Hvordan er tiden gået så hurtigt? jeg forstår det slet ikke!
Tænk at jeg idag lige præcis har gået hjemme et helt år!
Sidste år d. 24 januar så jeg sådan her ud:
Færdig uddannet og med mave på!
Godt nok havde jeg så lige en måned som arbejdsløs før min barsel rigtig startede d. 2 marts!
De første 4 uger med Anker inde i maven indtil 29 marts, hvor han endelig kom ud til os:
Så lille og fin, vores drømmebarn!
Åh hvor har jeg dog nydt at være på barsel, det har bare været så dejlig en tid.
Mødregruppe, hvilken genial opfindelse, mødes og drikke kaffe og spise brunch en gang om ugen mens verdenssituationen blev vendt (læs: snak om børn og til tider lidt brok over deres kære fædre!)
Hvis jeg før har nydt min morgenkaffe, så er det ingenting i forhold til på barsel, hver morgen er der blevet skyllet en latte ned og den smagte fantastisk hver morgen!
Jeg har nydt at der intet vækkeur har været (udover Anker!), vi har kunne ligge og putte om morgenen, vi har haft nattøj på om formiddagen.
Jeg må vist også rette en helt speciel tak til Felicity, for hvor har jeg brugt mange formiddage i selskab med hende (tv serien). Jeg havde aldrig set den serie før, men den blev sendt som jeg ofte ammede om formiddagen, senere faldt det sammen med Ankers formiddagslur.
At min barsel er slut må de også ha fået besked om på Zulu, for igår stoppede de med at sende Felicity og sender nu Ally på dette tidspunkt! Ja, skuffelsen var stor da Anker var puttet og jeg havde smækket benene op, plantet måsen i sofaen med en dejlig kop kaffe i hånden!
Nu er barsel boblen for alvor bristet og det er for mig lidt sørgeligt, for hvor gik tiden dog hurtigt (alt for hurtigt), jeg fik nået meget af det jeg ønskede for denne tid, dog var der også ting jeg aldrig nåede og ting jeg helt måtte opgive.
Vi nåede at gå til efterfødselsgymnastik og derefter tvang hele holdet instruktøren til et efter, efterfødselshold (vi havde også gået til fødselsforberedelse sammen, så det var mødregruppe 2).
Jeg har gået ufattelig mange kilometer på vores altan, frem og tilbage med en vuggende barnevogn! Både her og i de mange af mange timer jeg har siddet og ammet, har min smartphone været uundværlig. Der er blevet læst blogs i massevis på googlereader og den seneste månedstid er der også blevet spillet mange spil wordfeud! Så tak, tak, tak til jer alle for at have underholdt mig:-)
Der er selvfølgelig også blevet syet en del, faktisk så meget at det må blive et indlæg for sig selv!
Det går fremad med Anker i vuggestuen, idag skulle han sove der for første gang og det var gået godt. Da jeg kom og hentede ham var det også første gang han ikke græd da jeg kom ind af døren, dog satte han i et hyl da han så mig, men det stikker ikke så dybt længere, han er hurtigt trøstet igen.
Herhjemme kan jeg også godt se at der skal ske lidt mere, den lille pilfinger er overalt og bliver mere og mere krævende:
"Hov hvad er det for en plastik dims på radiatoren, den er da vist magen til den jeg hev af ude i køkkenet!"
"Arg, kan jeg virkelig ikke få den af!"
"Når, men jeg kan da fjerne det stykke træ mor har sat i spænd så sofaen ikke glider tilbage i radiatoren, og måske kan jeg også komme helt ind bag sofaen!"
Dagen efter:
"Hov, et strygebræt! Det er sjovt at hive frem og tilbage"
"hov her står der da også en hel række fotoalbums (kan kun vippe dem men endnu ikke få dem ud!)"
Et par minutter efter rykkede han videre til dvd'erne for dem kunne man da sprede ud over gulvet!
Pyha, sådan en dag kan blive lidt lang, især fordi han ser det som en personlig fornærmelse hver gang man siger nej og fjerner ham!
Så måske er det meget godt at han skal tilbringe et par timer om dagen med en masse andre børn, der sker lidt mere (men jeg savner ham stadig ufatteligt).