Viser opslag med etiketten Drenge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drenge. Vis alle opslag

mandag, april 02, 2012

Kreativiteter på mange måder....


 - foregår i påsken her.... den yngste med en kammerart bygger hule/hus nede i vores mose med gamle brædder fra en anden hule, som blev pillet ned fra taget på vort "hønsehus" for et par uger siden (det vaklede for meget...)....
alle brædder m.m er fragtet i drengenes gamle biler ned til mosen, og de arbejder nu hårdt på at få det hele færdigt... jo, det  er en hel fornøjelse at se og høre om deres iver for at blive færdige - og ikke mindst om hvad de skal når de er færdige....
 En rigtig sund fornøjelse... hele dagen igår arbejdede de med hulen - og var godt trætte til aften...
Der ankom i sidste uge nogle flere fødselsdagspakker - bl.a. med disse to skønne bøger fra hhv Merete og Lone samt pinde fra Rikke i Nødebo.... tusind tak skal I have...Der er rigtig mange søde modeller i begge hæfter, så der kom igen noget på den alenlange liste..... nu mangles der bare at blive tilført lidt mere tid....
Strikketøjet har haft trange vilkår de seneste mange dage - der har skullet foreberedes til familiefødselsdag, hvor der skulle bages muffins, pandekager, kager, rundstykker m.m. til vore gæster igår søndag...
Men jeg er igang med lidt let strik - håndledsvarmere i en dejlig lilla farve.  40 m og der strikkes riller til passende længde og lukkes så af.... nemt, hurtigt og afslappende.... - og så matcher håndledsvarmerne mit sjal fra sidste indlæg....

Så kommer der lige lidt reklame.....
idag den 2.4 spiller Lunderskov Efterskoles elever uddrag fra deres musicalforestilling ude i Lalandia Billund fra kl. 15-18 ad flere gange (gratis adgang) .... og imorgen tirsdag foregår det i Bryggen i Vejle ml 13-16....

fredag, juli 08, 2011

Hvor er det irriterende når....

mennesker ikke kan kende forskel på dit og mit....
Nu mangler den yngste sin cykel....
den stod aflåst i nærheden af buslommen, og var væk da den skulle hentes....
Virkelig surt...for drengen er ked af at mangle cyklen for den er han virkelig glad for...
Æv altså...

søndag, februar 20, 2011

Ovenpå igen...

 heldigvis - efter at ha været nedlagt med forkølelse og omgangssyge som resten af familien her i ferien, så er det rart at være ovenpå igen...
Jeg fik, de dage jeg kunne, strikket temmelig meget på min Cumulus - og fik fat i ekstra garn, i tilfælde af, at det, jeg har ikke slår til....tak til Bente Geil for hjælpen.
Fik fornylig en mai fra en god veninde, hvori der var henvist til en vest fra Wilferts hun gerne ville strikke - jeg kom til at vise den til datteren, og hun var straks hookt på den, så nu er arbejdet igang.... Fandt noget på lagret, der matchede strikkefastheden og løbelængden. og det der ses på billedet er hvad jeg nåede i aftes... At lagret så blev endevendt, var nu ikke så dårligt, der kom da lidt frem i lyset, som burde bruges til noget....ja, i min lille sorte bog - Garnlager-bogen - er der nu kommet en TO-DO-liste - med noter, skrevet med blyant, for hvis nu der sker ændringer.. he he..
Denne lille kurv med disse tre ngl safira  fra permin - fik jeg sammen med en opskrift af min svigerinde for at have lagt en mængde bukser op, inden de rejser på ferie -  Tusind tak til hende for det lækre garn...

Ja, vinterferien blev holdt hjemme - og for de fleste her i hytten, liggende på langs... æv hvor kedeligt, kun een af drengene er ikke ramt - han har så tilgengæld arbejdet "hårdt" - af en mængde stumper og stykker fra diverse kasser/rodekasser har han selv opbygget en computer - så det virker, så nu er huset udstyret med endnu en computer... han har også bøvlet med en router, som nu virker, men ikke helt efter hensigten, da vores telefon ikke virker, når den er sat til, så den er blevet "afskediget".... ja, hvad de dog ikke finde på de teknik-interesserede drenge... vi er helt stået af når han begynder at forklare hvad han sætter sammen med hvad og tal/bogstaver m.m .uha uha...
Den kommende uge byder på arbejde, strik og motions-samvær med veninden - det glæder jeg mig til...


fredag, april 16, 2010

FO nr 11

Så fik jeg lidt strik færdig... en utrolig lækker lille vest til et sæt sommertøj...
Faktaboksen:
Model: Annes Vest Scraps
Garn: 3 ngl af Geilsk 3-trådede bomuld/uld - farve C6
Forbrugt: alle tre ngl undtaget 6 gram, som skal bruges til at strikke bindebånd af.
Pinde: 5mm og 4,5mm til kanter.
Ændringer: ingen
Bemærkninger: en super let model, der bare sidder godt...Garnet er superlækkert at strikke i, og nu hvor det er vasket skønt blødt og lækkert.
Hot or Not: Absolut hot og matcher farven til blusen super godt - det er ikke let at få farverne til at fremstå rigtigt - men forsøget er gjort. farverne ses bedst herover...
Markarbejdet er afsluttet - her er farfar igang med at harve, dagen efter var der sået, og nu er marken også tromlet, nu mangler kornet bare at komme op.. og hvis det gode vejr fortsætter varer det ikke mange dage før det er lysegrønt...

Forårets markarbejde betyder også stensamling på marken - et arbejde, som jeg i min barndom fandt var det mest kedelige - på linie med at samle spild-roer om efteråret - så det har mand og drenge klaret i år... jeg ventede med kaffen...
- og drengene var ubeskrivelig sorte af støv... men de havde skiftedes til at køre frem i rendegraveren...
Igår holdt jeg "fri" - jeg var på besøg her til hygge-strik og kaffe - det gav lige den mentale opladning til næste uge....hvor der ikke bliver megen strik når der er en konfirmation lige om hjørnet (den 25..)- sedler i massevis er lavet med huske-ting...
Vi skal være hjemme - heldigvis fås maden udefra, men derfor er der mange forberedelser alligevel... Maden er på plads, køkkenhjælpen er instrueret, tøjet er lige ved at være på bøjler og hænger klar...og og og...vi bliver kun 32....
- og på tirsdag starter undervisningen op igen... og jeg har set læseplanerne for to af fagene... uha uha, de lægger hårdt ud... så op med humøret!!! :-)

søndag, marts 07, 2010

FO 6 og 7 ...

er disse to variationer over Geilsk's Skumfidus...de er rigtig nemme at lave - og sjove.... svigersønnen skal ha en variation i skrigende orange og sort med striber i pullen....
Faktaboksen:
Model: grundopskriften "Skumfidus" fra Geilsk
Garn: Inca Wool fra Hjertegarn 1 ngl pink og 1 ngl multifarvet.
Forbrug: Pink hue 78g, Multifarvet 86g
Pinde 4,5mm
Ændringer: ja, istedet for at strikke den lange spids, har jeg rundet huen, så den har hovedform. Det har jeg gjort ved, at strikke som opskr. foreskriver, dog med 4 pinde ekstra før indtagningerne, at strikke ca 4-5 indtagningsomgange, og derefter tage ind på begge sider af markøren til der resterer 8-10m og derefter lukke af.
Hot Or Not: absolut hotte begge to... luner rigtig godt om ørerne....den pinke har dog lige et par omgange for lidt i huen, så den "stumper" lige ved ørerne, men det blev ændret i hue nr. 2...

mandag, august 24, 2009

Tiden løber...

synes jeg... der er så meget jeg vil nå, men døgnet har ikke mere end24 timer....

Jeg strikker ihærdigt på min Amaya-variation med hulkrus istedet for originalmønstret...nåede at få det sidste forstykke færdigt og begyndt på ærmet i lørdags til OpenAir koncerten i Legoland....og nu synes jeg det går stærkt. Ærmet er mere end halvfærdigt, så i løbet af et par dage, skulle begge ærmer være færdige.
Drengene nød at være til friluftskoncerten og vi havde nogle dejlige timer sammen med Nettie og hendes børn....
Søndagen gik med at "cykelsmeden" fik ordnet alle cykler og "discjockeyen" fik blæst vore trommehinder godt igennem...

mandag, august 10, 2009

Det banker.....

Banker fordi drengene bygge hule i træet ude i gården - temmelig højt oppe ja nok tæt på 4-5m... og da det er højt oppe har vi betinget at de laver et solidt rækværk, så der hentes brædder "på lagret" omme bagved... der saves, bankes og arbejdes ihærdigt..... "...for der skal også tag på...."

Høst 2009 003
Originally uploaded by
Lyngbystrik

Igår og idag har de arbejdet som bedste venner om projektet, men det er rart at de snart skal i skole igen... de trænger! Men de glæder sig også, da de begge skal have lærerskift, og ny klassesammensætning i den ældstes klasse - de bliver 27 elever!

