Viser opslag med etiketten Hue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hue. Vis alle opslag

torsdag den 20. september 2012

Lun i Liberty

Huen-sæsonen nærmer sig og jeg har syet lidt lunt i Liberty til Buster. Huen er en fin blanding af en sixpence og en flyverhue - syet i babyfløjl og Liberty og foret med bomuldsvat.


Den er ikke perfekt (endnu) men hel fin og jeg skal klar lave nogle flere.

Er jeg den eneste der er fuldstændig pjattet med den fine Liberty med racerbanen? Den er skøn i printet og farven og er ikke mindst i super kvalitet.


Kh Laura

søndag den 11. september 2011

Kasket og hue i aktion



Håber alle har haft en rigtig dejlig weekend.

Kh Laura

tirsdag den 23. august 2011

Det er skønt!



Det kører bare for symaskinen og jeg! Det er skønt at få rigtig gang i den igen - et gammelt venskab der bare bliver bedre og bedere med årene :)

Lige noget helt andet - Sidder der mon en der ude som læser dette indlæg der kan hjælpe mig igang med min strikkemaskine? Eller kender du måske en?

Kh Laura



lørdag den 11. juni 2011

Gyldenris farvet uld

 Idag, omkring middagstid, kom posten med en pakke til mig. I pakken var det smukkeste uldgarn jeg længe har set. Garnet er natur farvet med gyldenris og har en ubeskrivelig smuk smuk farve.

Garnet  er farvet af og købt, alt for billigt, hos Louise bag bloggen KNAPNOK og GARN OG GAMMEL. Louise har farvet med nogle forskellige planter og de smukke resultater kan i finde på hendes blog.

Jeg MÅTTE bare igang med det samme, på trods af det enormt fine vejr. Og, ja, den utålmodige må klare sig selv når ikke der nogle i nærheden til at hjælpe :)

Resultatet af dagens hækleri blev den fine hue på det første billede. Huen er str 2-4 år, og jeg glæder mig til det bliver vinter og Buster leger ude med et stykke solskin på hovedet.

Jeg er meget betaget af garnets kvalitet og ensfarvethed - det er absolut ikke sidste gang jeg handler garn hos Louise.

Kh Laura

lørdag den 22. januar 2011

Hæklet tøse turban DIY

Efter at have læst dette indlæg hos Lis bag bloggen Karlssonskludeskab kom jeg til at tænke på en hat som jeg har set her. Hatten havde et sommerfuglelook som jeg åbentbart må have skrevet mig bag øret. Med Lis' ønske om en børne turban og sommerfuglehatten i hovedet satte jeg mig og fik en (syntes jeg selv) fin lille overgangshue ud af det.

Jeg har valgt at dele den med jer og her er en DIY på en enkelt hæklet hue som selv de nyeste hæklere (højstsandsynligt) kan være med til.


 

TØSE-TURBAN - str ca 1,5 år

MATERIALER

Hæklenål str 6

Blend bamboo (70 % bamboo, 30% bomuld)



FORKORTELSER

*-* - Gentag omg. rundt

Fm – fastmaske

Lm – luftmaske

Km – kædemaske

Stgm - stangmaske



NB! Huen er hæklet i dobbelt garn



DIY

Hækl 3 lm

1 omg: 11 stgm i 3. lm fra nålen, km i 3. lm

2 omg: 2 lm, 2 stgm i hver m, km i 2. lm

3 omg: 2 lm, * 2 stgm i første m, fm*, km i 2. lm

4 omg: 2 lm, * 2 stgm i første m, 2 fm*, km i 2. lm

5 omg: 2 lm, * 2 stgm i første m, 3 fm*, km i 2. lm

6 – 10: omg: 2 lm, stgm i hver m, km i 2. lm

11 – 15: omg: 2 lm, 30 stgm, 10 lm, spring 9 stgm over, stgm i de resterende m, km i 2. lm

16 omg: lm, 30 fm, 4 lm, fm i 5. m i de 9 masker der er sprunget over i omg. 10, 4 lm, fm i de resterende m, km i lm.

Bryd garnet og hæft ende.

Jeg har lånt billeder af Karlssonskludeskab da Buster ikke var villig til at stå model. Syntes nu også huen kommer helt til sin ret på fridas kønne hoved.

Tak for inspirationen Lis - og ikke mindst billederne af din skønne lille tøs.

Håber I kan forstå min vejledning - lad mig vide hvis det er noget sludder så jeg kan redigere den løbende.

God fornøjelse

Kh Laura