Julen har gjort sit indtog her i huset. Datteren og Svesken kom hjem i fredags og bliver til 1. juledag. Juleaften kommer Færingen med børn og mor, så jeg ser frem til en hyggelig juleaften.
Datterens sidste adventsgaver er pakket ud, begge strikket af mig
Vanter strikket på p 3½ i Navia Duo fra lageret og
Tørklæde hæklet i Navia Duo - også fra lageret - på nål nr. 6
Jeg har besluttet mig for at holde fri i juledagene. Bagefter begynder jeg at rydde op og smide ud, inden jeg smutter til Sjælland.
Ejendomsmægleren har været her i dag, det er altså lidt mærkeligt at skulle sælge et hus, jeg er rigtig glad for at bo i, men jeg håber, jeg finder noget godt i Storkøbenhavn, når jeg kommer så langt