Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?
Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag

fredag den 2. november 2012

Jack O Lantern

- eller Moon O Lantern om du vil. I år blev det ikke lige til den helt klassiske græskarmand, men noget lidet sjovere og anderledes.

Jeg har faktisk haft mit græskar til at stå i en 14 dage uden rigtig at kunne finde tid eller tage mig sammen til at få gjort noget ved det. At det så først blev 1. november, dagen efter halloween (og min og Daniels 9 års dag) snakker vi ikke så højt om.
Hyggeligt er det ihvertfald nu der er så pokkers mørkt og koldt hele tiden :) Det er skønt med stearinlys både indendørs og udendørs. Og så endda på vores nye altan!

udskæringen fandt jeg et billede af på nettet, men tegnede det bare i frihånd på græskaret :) Øvelse gør mester og jeg glæder mig allerede til jeg skal lave et til vores nye hus ;)

lørdag den 27. oktober 2012

Graveyard Cupcakes

Daniel havde fødselsdag i går og selvfølgelig skulle han have kage med på arbejde. At andet ville være helt forkert! eller ihvertfald bare rigtig træls ;) Halloween er jo lige på trapperne, så derfor var det med at benytte lejligheden til at lave lidt sjov og være en smule kreativ. Det er altså ikke fordi ham Daniel er ved at blive lidt gammel i det at jeg valgte at lave kirkegårdskager ;)


Det er chokolade cupcakes med pisket mørk ganache. Gravstenen har jeg støbt i hvide candy melts, snittet dem til og derefter ridset/malet dem. Det var faktisk ret hyggeligt selvom det tog lidt tid :)

Chokolade Cupcakes 24 stk
125 g blødt smør
250 g sukker
125 g mørk muscovadosukker
kornene af 1 vaniljestang
1 æg
5 dl kærnemælk
400 g mel
1 nip salt
4,5 spsk kakao
2 tsk natron
100 g mørk chokolade, 70%

1. Pisk smør, sukker, muscovado og vanilje godt sammen.
2. Pisk æg i og derefter kærnemælk lidt efter lidt.
3. Bland med, salt, kakao og natron sammen og rør det i dejen til den er ensartet.
4. Vend chokoladen i.
5. Fyld dejen 2/3 op i muffinformene og bag dem 20-22 minutter ved 180 grader.
6. Lad dem afkøle 5 min i muffinpladen og afkøl dem derefter på rist.

Pisket ganache med mørk chokolade nok til 24 cupcakes
1/2 liter piskefløde
200 g mørk chokolade, finthakket (alternativ 250 g lys eller 150 g. hvid)

1. Hæld den hakkede chokolade i en skål, varm fløden på til kogepunktet og hæld det over chokoladen.
2. Lad det stå 2-3 min og rør det til en ensartet blank masse.
3. Læg en stykke husholdningsfilm ned over skålen, så overfladen af cremen er helt dækket og filmen går op ad skålens sider. Sæt på køl natten over.
4. Start med at piske cremen på lav hastighed med piskerisene mod bunden af skålen. Øg hastigheden og pisk til den er let og cremet. Pas på ikke at overpiske, da den så skiller.

Resten
Oreo's blendet helt fint
1. Fordel cremen på kagerne og smør den ud med en lille spatel.
2. Hæld de blendede oreos i en lidt dyb skål, dyb toppen af kagen med frosting deri og vip den rundt i små cirkler.

Jeg synes faktisk at jeg slap helt godt fra dem og de blev også rigtig positivt modtaget af Daniels kollegaer. Det er altså lidt sjovt med lidt gys og gru! Jeg ville ønske at der var flere der holdt halloween fester :) 

Jeg skal helt bestemt også have snittet mig en græskarlygte til vores skønne nye altan, nu den er fri for diverse handymen. Jeg skal bare lige have fundet den helt rigtige ide ;) nå ja og så lige tage mig sammen!

onsdag den 26. oktober 2011

Halloween inspiration - part 2

Jeg har igen fundet lidt inspiration til halloween rundt om på nettet :) fra det helt basale til det lidt mere avancerede!

Ghostly Pretzel Sticks
Fundet hos Kitchen dailey
De er altså virkelig søde og nemme at lave de her pretzel ghosts.



Fundet hos Picky-palate
Mummydogs til børnefødselsdagen (eller bare til tøsehygge ;)) man behøver ikke at være barn for at sætte pris på sjov mad.

Fundet hos Kidtimes
Et styk græskar der kaster guacamole op er heller ikke sådan at kimse ad

death cake 10 Spectacularly Spooky Cakes
Fundet her
En lidt mere fancy kage :)

Corpse Bride Cake fra Pinkcakebox

Jeg elsker corpse bride, så selvfølgelig vil jeg lige dele den her med jer :)

Hvis du er til det mere enkle kan du lave en BOOcardi drink eller


Hvad med en snack-o-lantern som bordpynt? bare med en appelsin i stedet for græskar? når de er tømt for slik kan de også bruges som bitte små fyrfadsstager :) plus minus brandfare måske

Jeg ville ønske at jeg skulle til en halloweenfest!

onsdag den 19. oktober 2011

Halloween inspiration

Det er Halloween tid og jeg kan faktisk rigtig godt lide det :) De fine orange græskar der kan skæres til græskarlamper, gys&gru på de søde, nuttede og tryge måde og en god begrundelse for at købe knoglekrymmel fra Wilton uden at det virker mærkeligt. Jeg kan godt lide at der er plads til det lidt makabre uden at der bliver kigget skævt til en ;) Helt seriøst, hvornår kan du ellers lave en dessert som et gravsted? Men nu er jeg selvfølgelig også vant til at lufte pixi på kirkegården.. true story :)
Jeg synes at det her badeforhæng et tilpas sjovt og makabert uden at jeg bliver nød til at kigge efter massemordere under sengen. Ih det er fint :) vores badeværelse er så lille at det ikke kan blive "pænt", så kan det lige så godt være sjovt.

                           
Det her er tilgengæld lidt for creepy til mig :D Jeg vil da aldrig komme ud på badeværelset når jeg er alene hjemme. Men sjovt det er det! 

Jeg har også samlet lidt madinspiration fra forskellige stedet:



Var det noget med hjemmelavede Halloween Oreos? De har de fineste farver og hvem har ikke brug for det nu det bliver mørkere og mørkere?
Bare navnet Halloweenies får mig til at smile :) Det er sådan nogle fine små hapsere.

Makabre OG søde på en gang! Jamen hvor fine er de ikke lige? lidt knogle krymmel og så havde de været lige i skabet.

Fra Summerbird, Jeg skal bestem ind og prøve en af deres Halloween flødeboller. Marcipanbund med lakridsskum, mørk chokolade og hvid chokolade! De kan kun købes i uge 42 & 43 :)