Viser opslag med etiketten Jule. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jule. Vis alle opslag

torsdag den 23. december 2010

Glædelig jul

Det er jul, og lige om lidt er vi også klar til at tage imod julen. Der har været drøn på det sidste døgns tid - men nu er det lige før, vi lader julefreden sænke sig og hygge os med lidt madlavning, lidt småpynteri, varm kakao og risengrød.


Tøserne har brugt formiddagen på at pynte træet, mens de sidste gaver er blevet købt og pakket ind. Butikkerne er tømt for madvarer og vi er klar til at nyde både juleaften og de efterfølgende juledage.

Der mærkes lidt på gaver, og hvor pigerne glæder sig allermest til i morgen aften, tror jeg, jeg glæder mig mindst ligeså meget til 1. juledag, hvor vi traditionen tro skal tilbringe en hel dag med ingenting. Nattøj, dyner og gaver i stuen - en rigtig flyder dag, hvor ingen planer er tilladte og hvor gæster ikke er velkomne.....

En rigtig glædelig og fredfyldt jul til dig, der læser med :-)