Viser opslag med etiketten tørkloset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørkloset. Vis alle opslag

tirsdag den 20. april 2010

Friluftsliv?

Efter samtale med både tømrer (x 2), VVS'er, fjernvarmemand og kloakfolk, ser det nu ud til, at den generelle holdning er, at de gerne ser jeg bor lidt i haven sommeren over.
Nærmere betegnet, så meget som muligt, fra byggestart midt maj til forhåbentligt afsluttet byg primo oktober.
Byggerplanerne omfatter nu, at både bryggers og bad i stueetagen skal brydes op, så der kan lægges fjernvarme i stueetagen og føres til 1. salen og, der skal trækkes rør fra toilet 1 til det nye toilet, der skal opstå på 1. salen.

Så har VVS'eren til gengæld også næsten lovet mig, et badekar på 1. sal.

Whats not to like. Honestly, hvis vejret er blot nogenlunde, hvad man ikke kan vide, sommeren over, er jeg helt fin med en hel sommer (læs: 6 mdr.s), friluftsliv i baghaven. Jeg har jo adgang til et fuldt fungerende, omend støvet køkken. Det er jo lidt som Femø, bare 24 uger i stedet for 1 uge.
Der hvor filmen knækker en smule, er toilet situationen. Det er mig lovet, af førnævnte håndværkere, at der fra tid til anden IKKE vil være noget fungerende toilet på grunden, indtil der i slutfasen er to. Hm. Vi lader filmen stå et øjeblik.
Tørkloset. bevares - kein problem, men hele tømningssituationen huer mig ikke rigtigt. På ølejr, har vi et fint 'mande'-hul, hvor de fritstående toiletter tømmes flere gange dagligt, og 'væk var det'. Det ser jeg ikke rigtigt ske i min have.
Det er intet problem at bygge brændeskuret midlertidigt til tørkloset station, med presenning und alles som forhæng, men hvem tømmer og hvor?

Rent boligmæssigt ville en campingvogn være ideel at parkere i baghaven (der er plads), men honestly, så indeholder byggebudgettet ikke campingsvogn-leje. Heldigvis har tømrer 1. (den samme jeg boede hos i 6 mdr.), sagt jeg må låne hans brun/orange camplet. Så sovesituationen er under kontrolle. Det med toilettet må jeg fundere på, det samme med badesituationen. Jeg kan ikke lige se Otterups befolkning acceptere, at jeg benytter den lokale branddam, der ligger i nærheden.
Udendørsbruseren, det må der undersøges lidt i - og så har man jo sin arbejdsplads.

Lyder det ikke lidt spændende? Det syntes jeg faktisk. Kæresten er endnu ikke helt imponeret, set i lys af at hun skal tilbringe meget tid og have sommerjob her (og hun lige har fået det at vide).
Det forstår man jo ikke.
Ps. Hvis du er den, der har en gammel campingvogn, en toiletvogn eller lignende stående, så skriver du lige ikk?