Update: Hulen er færdig... rækværket er hele vejen rundt. Stigen er hejst op i et sindrigt hejsesystem, så ingen fremmede umiddelbart kan kravle derop. De to tværgående bærende "spær" er fastgjort med wirer, og kan ikke bare sådan lige fykkes ned, forsikrer den ældste "arkitekt" sin mor. Presenningen der skal udgøre taget er ikke fastgjort endnu, men det arbejdes der på, hører jeg...

onsdag, juli 22, 2009

Så længe det går godt, er det ikke skidt...

Drengene har bare hygget sig gevaldigt i teltet - spiste aftesmad de selv havde varmet - ok, lavet selv - altså hældt ud af de røde dåser fra Beauvais.... og de nød det..
Igår opholdt de sig der hele dagen - vi havde besøg, og drengene hyggede sig ved bålet, som blev holdt vedlige... snobrødsdej blev bagt og aftensmaden var igen fra en rød dåse...
- men ved 20-tiden gik det galt - ved et uheld kom hunden, som de havde inde i teltet, til at bide mindstemanden i hånden, så vi vendte en tur om skadestuen i aftes... så nu er hånden bundet ind (det ville han ha') og en penicillinkur startet... så efter et bad fik drengene "lov" at sove i deres egne senge...de var bare beskidte.... men i aften vil de vist sove der igen...

mandag, juli 20, 2009

Kort ferieophold....

var vi på weekenden over... i Ribe. Var lige forbi her.... og drengene blev behørigt udstyret, og det var en stor fornøjelse for dem....
(klik på billederne -så bliver de større)
Skulle vi vælge mellem dette sted og Ribe VIkingeCenter, så blev det altså vikingecentret, som løb af med "sejren" - der var mere at se på, mere historisk - levendegørelsen var mere gennemført.
Ved indgangen stod disse tre Norner - symboler på Fortiden, Nutiden og Fremtiden, sammenholdt af tovet med knuderne.. (klik på billederne -så bliver de større)

Der var "høvlebænke" hvor der kunne - meget koncentreret - snittes pinde.... det brugte de noget tid på drengene...(klik på billederne -så bliver de større)
Kattekillinger var der en god del af - og de fandt sig en hel del bæren rundt..men skønne var de. (klik på billederne -så bliver de større)
Det mest uhyggelige syntes drengene var denne døde hest bag smedens hus...
(klik på billederne -så bliver de større)Der var også plantefarvning - og her var der nogle dunter....

Lørdagen gik med rundtur i gaderne - hvor der blev kigget på de skæve huse - hvor arkitekterne nok ikke helt havde fundet ud af vigtigheden i det visuelle omkring rette vinkler m.m.
bare se ved dette hus - der var nok omkr. 30 cms forskel ved vinduet...
(klik på billederne -så bliver de større)(klik på billederne -så bliver de større)
Ja, så var der forresten også lige koen her, som havde en 2 dage gammel kalv, en rigtig ammeko...

Hjemme igen, ja, så leger de som perlevenner.... Tomandsteltet er stillet op, parasollerne slået op og presenningen lagt over, så de hygger sig.. Aftensmaden blev indtaget på stedet - varmet over bålet i en brugt stegepande, som jeg fandt på genbrug idag. Natten skal de tilbringe der... men lad os nu lige se hvorlænge de sover der... De er ihvertfald noget opsatte på det...
- og er der så garn i Ribe.... jeps, det er der - endda meget... butikken her har da en ganske - meget - stort udvalg i alle mulige kvaliteter - og der var også en stofafd - som jeg ikke turde bevæge mig til...(lå på 1.sal) man behøver jo ikke at opsøge alle fristelser, vel...
Jeg købte dog ikke garn - men et strikkehæfte, hvor der var nogle skønne modeller i....

mandag, maj 04, 2009

Æbleblomster og Skovens Dag

Se lige disse smukke Æbleblomster - de er faktisk en hel uge senere på den i forhold til 2 år siden hvor vi havde konfirmation sidste weekend i april.... Men de er altså så smukke, jeg kan tage mange mange billeder af dem.... - og så håber jeg at der kommer ligeså mange æbler som der har været blomster....
Lørdagen tilbragte vi hos gode venner - med dejlig aftensmad, snak og drengehygge - Søndagen blev tilbragt i Gødding Skov til Skovens Dag, med indvielse af ny Naturlegeplads, men den har vi besøgt før den blev helt færdig. Men her på Skovens Dag var det naturligvis det fjerneste hjørne af området, der trak. Der var hestevognskørsel, så vi snuppede en tur og stod af hvor der var træfældning. Drengene havde travlt med at save og bruge øksen på de stumper de havde savet af...

