børn ud, når det regner ?
---------------------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------------------------

Igår kom min yngste søn hjem fra USA.
Hvor var det bare godt at se ham.
Få et hav af krammere, som kun han kan gi dem og 
tænk en flad klemme med æg og rugbrød,
kunne gøre ham glad.
Gud hvor har jeg savnet ham, men jeg var også forkælet.
Han besøgte mig flere gange om ugen førhen, så det blev tomt, men glæden over,
at han turde springe ud i det, lukke alt ned her i DK for en tid, gør mig stolt.

Fordi han godt ved :

Min plads er mig 

Jeg drømmer om, at der er plads til mig
men hvor skulle jeg være, hvis ikke jeg
var på min plads, som ingen kan få
for pladsen er min, vi ej flere kan stå

så er det, jeg tænker, den plads, som jeg har
det er ikke blot en plads, som jeg tager
det er en plads, som kun jeg kan skabe
en plads, som jeg ikke kan gemme og tabe

for pladsen bliver til, når jeg på den står
og pladsen er med mig, hvorhen jeg går
så plads, det er ikke noget man ta'r
er man til, så er plads noget man har

på stor eller lille plads du er til
det vigtigste er at du leve vil
så derfor dagens pladstilbud.
Sig selv at holde af og fylde ud

Skrevet direkte af  fra bogen Rimeligheder af  Inger - Marie Ørner


Rigtig god aften og weekend derude.

PS. Med hensyn til mit forslag/spørgsmål om at afholde *natur-blog-træf*, må jeg desværre melde pas.
Talte med en af mine favorit naturvejledere : Jan Kjærgård
og der var ikke noget han hellere ville,
men jeg måtte bakke ud, da jeg hørte prisen. Vi er for få til at det kan havne på en rimelig pris,
men tag endelig på nogle af de ture, som laves i hans område, 
hvis i vil have en skøn, indholdsrig og lærerig oplevelse.

onsdag den 7. marts 2012

Et lille rim, dagen idag og dagens ønske

Da jeg var indlagt på sygehuset første gang i 1991, kom min søster med en lille grå bog,
som indeholdt en masse skønne rim.

De rim har jeg fået et helt særligt forhold til og finder dem stadig frem,
når jeg har brug for det.

Sådan er det idag.
Må liiiige trække et bestemt rim frem, fordi jeg sidder og har en smule ondt af mig selv,
hvilket bestemt ikke hjælper noget eller nogen.
Derfor skal det der navlepilleri afsluttes med et snuptag,
da jeg så udmærket godt ved, at det er et luxusproblem jeg sidder med.

Og nu hvor jeg blogger, har jeg muligheden for at dele det med andre,
hvilket selvfølgelig skal benyttes.

Jeg SKAL have min bil støvsuget / vasket idag og jeg kan ikke fordrage det.
( Har lovet de unge, at de må låne den i weekenden , derfor ekstra omhyggelig støvsugning)
Lyder muligvis som en simpel opgave, men helt enkelt er det ikke,
for min lille bil transporterer 2 store hunde dagligt, for at de kan komme ud og lufte mig.

Problemet er, at min bil er *smurt* ind i hundehår alle steder og jeg
har *lidt* besvær med at komme ind og rundt inde i bilen,
men, men, men.... heldigvis har jeg hele dagen til det, så det vil blive klaret :))

Især når jeg udmærket godt ved, at mit problem er ren luxus i forhold til
hvad andre slås med  + jeg jo har Tiden/NUET :

 Tiden er et begreb, der eksisterer i tankens og ordenes verden, men ikke i virkeligheden.
Vi tror, at tiden bevæger sig, men i i virkeligheden er det os, 
der bevæger os indenfor en tidsramme, feks et døgn.
Det er hvordan vi lever meddisse rammer, at vi fortæller, hvordan vi forholder os til tid.
Vi skal kunne være i både fortiden, nutiden og fremtiden,
men da NUET er det eneste tidspunkt vi kan skabe muligheder og handle i,
er det her vægten skal lægges.


*Gør tiden til din tjener, ikke din herre*


Stafford Whiteaker

Rimet herunder bruger jeg tit og ofte i mange situationer.
Lige denne gang handler det ikke om andre, ord osv, men mit eget navlepilleri.

Navlehulsuld fra bogen Rimeligheder af Inger-Marie Ørner :

Jeg har midt på maven
et lille hul
på størrelse
med en teskefuld

ved fødslen fik jeg en endefuld
og en streng blev skabt
til et navlehul

det sker jeg forveksler
mit navlehul
med centrum i det mægtige
verdenshjul

så tror jeg at verden er
af idioter fuld
og jeg selv i navlen gemmer 
ord af guld

og selvoptaget piller jeg
så frydefuld
og opdager så, det er
navlehulsuld.

Rimet er skrevet af helt, som forfatteren har skrevet det.
Skulle nogen kunne bruge det, er i mere end velkommen til at låne ,
hvis i blot husker at nævne, hvor det er hentet.
Jeg har ikke eneret på det :))

Rigtig god dag derude med det i nu går og gør, men før jeg smutter ind til kaffen igen,
vil jeg da spørge, om vi ikke snart kan runde de 50 faste læsere,
så jeg kan komme på posthuset med min forårs give away,
som du/i finder vej til via et klik på billedet herunder



OG
Mit store ønske for idag er, at det hurtigt vil blive sådan,
at kommuner bliver frataget deres *magt* til at kunne tvinge sygemeldte til at tage
lykkepiller og anden medicin.
Jeg synes personligt, at kommunerne ikke skal blande sig i lægegerningen og
er mange gange blevet forarget over, at de virkelig tvinger mennesker ud i pilleindtag,
som er dem imod, ved at true med at tage sygedagpengene eller lign. fra dem, hvis de ikke gør.