Alle lopper i menuen til højre kan ses og/eller afhentes i Silkeborg, og jeg bringer også gerne ud i Århus og omegn. Bor du ikke i Århus/Silkeborg, kan varene også sendes med Post Danmark, og i så fald tillægger jeg porto og ekspeditionsgebyr. Forsendelse sker på eget ansvar, men jeg forsøger selvfølgelig efter bedste evne at pakke alt så forsvarligt som muligt, så de kan klare en tur gennem kongeriget :o)
Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag

fredag den 6. juni 2014

Vestergadefesten, Århus C

Kom og hils på til Vestergadefesten i Århus C i morgen, lørdag d. 7. Juni, hvor jeg har en loppestand. Jeg har fyldt min lille Fiat Panda til bristepunktet og håber på, at kunne friste med en masse lækre lopper :-)
Markedet finder sted fra 12:00 - 17:00 ved kirken (tæt v Magasins gård og Klostertorv). Kom og mærk gadens stemning og gør et godt kup :-)
Her ses et lille udvalg af det, som jeg har med til markedet....  



mandag den 19. august 2013

Silkeborgs guld....

Jeg var nær kørt galt den anden dag, da jeg opdagede en ny genbrugsbutik i Silkebronx. Jeg fik vendt bilen, og .... helt fantastisk var den!! Jeg må sige, at for en teak-elsker som mig, var det som at komme til teak-Mekka! Lokalet (som var STORT) var SPÆKKET med lækre møbler fra 1960erne og 70erne især, og der var skønne nips og dåser nede bagerst i lokalet også. Desværre havde jeg lidt travlt denne dag, så jeg nåede ikke at gå ordentlig på opdagelse derinde. Dog fandt jeg et nyt tv-møbel, som jeg har ledt virkelig længe efter, idet den kun måtte være ca. 1 meter langt. Men der stod det pludselig, og det passer perfekt hjem til os. Priserne var en smule høje, men der var også virkelig meget godt at finde fra de danske møbeldesignere. Jeg må snart tilbage igen for bare at OSE!! :-)









Jamen ser det ikke bare helt vildt ud??? Det var det også! Det kribler helt i fingrene for at komme tilbage nu....

lørdag den 3. august 2013

Ny tallerkenrække

I dag havde jeg min jomfru-færd med min boremaskine, og det gik faktisk meget godt. Jeg fik hængt denne tallerkenrække op, som jeg netop i dag havde købt billigt via Den Blå Avis. På hylderne ses nogle af mine yndlingsfade fra Aluminia samt mine smukkeste kopper af keramiker Marie Fruelund. I glaskrukken har jeg Nespresso, som er gået hen og blevet et dagligt fix for mig.





Det skrider fremad her i Casa Falstersgade, og vi er endelig kommet helt på plads i vores nye hjem :-)


- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Falstersgade,Silkeborg,Danmark

søndag den 7. april 2013

Tapet make-over...

Jeg er SÅ glad!! Jeg har brugt min weekend på at trylle mit gamle dameskrivebord om til et helt fantastisk et af slagsen. Hvis jeg altså skal sige det selv....
For nyligt købte jeg to ruller tapet hos RetroVilla, og nu bød chancen sig endelig for at jeg kunne kaste mig over det første projekt.
Her ses det færdige resultat:

Stol i højglans gul og retrotapet i gult og orange.
Og her ses projektet før og efter...

Stolen som den så ud - plettet og afskallet...



Jeg elsker det grafiske udtryk på tapetet og sammen med den gule stol og mit trægulv i støvet grøn, er det hele endelig bare blevet helt rigtigt.

Nyt nips måtte der nødvendigvis også til: stagen er fra Casalinga og er købt hos  Decorate i Århus. Jeg kunne slet ikke lige stå for at den ville passe ind som fod i hose med sine orange pletter.... :-) 

Her ses hele herligheden i sin helhed :-)

Den gule farve er købt hos Flügger og har farvekoden S0580-Y10R
Nu mangler jeg bare lige et porcelænsgreb til lågen, men jeg er lidt i tvivl om, hvilken farve jeg skal vælge. Skal den være gul også? Eller orange? Eller noget helt skørt tredje??? Hvad siger I?

fredag den 19. oktober 2012

Ny-erhvervet smuksak flytter ind :-)

Fik gaflet denne smukke sag i butikken Kiddo (som jo desværre holder ophørsudsalg) den anden dag, og nu er den flyttet ind på ungernes værelse.



Jeg kunne selvfølgelig slet ikke stå for de skønne mintgrønne greb:



Skufferne er store og rummelige, så meget af legetøjet kan gemmes af vejen. Smuk og praktisk på samme tid :-)







God weekend :-)

- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 25. august 2012

Bord før og efter....

Jeg havde et ualmindeligt kedeligt og trist computerbord før, og endelig fik jeg mig taget sammen til at give det en mindre make-over med maling og tapet. Resultatet blev ret fint, synes jeg selv....