Det var ikke den ældste der havde det bedste tag på øksen, det var faktisk mindstemanden.... Han flækkede rigtig mange stykker i et hug - og som det ses herunder er den ikke så stor kævlen, men de der 4-5gange så lange, klarede han i et hug.... Storebroren var noget utilfreds med egen teknik.... så han prøvede til mange gange, men det var og blev mindstemanden, der havde teknikken...
Dagen idag bliver brugt på at sy strikkeposer - jeg fandt forleden noget stof i Vejle og ikke mindst noget ostelærred, som jeg bruger som foer i poserne. Det er så tyndt, at det ikke kommer til at virke klodset i poserne...
Lynlåsen til DockSoup'en til nevøen er indkøbt og jeg mangler kun lige at afkorte den, så den passer i længden. Jeg fandt nemlig en delbarlynlås til knap 20 kr, så kan jeg altså sagtens afkorte den selv...
Strikkeriet er ikke så meget igang, jeg har så meget andet jeg lige skal nå... hm hm...
DockSoup'en skal afleveres idag - har inviteret søster og børn med i badelandet her i nærheden... til stor jubel for hendes børn... men der er det vist ikke nødvendigt med en trøje på i det tropiske miljø... Nevøen skal snart starte i dagpleje, så han må jo hellere være retmæssigt påklædt!

fredag, maj 01, 2009

Stadig lige grebede...

af at lave telefonforbindelser - er drengene...
Nu er der snore tværs overalt næsten - alle bygninger har fået en "forbindelse...."
Fantastisk leg...
Igår havde mindstemanden savet et boldtræ ud af en kraftig plade - og savet et kosteskaft kortere (og det var ikke til en ny kost...hihi) - det var jo det runde boldtræ....det skulle medbringes i skole idag til leg i frikvarteret.
I sidste uge var han fornærmet i den grad, fordi jeg ikke lige ville købe det til ham... Men nu har han lavet det selv, sådan!
Jeg må idag se om jeg kan finde ½time til at strikke i, det har været sløjt med strikketiden den forløbne uge... jeg tror jeg trænger til en ½time...så kan shetland trianglen blive færdig...

onsdag, april 29, 2009

Drenge og god leg

Nogle gange så undrer jeg mig over hvad der sker, når drenge indimellem ser tv - forleden så de Det Lille Hus På Prærien hvor der var noget om telefonen, hvordan der kom forbindelse til de der boede langt ude på landet... så igår havde mindstemanden travlt - rigtig travlt og skulle bare bruge noget snor - her og nu.... "godt og holdbart" som han sagde, og med nogle konservesdåser og nogle tændstikker så hang der pludselig snore på kryds og tværs udenfor... fra soveværelset over til vores hønsehus og derfra til vinduet i stalden... og så stod drengene ellers og talte i "telefon" med hinanden - at vi så også kunne høre dem råbe til hinanden er så en anden sag, men ih hvor de hyggede sig... (herover er han ved at få "telefonen" om på den anden side af huset, helst på taget, selvfølgelig...)her på billedet kan man se dåse og snor....(klik på det)

Den anden dag kom den mindste og prøvede at forklare mig om streger og prikker...hvad de kunne bruges til....og egentlig helst med en lommelygte.... Jeg har kunnet morsealfabetet udenad da jeg var spejder - og der findes faktisk en remse for hvert bogstav, således at man kan finde ud af prikkerne og stregerne... den eneste jeg kan huske lige pt. er F - flamingoæg - prik prik streg prik, her bruges bogstavet "O" som streg og de øvrige vokaler som prik (A - prik streg - Amor).... Er der nogen der kender den remse? isåfald vil jeg gerne høre om jeg kan få et eks...

torsdag, marts 19, 2009

Andesteg...

mente yngstemanden, at vi skulle have til aftensmad! Og hvad gør man når mor ikke har en sådan i fryseren???? Og her er det så at Fantasien fejler bestemt ikke noget...
Jo, man finder noget snor (her kaldet strik - har været om halmen) og en god lang pind - ja faktisk to. Beder om noget brød som madding. En god og solid kæp med samt en pose til anden.... Der blev ikke omtalt noget om plukning o.lign...
Så placerer yngstemanden sig med bedstevennen ved søen lige i nærheden - lidt gemt så ænderne ikke lige kunne se dem... og venter på at ænderne bider på brødet, der er på fiskestangen (hedder det mon ikke "ande-stangen"). Når anden så bider i brødet, så hives den i land og får et ordentlig gok med kæppen og så kan mor få anden, der bringes hjem i posen, til aftensmaden......
Det var planen...
Hvordan tror I det gik???