Viser opslag med etiketten Visit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Visit. Vis alle opslag

tirsdag, december 02, 2014

Lidt af hvert

Sker der når der er fridage...jeg er i gang med min tredie friuge. Jeg har nået en del men så alligevel ikke ret meget, men sådan er det at holde fri...
Har været en tur i hovedstaden, hvor Rasmilla på Amager blev besøgt, en længere travetur i og omkring Strøget med besøg hos en Thehandel...togturen ud og hjem bød på strikketøj så her blev to ærmer næsten færdige. Garn blev der ikke købt men derimod lidt strikkehæfter og inspiration til julegaveønskelisten...
Igen en model som jeg tidl har strikket - en Louise Harden model, af LettLopi, Einband og en tråd Blackhill Alpakka - det bliver godt..
Venindens avisjakke arbejder sig også langsomt fremad...men konkurrencen er hård mellem de to projekter...
Idag har turen gået til Videbæk til en umanerlig fristende stofbutik med de mest spændende og fantastiske jerseystoffer ... Er du da tosset, hvor der var fristelser...jeg købet kun liiiggggeeee lidt, for der er stadig lidt tilbage fra sommerens visit - hvor de også havde 25% rabat på alle butikkens stoffer uanset før-prisen...så det lugter jo pænt af god rabat...så det ka' vi li'...
Der var også lidt sytilbehør med hjem...tråd og elastik til yderst rimelige priser...



torsdag, juni 23, 2011

Åh det var godt...

at besøge en god veninde og få strikket lidt, snakket og strikket lidt mere i går aftes...
Tanker om den forestående ferie er allerede igang - og når man nu ikke kan få en færdig Blomsterkjole med, kan man vel tage garn, opskrift og pinde med - samt monteringsnålen....
Der kigges også på læsestof bl.a. - Hulernes Sang af Jean Auel - som jeg mangler for at have læst hele serien....eller Dinosaurens fjer eller...Leif Davidsen... der er egentlig nok at vælge iblandt...

Mon ikke jeg skulle smutte en tur i køkkenet og få bagt et par kager eller tre til lørdag...og så lige lidt muffins... Kagemanden må vente til lørdag, ellers bliver den kedelig. Jeg bager altid kagemand i vandbakkelsesdej...