Slut med Mosekonens puslerier.

Efter lange overvejelser og af grunde der ikke behøver blive luftet her,

har jeg bestemt mig for at slutte med at blogge mere på denne blog.

En overgang overvejede jeg at slette bloggen helt, men det gør jeg ikke lige med det samme,

da der for tiden er pænt med besøgende hver dag til nogle få indlæg.

Har nu blogget siden 23 nov 2011 og med dette indlæg, er det blevet til 484 indlæg.

Mange følgere er det blevet til igennem årene og

nogle er super søde til at kommentere.

Give helt slip på blogland, vil jeg ikke og dukker nok op
med mellemrum hos jer andre for at kigge med.

Tak til jer alle.

Skulle jeg få lyst til at blogge igen, vil det blive på en ny blog.

PS.
Jeg har valgt at lukke af for kommentarer herinde.

Blog pause

På ubestemt tid, tager jeg mig en lille pause fra Blogland, men før jeg lukker ned,

vil jeg gerne ønske jer alle mange skønne sommerdage og ferie tii de af jer,

som holder sådan en. Må den bringe mange, mange skønne oplevelser og minder med sig.

Tak for alle kommentarer og tak, fordi i er jer.

Vi *ses* lige pludseligt.

Citat af ukendt :

Ræk højt, for stjernerne ligger gemt i dig. 

Drøm dybt, for hver drøm går forud for målet

Give away i Det sparsommelige hjørne + morgensummeri

Om 3 dage trækkes vinderen af dette babypudebetræk i *Det sparsommelige hjørne*

En blog jeg har startet, hvor jeg har givet mig selv en udfordring.

Grundene hertil kan læses her.

Indtil videre strækker min egen udfordring sig over 3 mdr., men jeg 

vil fortsætte bagefter . 

Måske ikke på helt så lavt et budget, men helt klart med fast beløb

til husholdningsbudgetet fremover.

Foreløbig går det super godt. Jeg lever sundt og nærringsrigtigt.

Spiser mindst 5-600 gr grønt og frugt dagligt.

Bevarer mit vægttab og spiser meget, meget lidt brød.

( Brød får jeg kun, hvis jeg har gæster eller skal spise ude hos andre )

En lille smule fuldkorns-pasta og kartofler er der nu kommet med i kosten, 

da der ikke længere er råd til at spise SÅ meget kød, som jeg gjorde, da jeg ville tabe mig.

Mel har jeg stadig ikke i huset og det går fint uden.

Klik på billedet og siden dukker op

Ellers er jeg en smule misfornøjet for tiden.

1. 

Fordi Mis blev lukket ud mandag morgen, 

som hun ofte blev, men denne gang kom hun ikke hjem igen.

Jeg vidste godt, at hun måske bare var på *gennemrejse* og hun ville daffe af igen, når hun var klar til det, men for pokker da, hvor jeg savner hendes selskab. Håber hun dukker op igen, når hun trænger til at fise husleje af i min sofa *SS*

2.

Har igen oplevet at få tildelt nogle mavepumpere af format.

Jeg ved udmærket godt, at  jeg ikke skal forstå alt og alle, men at der opstår behov for at nedgøre

et andet menneske ( mig ) for de værdier jeg har valgt at have i mit liv og eller har fravalgt.

 synes jeg ikke er fair,

så jeg er squ lidt ked..
Hvor er rummeligheden og accpeten blevet af ?

De ting jeg værdsætter er vel ikke ringere end andres, bare fordi det ikke har et bestemt mærke i nakken, eller kan en masse på nettet over kaffebordet ( ipad-iphone osv ),
bestemte mærkevarer indenfor indretning, men ejendele med historier bag osv, osv??

og nej... det er ikke i blogverden det er sket.

Derfor er der en smule stille på og fra bloggen, da jeg liiiiige skal have den oplevelse

bearbejdet ned i en størrelse, som jeg kan leve med/være i, for jeg nægter at lade mig styre og

især blive trukket ned på den måde.

Det er livet alt for kort og skønt til.

Hav en rigtig dejlig dag i kulden.

Det vil jeg nemlig have.

At give slip

De kære børn :)

Min yngste søn har for noget tid siden givet udtryk for, at han gerne ville ud og opleve nye ting.

Meget nærliggende at hans ønske om dette skal foregå i USA, hvor mine drenges far

bor og arbejder, men beklemt har jeg hele tiden været overfor dette.

Må  igen sande, at vore børn har vi kun til låns og udover nogle få betænkeligheder

omkring hans valg, som jeg ikke vil lufte her, kan jeg da godt forstå drengen.

Kigger jeg indad og på egen reaktion.

Ja, så er det jo i bund og grund ren egoisme, som styrer mine følelser og reaktioner.

Vil bestemt savne hans små besøg i løbet af ugen, når han kigger ind efter arbejde

til en kop kaffe, bid brød eller for at låne bilen.

Mine tidligere reaktioner må have pint ham en hel del, for det var først igår,

da jeg spurgte ind til, hvordan det gik med hans planer,

at han fortalte mig, at hans afrejse fra Danmark nærmer sig og lejemål er opsagt.

Godt vi fik hul på det igår, så han ikke går på listesko mere.

Det er der bestemt ikke nogen af mine børn der skal omkring mig.

Jeg ønsker det allerbedste for mine *unger* og selvfølgelig også for ham.

Derfor må, skal  og kan jeg nu give slip i egoismen.

Acceptere hans valg og tage savnet ind, som endnu en del af det liv,

som nok så smukt er skænket mig sammen med et håb om,

at han ikke gror fast helt derovre i langbortistan og kommer hjem til DK igen på et tidspunkt.