Sider

Viser opslag med etiketten opbevaring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opbevaring. Vis alle opslag

mandag den 7. juli 2014

DIY - Opbevaring til tremmeseng

 Mange har efterlyst en DIY til den opbevarings-løsning jeg lavede til Gustavs tremmeseng for efterhånden en del måneder siden. Her får du min udgave, men målene er jo helt afhængig af hvordan målene på den pågældende seng er.

1. Vælg noget kraftigt bomuldsstof/bomuldslærred. Eller stryg nogle vlieseline bagpå det ønskede stof, for at stive det lidt mere.

2. Klip et bagstykke i den ønskede højde og bredde. Mit bagstykke måler 34 x 54 cm

3. I min har jeg valgt at lave to lommer. Man kan også lave tre. I hver side af hver lomme har jeg lagt 5-6 cm til. Dvs mit forstykke måler 27 cm i højde og og 58 bredt.

4. Lav nu et ombuk ellers sy skråbånd på den øverste kant af forstykket.

5. Marker nu midten af forstykket. Fra midten af forstykket har jeg lavet en bisse 6 cm inde på hver side og igen 6 cm inde fra hver side af forstykket. En bisse laves ved at folde stoffet vrang mod vrang og sy en stikning 2 mm inde.

6. Sy nu forstykket på bagstykket med en stikning lodret Midt for. Hæft også gerne siderne fast bare med en zigzag stikning.

7. fold nu bisserne ind til de mødes midt mod midt og igen siderne så de bisserne flugter kanten.

8. Sy nu en et skråbånd på forneden, hvor alle siderne på lommerne nu er foldet ind. Og derefter også foroven. Istedet for skråbånd kan man også vælge at lave et ombuk.

9. Lav nu 3 stropper, som kan gå imellem tremmerne og nå rundt om sengegavlen. Placer dem nu og hæft dem på posen. I kan se at mine ikke sidder med lige stor afstand, da det ellers ikke ville passe med tremmerne på sengen. Jeg har brugt trykknapper og man kan også lave knap og knaphul.







onsdag den 16. marts 2011

Opbevaring af børnetøj - any ideas?

Fra fødslen og indtil nu (Trine er 19 mdr) har mit arrangement med 3 kasser med tøj under puslebordet kunne klare det... Men det er efterhånden ikke en holdbar løsning mere. For det første elsker Trine sit tøj, og går gerne ind på badeværelset og slæber det med ud så det ligger over hele huset. For det andet er størrelserne efterhånden så store at det simpelthen ikke kan være i de tre kasser mere. Næste step er at flytte alt hendes tøj ind i hendes skab på værelset, hvilket jeg nu er gået i tænke boksen med. Jeg har et Ikea skab stående, hvor der jo er et hav af opbevaringsmuligheder og løsninger til - men hvad er mest smart og praktisk...
HVORDAN SER JERES BØRNETØJSSKAB UD.
SEND GERNE ET BILLEDE ELLER EN BESKRIVELSE....

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails