Træt

Ak, den er sølle den overskrift, i know. Jeg har den sidste uge forsøgt at holde fast i euforien og glæden, der strømmede ind over mit job. Sandheden er at jeg er træt. Træt med træt på. Min krop har den sidste uge ment, at hovedpine tenderende til migræne er vejen frem og jeg har forsøgt at dels akkommodere kroppen, ved at tage direkte hjem i seng hver dag og dels jobbet, ved at møde op hver morgen.

Det sidder fast og jeg har mega ondt af mig selv. Nakken, skuldrene og hvad der ellers findes af sener, muskler og stuff på bagsiden af overkroppen er spændt helt op, og ikke til lir. At all. Det hele ledsages af en vedholdende trang til at spise meget, gerne usundt og en total anti parti mod at løbe. Ikke engang med den sure-løbe-klub gider jeg løbe.

Har jeg nævnt mine dumme kolleger? Mine kolleger er dumme i dag, og sikkert også i morgen. 1. salen er ikke færdig, who cares. Haven, ja ja, den er pæn. What ever.

Og venner? Jeg er en ø. 100% Har ikke brug for nogen.

Damnit Krystle - jeg troede vi ikke gad den slags humør mere. Tis.