Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten broderi. Vis alle opslag

Sleeve

onsdag den 8. februar 2012


Med tak til Dottie Angel og Tusindfryd for inspiration, har jeg lavet et cover til det vidunder af en iPad, som jeg har fået. (Eller det er egentlig en gave til hele familien, men jeg må nok indrømme at jeg er den her i huset, der har sværest ved at dele netop dette stykke fantastiske legetøj)

Coveret er syet af hør, foret med Liberty, tittekanter af Sanderson og så ellers pyntet med broderier, applikation og skønne flaconer.
(Jeg synes at billederne er blevet for lyse... men ved ikke hvorfor...)

Herunder nærbillede af forside-detaljer. Knappen matcher foret, lidt neon-zig-zag, lyserøde tungesting mm.



Her er hele forsiden:


Den passer perfekt...


Kig ind til indersiden med for af Liberty:



Bagsiden:


Da jeg lavede den ærgrede jeg mig over mine manglende evner udi fx. tittekanter... Og alt det andet med at kunne gennemskue hele processen, så jeg ikke pludselig opdager at "låget "ikke blev foret med. Osv osv osv... Jeg læser om de skønne work-shops rundt omkring i Blogland og håber at jeg en dag kan komme med.

Jule-morgen-lopper

søndag den 4. december 2011


I to forskellige gennere fandt jeg to forskellige små jule-broderier.
De er da fine, ikke?
Hvis jeg havde tid ville jeg overveje at slagte dem og bruge dem til noget a la en julekjole til P på fem år. Hvad synes I?

God søndag til alle.



Herunder nærbillede af de to dansende nisser - de kan jo på denne måde bruges som broderi-mønster.

Pimpet Mao-sko

mandag den 17. oktober 2011



Mao-sko pimpet med broderet simpel blomst i pink!
Købt i Kvickly for 30 kr. pr. par.
Min datter er tilfreds med resultatet og de er lettere at kende i børnehaven.
Jeg har fået ideen med at pynte Mao-sko et sted her i det skønne blogland for længe siden, men jeg kan desværre ikke huske hvor...


Morgenlopper

søndag den 16. oktober 2011

Søhestens Morgenlopper kan jeg som Loppe-shoppe jo ikke lade min næse gå forbi, så jeg er med! Tak til Trine Søhest for den herlige ide. Jeg er ikke den eneste, der er hoppet med på denne tråd - de andre har Trine Søhest linket til lige her. Så vidt jeg har forstået er tråden vedhæftet åben invitation!!

I går var jeg så heldig at finde to rigtig fine broderier i uld, hele fladen er fyldt ud med - ja først intet mindre end en bambi:


Og så denne fine kattekilling:





En skøn dåse fra IRA fandt jeg også. Jeg synes at blomsterne og bierne er skønne - og så gør formen også sit til.


Desuden er den rigtig velholdt.



God solskins-søndag til alle.

Gaver og broderier.

søndag den 27. marts 2011



Min svigerinde, Faster K, er uddannet konflikt-mægler og super-dygtig til at coache mig i dagligdagens små og store konflikter. Hun skal have en gave! Jeg har syet et par forårsblomster, en øko-hvedekerne-varrmepude, et Hama-armbånd, lavet et par Hama-påske-æg og en tændstikæske. Det hele er nu pakket ind i silkepapir i en æske og snart på vej med tak og glæde.


Min datter på fire år, som har mange ting at se til og sjældent sidder stille, har syet hjerter! Det er virkelig helt syr-realistisk at sidde sammen med hende og sy! Hun er endda også igang med en gulvklud, både lige-ud-sting og zig-zag-sting.

Bonus-datteren på 11 år fulgte trop og broderede korssting som skal sættes på en pude til værelset! Sejt! "I love U so much"











God søndag til alle I skønne!!

"Kat på et varmt bliktag"...

fredag den 11. februar 2011

... så jeg i går på Odense Teater. Tjek den gerne her og se velskrevet stykke om misforståelser og magt!!

Og herunder er så "Applikeret kat på tullebukser"


Katten fandt jeg i "Broderibog" af Lis Paludan.  Katten er lavet i blød genbrugs-denim: Læg lige ekstra mærke til knur-hårene: Broderet i pink neon murer-snor!! (!!)

Bukserne er syet efter Minikreas "Posebukser"


Viser lige nederdelen igen i samme stof herunder. Der er meget stof i et dynebetræk til 20 kr.


Rigtig god week-end til alle!

Antikvariats-besøg

tirsdag den 25. januar 2011


I dag var jeg forbi et velassorteret antikvariat, to reoler med titlen: "Håndarbejde".
Jeg måtte lade 3 bøger med broderier og diagrammer ligge, idet prisen var alt for høj. Manden der ejer antikvariatet sagde, at specielt Japan er meget interesseret i broderi og at han sælger broderi-bøger dertil for flere hundrede kroner stk.
Men jeg er rigtig glad for de tre jeg købte. Den øverste er skrevet af Nina Knudsen og Ingrid Mortensen og udgivet i 1969. Den er i farver og med mønstre.



Lis Paludan har jeg jo fat i allerede, men det er en bog som er lånt på biblioteket, og jeg ville gerne have en selv. Herunder er vist en prinsesse syet af bl. a. kædesting, som jeg var ved at øve mig på, da jeg læste teksten til venstre for hende: "...broderet af en pige på 11 år..." Og mine sting var slet ikke så vellykkede...


En bog mere af Lis Paludan.


Herunder eksempler fra bøgerne, pingvinen er der mønster med til -


- og sommerfuglene herunder er uimodståeligt glade!


Hvis der er nogle af Jer der har broderet noget a la disse, vil I så vise det i et indlæg? Eller måske linke til allerede eksisterende sider?

150 kr. i alt.

NB. Der var en mere af Lis Paludans "Broderier i farver". Antikvariatet ejes af Klavs Verholt. Her er link