Før og efter
Hos Flügger købte jeg to farveprøver og via BoligMagasinet havde jeg også hos Flügger fået en gratis rulle tapet. Så var det jo bare om at komme i gang :o)

En omgang hvid maling....
Og skuffen fik en tur...
Mint tværpinde :o)
Og nu med tapet....
Det færdige resultat
Og det kedelige messinggreb blev udskiftet med et fint porcelæns et af slagsen fra Liebe :o)
Skulle du have lyst til at gøre det samme, så gå til Panduros Hobby og køb en bøtte decopache lim. Denne bruger du både som lim og som afsluttende finish ovenpå tapetet, så det ikke flosser men i stedet får en glat og blank overflade :o)

onsdag den 20. juni 2012

Fra klaver til krea...

I dag lavede jeg endnu en lille makeover herhjemme. Og dette smukke dameskrivebord med tilhørende stol (som jeg i øvrigt fandt på mit hemmelige sted for en flad halvtreller!!) fandt nyt hjerterum i vores spisestue:

Efter.

Før bildte jeg mig selv ind, at vi var et hjem med klaver, men i virkeligheden var det kun Albert og Lærke, som klimpede på skrummelet, og selv om det var meget sødt, så lød det ærlig talt ikke for godt. Oveni hatten brugte vi mest bare klaveret til at rode på, og dens dage hvor den var et pyntende møbel var ligesom også talte. Derfor tog jeg skridtet fuld ud i dag, og klaveret blev hentet af 3 stærke mænd, som i stedet kørte det hjem til min kollega i Silkeborg, hvor det nu i stedet skal bo.

Før.
Før og in process....

Jeg er simpelthen så glad for mit bytte, og jeg håber, at det kommer til at indbyde til flere kreatimer (end klaveret lige gjorde.....) fremover - om det så er fra Lærkes hånd eller min egen. Jeg har endnu ikke helt besluttet, om jeg vil male stolen i en sart pastel-gul og om bordet skal piftes op med lidt tapet. Et eller andet kommer der nok til at ske, men hvad er jeg ikke helt sikker på endnu.


Det bedste ved at have bordet i spisestuen er, at ungerne kan få lov til at fortsætte deres leg, mens jeg dækker bord og retter an. Før skulle de altid rydde op på bordet, så der kunne komme mad ind. Men nu kan vi være sammen - med hver vores - og det er så hyggeligt :o)

søndag den 17. juni 2012

Udestuen før...... og efter..

Jeg har den skønneste udestue, og det har derfor også været lidt flovt, at jeg ikke har kunnet finde ud af at få den brugt ordentligt, og at indretningen og brugen af den bare ikke rigtig fungerede. Alt dette er dog ændret ved hjælp af de kære små møbler, som mine sidste indlæg har omhandlet. Før havde jeg et blåt campingbord stående i rummet, og selvom det er skønt og retro-lækkert (og nu til salg i min shop), så fungerede det bare ikke optimalt for mig. Nu - med det nye sofabord er rummet blevet langt hyggeligere, og det fungerer ligesom bare mere som en "stue" for mig nu. Oveni hatten fik jeg ryddet op og ud. Grimt kattefoder blev gemt væk i yndige kagedåser i stedet, og  det er da utroligt som et rum kan ændre sig, når rod og overflødigt skrammel får sparket. Her er min udstue før..... og efter:

Udestuen før. Med blåt campingbord og Charles Eames skalstol i creme. Stolen var mest bare i vejen, og den er nu - sammen med to øvrige Eames-stole sat til salg på Lauritz.com.
Udestuen efter. Skalstolen er væk og erstattet af et lille møbel i teak.
Efter. 
Efter. Camping erstattet af eg.
Efter. Rummet i sin helhed :o)
Og så heller ikke mere om de møbler nu. Slut. De næste par indlæg vil også handle om før-og-efter-makeovers.... (andre steder) :o)

lørdag den 16. juni 2012

Gamle møbler i nye omgivelser

Forleden købte jeg flere wunderbare små møbler, som nu har fået nyt liv hjemme hos os. Her er møblerne i deres nye omgivelser. Åh jeg er så glad for dem.... :o)

Teak natbord som nu står i spisestuen. Billeder af Sarah Hvass, Marianne Markvad og Daniel Van der Noon
Teak natbord og sofabord i eg. Begge står nu i vores udestue. Porcelæn og keramik fra Søstrene Grene og Marianne Røgild
Magasin-holder som nu bor i stuen. På toppen et lille fad af elskede Bjørn Wiinblad

De to sidste møbler er sat til salg i min shop under kategorien "møbler". De er lige så skønne, men jeg kunne simpelthen ikke presse mere ind....  God weekend i blogland :o)

fredag den 15. juni 2012

Afsted til mit hemmelige sted.....

I torsdags tog jeg turen ud til mit hemmelige sted, som for det meste overrasker på den gode måde. Denne gang kom jeg hjem med skønne, (nye) møbler (hvoraf de fleste har fået plads i mit eget hjem). Se hvor heldig jeg var denne gang:

Natbord i teak med rundede hjørner og to skuffer
Magasinholder i lys egetræ.
Sofabord i egetræ (lakken er noget krakkeleret, men pyt) med messingsko, opklappelige sider, og bladhylde
Natbord i teak med en enkelt skuffe
Natbord i eg med skuffe og hylde
Lille sofa-/sidebord i teak eller palisander


Snart skal jeg vise jer, hvilke der har fået fast plads i mit hjem. To af dem er allerede blevet sat til salg i min shop :o)