Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg ikke ville lave mere til det kommende barnebarn lige nu,
men heldigvis har man jo kun et standpunkt, til et nyt tages.
Min svigerdatter og søn gav udtryk for, at de ingen små striktrøjer havde
og gerne ville have sådan en til at putte den lille i på kølige sommerdage.
DET skulle jeg ikke høre mere end en gang. Elsker at lave sådan noget bette noget.
Strikket i bomuldsgarn. Sort og svag lysegul efter opskrift jeg fandt
i et gammelt håndarbejds blad fra 77, men farveskift er eget påhit, da jeg synes det kunne være sjovt
med en lille yen og yang trøje med ugleknapper. ( ugler fordi min svigerdatter elsker dem )
Havde lige hæftet sidste ende og fik besøg af de unge, som nu er tøffet hjem med den lille trøje.
Der er virkelig gang i redebyggeriet i det lille hjem.
Så sødt, rørende og ikke mindst, herligt at være deltager og tilskuer.
Str 0-3 mdr.
Der er også blevet hæklet vimpler ( 6 stk ), som skal gøres færdig
og hænges op i baby's værelse.
Opskrift er fundet her
Har dog selv valgt at hækle en kant om, på de lange sider.
De er mega nemme at lave og tager ikke lang tid.
For sjov har jeg malet nogle filt sommerfugle med selvlysende maling
og de skal limes på, når jeg har fået hæftet ender og hæklet snor til flagranken at hænge på..
Ser frem til at lave mere ( lege ) med den selvlysende maling, som også kan varmefikseres
og derved skulle kunne tåle vask.
Jo jo... de lyser, men jeg kunne ikke tage et billede af det desværre.
Før påføring af maling
Lige efter påføring. Nu skal det tørre i 24 timer
Efter tørring
Flagene som sommerfuglene skal limes på.
OG nu er det sørme tørvejr = udetid for Mosekone + hunde.
God Søndag