Jeg har været ude og besøge damen i huset med hunden. Damen der bor i det hus, jeg har købt. Huset der skal danne rammerne om mit nye udeliv, haveliv, fiskeliv og kærlighedsliv. Mit Liv.
De gode nyheder; jeg må købe damens fine gule (!) plæneklipper meget billigt. Huset er i bedre stand, end jeg først havde gennemskuet = stueetagen er tip top, fra ende til anden.
1. salen kræver lidt arbejde for at få de ønskede m2. Der er pt. 20 udnyttet - vi udvider til 45 over sommeren, så der både bliver et lille gæsteværelse og gæstetoilet.
Minus er de manglende m2, så i dag besluttede jeg at der snarest muligt, skal bygges et krea-sommerhus- i enden af haven med percola. Et rum, på ca. 15 m2, der er til mig, mine stoffer, mine kreaprojekter, mit humør og mine enestunder. det bliver godt. Jeg kan mærke det.
Min gode ven vil hjælpe med at bygge og designe "Hytten", og jeg forestiller mig noget a la:
Den søde dame efterlader ting og sager til mig, bl.a. en bunke fine mursten, jeg vil bruge til at bygge en røgeovn, til alle de fisk jeg skal fange.