Viser opslag med etiketten Toilettasker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Toilettasker. Vis alle opslag

søndag den 30. april 2017

Lille "tillægs toilettaske'

I fredags kom Agnes, min yngste, med et ønske om en lille ekstra toiletpung, der passer til den toilettaske hun har i forvejen. Gerne færdig til lejerskoletur til København i morgen tidlig.
Hun var heldig, da hun gik i gang med at kigge på stof lageret, der var en enkelt strimmel tilbage af kantstoffet på den store, og sort/hvid passer jo fint sammen selvom mønstret ikke er det samme.

I 365 Challenge er vi jo gået over til lyse 6" blokke. Pyha, man skal hænge i for ikke at komme for langt bagefter. Her er hvad jeg har nået indtil nu.


søndag den 17. januar 2016

Ny teknik til brug af rester

Jeg har tilbragt weekenden i pragtfuld selskab, og igår blev hele flokken udfordret af  Maria.
Vi skulle lære en ny teknik, og havde fået liste over hvad der skulle medbringes. På listen stod bl.a rester og termolam. Da prøven var syet havde Maria 2 forskellige forslag til anvendelse af den. Jeg blev hurtigt bidt af den nye teknik og lavede derfor 2 prøver, den ene blev helt færdig, med lidt hjælp til at huske hvordan det lige var med lynlåsen og lidt nye fif til foer og 'snip'.
Det er altid dejligt at lære nye fif der gør noget lidt bøvlet nemmer.


Mine gevinster fra pakkespillet, fine ting og nye små dimser, som altid er lidt spændende om de bliver uundværlige.

lørdag den 27. april 2013

Toilet tasker eller beautybokse...

Esther fik for få dage siden et enormt behov for nye toilettasker ....og de skulle være færdige til i morgen....det blev de så, så jeg kan få en glad pige med på tur. Hun har som vanligt selv fundet stoffet i kasserne og bestemt designet.
Når jeg nu var i gang blev der lige en enkelt mere til en gave, som jeg kun havde nået at tænke på at ville lave.

onsdag den 8. august 2012

Lappe loft

Dette fine "Lappe loft" kan ses i Happy Hippie baren på Smuk fest 2012.

I går manglede jeg så igen igen en lille pung som er nem at have i mavebæltet, hvilket jeg altid bruger på SmukFest.....det blev derfor til denne lille "Smækpung" i stoffer som jeg fik af Inger i lørdags. Den er syet efter Marias vejledning til Smækker Mini Sommertaske!


Igår inden vi drog på Smukfest, var der jo en lang formiddag, og hvad er mere nærliggende end at sy sådan en væk :o))
Det blev til endnu et sæt toilettaske og kosmetikpung, også i stoffer fra Moda abo.

søndag den 5. august 2012

Der kan godt være 2..

I går havde jeg den store fornøjelse at få besøg i Lapperiet. Jeg var lidt spændt på om vi kunne være der, men det gik fint med 2 maskiner på bordet, som jo var blevet ryddet op til lejligheden :o)
Inger ville gerne prøve at sy projekposer, som jeg har syet dem, og jeg havde planer med min første pakke MODA abo.

Jeg ved ikke hvordan i andre har det med lynlåse....jeg synes jo at det som regl er nemt når man bruger Maria`s sy boks metode som jeg derfor er blevet rigtig glad for, trods dette kan der jo ske fejl. Jeg troede dog jeg snart var igennem dem alle.....men denne version var ny for mig :

Jeg havde lynet lynlåsen, syet siderne og så skulle resten af lyn låsen jo lige klippes af.....jeg havde bare lige overset detaljen om at lynlåsen var lynet så meget at glideren sad på det stykke jeg klippede af, det så jeg først da jeg havde klippet UPS....og Inger snakkede straks om kvaje kage, så jeg skylder nok noget en gang ved lejlighed.

Heldigvis kan den slags jo ikke ses på det færdige resultat, som er disse 2 toilettaske/sminkepunge.