Intet ny er...intet nyt

Jeg klipper efterårshinbærene ned. De skal flyttes i dag. Jeg graver køkkenhaven. Den får kompost og lægges stykke for stykke til hvile for vinteren. De fysiske aktiviteter handler om at lukke ned, gøre klar, investere i det forår der kun kan komme for langsomt.
Alligevel finder jeg en glæde ved efteråret. Det er pænt. Luften er sprød, solen blænder uden at varme. Jeg er normalt ikke en efterårsperson. Sommer er min årstid.
L. og katten foretrækker at være indenfor.
De skal passes. L. fordi hun har fået influenza, så det handler om kamillete, hostesaft, sugetabletter (!), kleenex og tv. Katten fordi hun altid bliver passet, i hoved og r.... Mine indendørsdamer.

Jeg laver rodfrugter, smoothies og græskarsuppe med de sidste fine afgrøder fra haven. Tænker tanker i det fri, mens jeg kører en husholdning der er sat i lavt gear. Vi er tætte med vores telefoner. Holder øje med familien på begge sider. Vi er både her og der.

Efteråret skifter vores udsyn. Og vi er lige her. Mens verden ændrer sig.

Lørdag morgen

Er stået op. Efter endnu en urolig nat, med skift at uoverskueligt mange t-shirts. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg sveder som en tyk mand hver nat og har glæden ved at skifte både tøj og vende dyne 3-8 gange hver nat. Det er anstrengende.
Når jeg kl. 05.00 beslutter at stå op, i stedet for at vende dynen (igen, er jo gennemblødt så whats the point), mens L. og katten stadig slumrer - vel katten følger mig i røven og spinder her ved siden af, så kan jeg nyde weekendens og ugens første HJEMMEDAG.
Jeg kan sidde med den gode kaffe, lysene tændt, høre L. trække vejret ovre i sengen og gøre mac-ting.

Det er luksus. Jeg skal arbejde på huset i dag, køre eternitplader væk og gammelt murværk. L skal læse (og bage boller, slå fortelt ned og lave mad?). Vi skal ind i rumlen igen med at være weekendkærester. Sommeren har været en luksus og udfordring, mens vi begge har boet og arbejdet ud fra Banehuset. Nu kalder hverdagen på hende i Smilets by. Byen jeg er begyndt at holde af. Århus. Så anderledes end Odense og CPH.
CPH er stor for mig, fuld af puls og både inspirerende og udfordrende. Man bliver let væk.
Odense er, flad - større by spredt ud og dermed med mindre puls.
Århus er - hyggelig, med puls og jeg bliver ikke væk. Det er heldigt L. bor der. Heldige os.

De næste måneder byder på byggeri. Kunsten er at sortere i de ideer jeg har, der ville forøge byggebudgettet og forsinke færdiggørelsen. At vurdere, at det ikke er NU, der skal ny indkørsel, carport, redskabsskur, glas i den nye terrasse eller tilbygning i stueplan. Det kan godt vente D. Honestly.

Så er der hænderne. De er sure er de, eller nærmere håndledene er. De skal til forsamtale om snart på hospitalet. Lægen vil operere dem, håndledene, ét af gangen.  Det betyder en sygemelding per håndled, UDEN mulighed for at grave have, køre ting væk eller køre i det hele taget. En periode, hvor det sikkert vil tage en formiddag at gå i bad og tage tøj på, med én hånd - og hvor bøger igen kan blive mine kære venner.
En periode, hvor jeg kan drikke en-håndet kaffe, med de venner og bekendte, der vil kigge forbi i Banehuset. Og få hjælp til at knappe mine bukser ;o)

Efteråret, har dermed sine helt egne udfordringer (og bekymringer, neuroser og svedeture).

Kom an. Oh du efterår.