Viser opslag med etiketten UFO. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten UFO. Vis alle opslag

søndag den 6. maj 2018

En færdig UFO

På opfordring eller udfordring af  Tine har jeg jo en UFO liste til i år. Der var plads til 12 projekter, et hver måned, på listen, men jeg har skrevet 15 på.
Det betyder at jeg gerne skal nå et ekstra indimellem. Aprils UFO var for mig 2 af de tærtefutter jeg syede i januar, så jeg fandt en af de ekstra frem i April.
Den var både for lille og for grim eller speciel til at blive et mødrehjælpstæppe. Da blokkene blev til på et sjovt og hyggeligt "Tør du? " kursus, og senere monteret på en Quilt as you go workshop, var der alligevel noget ved projektet som gjorde at jeg ikke bare kunne kassere det.
I stedet besluttede jeg at sy en "Kanto klud", vores hund Kanto er meget glad for Påske fåret så jeg tænker at han nok vil sætte pris på en hverdags klud.
Og bagsiden
Hvad gør du ved sådanne projekter, hvor du har lært noget, haft det hyggeligt eller har andre gode minder, men som måske ikke lige faldt så heldigt ud at du har lyst til at give det hæderspladsen ??


tirsdag den 3. april 2018

Færdig UFO

Marts måneds UFO, var her mange små stakke med små skæve lapper- rester fra det square dance tæppe som blev færdig i september 2012. De har siddet på et stykke flamingo siden ..... nu skulle det så være.
Efter at have syet 365 Challenge, var det ingen sag lige at trimme 12x16 lapper, så de kunne syes sammen. På forunderligvis lykkedes det også at finde systemet så de blev samlet rigtigt.
Resultatet blev en baby Quilt til mødrehjælpen og ser sådan ud: