20. januar 2011

Vi, de sensitive

Babyshopping begynder at blive lidt kedeligt når man ikke har en baby endnu, så lige for tiden er det Ludvig som får garderoben fornyet.
Han er ret så ligeglad med tøj, men blev superglad for abetrøjen her. Kan man ikke godt se det?

Det står lidt stille i musikbranchen for tiden. Steffens kalender er gabende tom, og der er tilsyneladende ikke en skid at give sig til. Sådan er det hver januar, og Steffen hader det. Vi andre i husstanden digger det for vildt. Udover lidt småjobs for konservatoriet i sidste uge, har daddy'o været hjemme hver dag, og vi nyyyder det. Det er fantastisk hyggeligt for en gangs skyld at have weekenderne sammen.
Det er også på denne tid af året vi plejer at tage til Skallerup Klit og slappe af et par dage. I år har vi dog besluttet at prøve en tur i Lalandia i stedet, og det er vi meget spændte på. Vi har kun hørt godt om stedet, men oser det ikke bare langt væk af badesandaler, pomfritter og hr. og fru Danmark? Nå, men det er måske endda heller ikke så lagt fra hvad vi egentlig er. Minus badesandalerne dog.

Det har længe været planlagt at vi skulle med mormor og morfar til Malta her i foråret, men nu kommer den forestående fødsel lidt i vejen, så vi er venligt, men bestemt blevet ekskluderet fra rejseselskabet, og bedsterne drager sydpå uden børn og børnebørn. Vi må i stedet glæde os til at komme med til næste år, og det ser vi meget frem til. Til gengæld har vi fået et hotelophold i julegave af sviger; med frit valg på masser af hoteller i Danmark og Sverige. Steffen har været på de fleste hoteller her i landet, og er ikke sådan lige at dupere. Jeg derimod synes hotelophold er fantastiske, og jeg er stor fan af minibar og morgenbuffet. Vi har booket et hyggeligt hotel i Malmö; og det er jo ikke ligefrem Malta, 25 grader i skyggen og azurblåt hav, men det lyder i det mindste lidt mere eksotisk end City Hotel Odense eller Grand Hotel Struer, hva'? Vi glæder os helt vildt til at tage på langfart. Nogen der i øvrigt ved hvor det sker i Malmö?

Kedelig søndagstur i røvkedeligt vintervejr. Johnny Margrethes sommerhus i baggrunden

Jeg er faldet over en vildt spændende hjemmeside, som bekræfter hvad vi altid lidt har haft på fornemmeren; at Ludvig hælder til den sensitive side. Og fasten your seat belts, for nu bliver det pralende.
  • Ludvig har altid været god til at lege selv og fordybe sig så meget i sin leg, at han ikke rigtig ænsede andre børn omkring sig. I vuggestuen sagde gokkerne, at børn tit flokkedes om ham fordi hans leg så så spændende ud, men at Ludvig sjældent gad invitere dem med. Selv de jævnaldrene drenge, som han har kendt hele livet, og som vi er kommet meget sammen med, har han ikke vist synderlig interesse for. Han har simpelthen bare haft nok i sig selv, og har aldrig haft behov for at være den der løb forrest eller råbte højest. Først nu hvor han er startet i børnehave føler jeg, han har skabt nære relationer. Han har en ven, som han gik i vuggestue med, som han tit leger med i børneren, og ofte snakker om herhjemme. Han er Ludvigs diametrale modsætning, hvilket også gjorde at de aldrig rigtig fandt sammen i vuggeren, men kun lejlighedsvis legede sammen. Vennen er lidt af en bulderbasse, og så snart legen blev for voldsom eller højlydt i vuggestuen, var Ludvig hurtig til at trække sig.
  • Han er super glad for og god til stillesiddende aktiviteter, som kræver ro og koncentration, eks. puslespil, perler og små matematikopgaver.
  • Han magter ikke larm og høje lyde og alt for meget hurlumhej, men trives bedst i fred og ro.
  • Han er forsigtig og kaster sig ikke hovedkuls ud i noget nyt. Han ser tingene an og risikovurderer måske en smule inden han giver sig i kast med fremmede opgaver.
  • Han har et supergodt øje for detaljer og kan se så snart nogen har fået nyt tøj, en ting herhjemme har fået en ny plads osv.
  • Han er enormt ansvarsfuld og man har fra han var helt lille kunne lave aftaler med ham. Derfor har vi f.eks. heller aldrig haft et gitter nedenfor trappen til første sal. Ludvig fik at vide han ikke måtte gå op uden en voksen, og det har han altid overholdt. Han har heller aldrig bidt eller slået et andet barn; heller ikke i selvforsvar. Til gengæld har han reageret meget stærkt hvis han selv er blevet slået, og jeg er overbevist om, det er fordi det har været enormt grænseoverskidende for ham. Når man nu bare ved at det er forkert at slå, så er det eddermugme svært at ens kammerater gør det.
Døøøgtige mors lille, sensitive dreng!

Jeg synes, det er en gave at have et barn som Ludvig. Han er enormt ansvarsfuld og vi ved hvor vi har ham. Han er forsigtig og til at stole på. Han er ikke sart eller genert, men han har evnen til at stikke fingeren i jorden og mærke stemningen inden han kaster sig ud i noget nyt, og det anser jeg bestemt som et sundhedstegn. Han er meget godt i kontakt med sig selv - hvor flippet og pædagox-agtigt det end lyder. Sorry! - og god til at mærke efter og give udtryk for hvordan han har det. I modsætning til den der type børn, der f.eks. har så travlt med at tonse rundt, at de ikke mærker at de sveder, og derfor ikke handler derpå; eller som rejser sig hurtigt efter et fald og spurter efter de andre - selvom man kan se de har slået sig - i stedet for at give sig tid til at erkende smerten og være ked af det. Og nogle slår og sparker uden grund, og er ude af stand til at fortælle hvad der er er i vejen. Først når man borrer lidt i det, kommer det frem at de er kede af det. Kender I typen? Jeg gør.
Både Steffen og jeg var sensitive som børn, og vi har nok begge noget af det i os endnu. Vi godt kan lide at være alene og vi har ikke brug for at der hele tiden skal ske en masse omkring os og - hold nu fast, for nu bliver det langhåret - vi har et rigt indre liv. Og det er altså hjemmesidens ord, m'kay? Jeg kan bruge timer på bare at sidde og stirre ud i luften og fundere over livet og dagdrømme og planlægge og reflektere. Og ofte vælger jeg veninder fra for netop at dyrke mit eget selskab. Derfor har det heller aldrig været nødvendigt at tage hensyn til Ludvigs temperament; det passer så godt til vores.

Ludvig portrætterer sig selv fra bagsædet af bilen

Og nu håber jeg ikke, vi lyder som en flok asociale røvhuller, for det synes jeg bestemt ikke at vi er; snarere tværtimod. Men jeg synes, at det er enormt spændende at alle børn ikke er ens; at drenge ikke nødvendigvis er vilde og piger ikke altid søde og stille. Særligt minder det mig om et par fra De Unge Mødre, som havde den mest umulige dreng, og som nu ventede en lillesøster, hvis ankomst de glædede sig meget til, for de trængte til et roligt gemyt i huset. Tal om at kønsgeneralisere, hva'? Og alle kunne se, at det ikke var kønnet, men derimod opdragelsen, den var gal med. Hvad var det nu de hed? Storrygere, boede i provinsen, lignede noget katten havde slæbt med ind. Anyone?
Hvis du vil teste om dit barn er ekstra sensitivt, kan du gøre det her.

Jeg er nu i 19. uge af min graviditet, har taget 3 kg. på og buler betragteligt ud på midten. Jeg genkender fornemmelsen af varm mave der hviler på lårene når jeg sidder ned, og har netop mærket de første tre spark fra mini van Norde. Indtil nu har bevægelserne derindefra begrænset sig til noget rullen rundt og noget skubben frem og tilbage, men her til aften mærkede jeg tydeligt tre spjæt fra bebs; og det er en følelse man aldrig bliver træt af. I hvert fald ikke før man begynder at få indvendige mavepumpere oppe under ribbenene. Og ellers er der ikke så meget mere at sige om den graviditet. Jeg ved ikke hvor lang bebs er, hvad han vejer og hvad han kan. Den ene dag tager den anden, og jeg venter kun på at få lov til at føde når det en gang bliver sommer. Jeg ville ønske, jeg kunne svinge mig op til at dyrke mine lykkelige omstændigheder noget mere, men det er og bliver aldrig så interessant som første gang, desværre.

Nutellamad gone wrong. Kan I se ligheden?

Vuggestuegruppen ude i min børner har skiftet alle deres banevognsseler ud, og jeg har fået fat i et par af de aflagte, som iøvrigt er ret så nye og i fin, fin stand. Jeg hapsede tre; en til barnevognen vi planlægger at købe, en til barnevognen hos mormor og Muffi og en til vognen i sommerhuset, men ret beset har vi jo kun brug for én, så hvis der er nogen derude der mangler et par seler, så kan I få dem her - ganske gratis. Selerne er sorte og af mærket BabyTrold. Tjek dem ud her.

13. januar 2011

Stik mig nu den barsel!

Ludvig har sit eget lille kamera, og det er så hyggeligt at bladre billederne igennem og så finde et billede af hans små, skæve knæ. Jeg tror, han har villet forevige sine kondisko. Dem fik han på forleden da jeg ikke kunne finde hans hjemmesko, og han var helt fyr og flamme over dem

Hvaffor nogle løjer lavede du da du var en lille dreng, mor? spurgte Ludvig mig da vi var ved at gøre os klar til nytårsfest, og så fortalte jeg med stor indlevelse om hvordan gudmor Mie og jeg brugte det meste af december måned på at klippe konfetti på mit værelse, mens vi lyttede til Galten Lokalradio og fra tid til anden ringede ind for at sende en hilsen og ønske et musiknummer til vores ponyer. Jeg tror måske vi var de eneste der benyttede os af den fantastiske service, for i løbet af sådan en konfettiklippeaften, var de fleste sange i radioen dedikeret til Musse og Sokke i Skovby. Nå, men så drog vi afsted nytårsaften med indkøbsposer fulde af hjemmegjort konfetti og to dåser barberskum af Brugsens den billigste. Og  blev der lavet løjer!

Ludvig er en sand artist når det kommer til det med papir og tusch, og nu har hans ansigter også fået arme, ben og ører - og løftede øjenbryn

Nytårsaften var vi til party hos Steffens lydmand og familie, samt et par af deres venner. Verdens raresete mennesker i verdens hyggeligste hus. Vi havde en skøn aften, Ludvig og jeg. Steffen til gengæld havde influenza, men klarede sig igennem aftenen på en half-and-half af Ipren og Panodil. Jeg selv nåede at slynge det første glas Asti ned inden jeg kom i tanke om at jeg er gravid. Da jeg ventede Ludvig måtte man godt nappe en lille én i ny og næ, men nu er det pludselig fuldstændig slut-forbudt med alkohol. Så resten af aftenen blev fejret på dåsecola. Lidt fesent, hva'? Ludvig blev lagt i seng kl. 21.30, og gad heldigvis godt sove til kl. 10 næste dag - og mange tak for det!
Og da vi så kom hjem fra nytårsfest, så var der kraftedeme nogle møgunger der havde smurt dårhåndtaget ind i barberskum. Pisseirriterende, altså! Men hvor er det dejligt at nogen stadig gider at lave nytårsløjer på den go'e gammeldags facon fremfor at sidde derhjemme og rulle rørbomber, og sprænge sig selv i stumper og stykker.

Jeg elsker allerede de her små bitte stykker tøj. Glæder mig til at smutte en bebs deri

