Godt afsted og Sort samvittighed

Hun kom godt afsted. Jeg kom godt hjem. Så så man lige Minien brøle over Sjællands land, og nej, det var føreren der brølede. Højt, vedholdende og længe. Ja, det kan man godt, mens man kører 120 i timen. Nej, det skal man ikke. Sue me.
Nogen påstod engang, at man kun kan græde 10 minutter i træk. I beg to differ. Ikke at det er en konkurrence. Men hvis det var én, så havde jeg slået jer alle hjem i går.

L. var stærk. Som i bogstaveligste forstand. Hendes spinkle krop, bar mandigt de 20 kg rygsæk.
Det bliver så fedt for hende, og hvis det ikke gør, giver jeg hver enkelt Australien Mate en røvfuld. Så kan de lære det. I skrivende stund, er L. på vej til Singapore, til det sidste mellemstop inden Brisbane.

Tak for jeres søde kommentarer i går. De fik startet vandfaldet og brøleriet endnu engang. Gråd forløser og jeg sov godt.