Vi har ryddet op i vores skur. Det tog en hel dag og tre ture på lossepladsen at få ryddet ud i vores gamle skrammel, men nu har vi til gengæld også masser af plads derude, og frem af gemmerne dukkede Ludvigs gamle babygrej; og åh, hvor gensynsglæden var stor. Ludvig lå i sin gamle tremmeseng hele aftenen og beundrede sit gamle babylegetøj. Han storhyggede sig.
Alt er nu vasket og klar til lillebrors ankomst. Jeg ved godt at jeg er tidligt på den, men redebyggerinstinktet er sparket tidligt ind i denne graviditet. Og det er så hyggeligt at gå og folde babytøj sammen; det kan jeg bruge lang tid på. Det er simpelthen så småt og fint. Udover de sækkevis af tøj vi har fra da Ludvig var lille, har jeg også lånt af fætter Vitus og købt af Maria og Louise. Ene af gode sager, I'm telling you. Han bliver den bedst klædte bebs i 8240, ham Severinsen.
Og så snart børnepengene lander på kontoen, er jeg den der er daffet til byen. Jeg skal meget på babyshopping med min førstegangsfødende veninde, som - i modsætning til mig - vel nærmest skal have købt alt. Det bliver så hyggeligt. Jeg selv mangler kun en puslehynde, en bæresele og en barnevogn. Sår'n lidt kedeligt, ikke?

Ludvig forelskede sig hovedkuls i min gamle, grønne solhat; og gad til en afveksling godt at blive fotograferet

Juli 2007 - Dengang solhatten stadig var lidt stor i det

Og apropos graviditet, så er jeg i dag 17 uger henne, og er nu så tyk på midten, at maven er ret så meget i vejen når jeg er på job. Jeg er stadig i stand til at løbe rundt på legepladsen, men det der med at skulle bukke mig og binde børnenes snørrebånd, det er efterhånden en kraftanstrengelse. Arj, men så må de sgu også snart lære at gøre det selv, hva'? Heldigvis ser det ud til at jeg kan gå på barsel allerede sidst i marts, og så kan jeg ellers gå og dandere den herhjemme og gro en endnu større vom i tre måneder inden baby kommer. Det er sjældent fedt at være offentlig ansat, men lige når det kommer til det med barsel og forældreorlov, så er det bare A-OK at være i min stilling. Jeg kan gå fra otte uger før termin, og så har jeg lidt ferie og nogle omsorgsdage, der skal brændes af oveni; og jeg kan slet ikke beskrive med ord hvor meget jeg glæder mig til ikke at arbejde.

1. januar 2011

Året der gik

Små og store - allerflest små - begivenheder fra året der gik (læs: sprintede afsted) og billeder der vist aldrig før har været på bloggen. Godt nytår!

Ludvigs værelse, Risskov - Januar 2010
Vi fik nyt gulv i stuen og blev faddere til en orangutang i Borneos regnskov

Ludvig og far, doing their thing - februar 2010
Ludvig fik spritnyt værelse og var cowboy til fastelavn; og vi havde den bedste ferie i Skallerup Klit

Ry - marts 2010
Vi fik brev om at Ludvig havde fået plads i Børnehaven Ellevang

Hvedholm Slot, Fyn - april 2010
Johnny Margrethe fyldte 70 og Steffen fyldte 28. Vi tog til Fyn og besøgte Hvedholm Slot og Thomas Tog-udstillingen på Jernbanemuseet

Indkørslen på Besservej, Risskov - maj 2010
Vi var til det årlige traktortræk i Boulstrup og jeg investerede i en cykeltrailer til Ludvig

Kløften Festival, Haderslev - juni 2010
Ludvig fyldte 3 og havde sidste dag i vuggeren. Steffen fik ny bil og jeg fik ny terrasse

Vesborg Fyr, Samsø - juli 2010
Ludvig startede i børnehave, jeg fyldte 29, vi ferierede på Samsø og i København og bleen blev smidt for good

Tivoli Friheden, Århus - august 2010
Vi skrev Ludvig op til den lokale friskole, var til middelaldermarked i Horsens og Ludvig lavede for første gang lort i tønden

Art of Ink, Århus - september 2010
Vi holdt den årlige høstfest og fik inviet vores bålsted i haven. Ludvig droppede middagsluren og jeg fik foreviget hans tegning af mig på håndledet

Glasmuseet, Ebeltoft - oktober 2010
På et røvsygt hotelværelse i Lønstrup kunne jeg for første gang frembringe en positiv graviditetstest. Ganske svag var den, men den var der

Hos mormor og Muffi, Skovby - november 2010
November var præget af graviditetsgener. Jeg sov det meste af måneden væk, og husker kun lidt derfra

Besservej, Risskov - december 2010
Steffen og jeg fejrede 1-års bryllupsdag og fik at vide at bebs i maven er en dreng