Viser opslag med etiketten Sommerhus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sommerhus. Vis alle opslag

Daybed

mandag den 23. juli 2012


Otte Euro-paller, understøttende træ-brædder, skruer og seks store hjul, voila - en daybed!
To lag paller, hver palle måler 80 gange 120 cm - og daybed'en får dermed en samlet overflade, der måler hele 160 gange 240 cm.

Ovenpå ligger to betrukne madrasser og for enden af dem er der god plads til bøger, håndarbejde og kolde drikkevarer mm.

Der er plads til hele familien og daybed'en er allerede blevet et yndlingssted!!

To af mine inspirationskilder, som jeg skylder tak, kan I finde lige her.

Lounge-stemning!!


Hjulene kan låses...









Hurra for sommeren!!

Tour de overdækket terasse

torsdag den 19. juli 2012


Med byger der sjældent går, men mest kommer - giver det ekstra mening med en overdækket terasse ved sommerhuset.

Stole er malet/sprayet, fliser mm. er rengjorte, hynderne er lagt på plads med tæpper og puder...
Prikken over i'et er det nye plast-gulvtæppe, som samler "stuen" og lyser op.






Min mormors nabos (!!) gamle trappe med planter:



Sofaen var pæn nok - bortset fra armlænene som fik et lag lyserød spray:


Det gamle flueskab pynter med bøger, magasiner og et par vaser klar til små blomster.



De to stole blev hhv. turkis og hvid. Trille-bordet slap for maling - som det eneste...



Med solen i vest er der skønt at nyde aftenen:




Du danske sommer...

Nemt, ude og sommer.

tirsdag den 3. juli 2012


I week-enden var børnene hos min mor og blev forkælede.
Imens var min kæreste og jeg i sommerhus og gjorde rent, malede diverse (!!), klippede hæk, ryddede op, var i byggemarked mm.
Aftensmaden var nem; rejer, æg, ærter, sønderjysk leverpølse, rugbrød og lidt salat. Engangsservice er ikke genbrugsegnet, men skønt at slippe for opvasken... En af goderne ved at få børnene passet er i øvrigt - at man kan spise hvornår, hvor og hvad man vil!
Jeg håber på flere af de aftener, hvor man kan spise ude!



Pimpet bambus-stol

mandag den 2. juli 2012


I sommerhuset står der to stole, en bænk og et bord i bambus. De fulgte med huset, som jeg overtog for ca. 10 år siden. Nu er armlænene blevet så grimme (se nederste foto) at jeg måtte igang med malingen. Jeg har spraymalet denne stol - og er ganske tilfreds!! Den lyser i hvert fald op, og det er næsten som om at den hepper på sol og sommer.


Puden har jeg i øvrigt selv hæklet. Den er det første, jeg har hæklet, som er rundt!! Tænk, at det skulle lykkes (nogenlunde) for mig!! For bare et år siden, troede jeg absolut ikke, at jeg skulle få lært at hækle.


Charme eller stress?! - Og Skt. Hans

lørdag den 23. juni 2012





Tiloversblevne fliser fra gammel terasse - charme eller stress?!





Blomstrende skvalderkål i hæk - charme eller stress?!





Frønnede vindues-lister - charme eller stress?!




Ukrudt imellem fliserne - charme eller stress?!




Holder vejret også i aften?

Rigtig god Skt. Hansaften til alle!
Må heksene flyve til Bloksbjerg, både dem på bålene og de indre.

Week-end i sommerhus...

fredag den 22. juni 2012

... kom an. Regn kom an, vi har en hel week-end foran os, hvilket sker ret sjældent, da vi begge tit har week-end-arbejde! Hurra!!

Hylder i køkkenet... Sonja og Kronjyden...




Kig ud af vinduet til legehuset...




Flunkebogen studeres under vattæppet...




Tasken er pakket med Boligliv og det nye håndarbejde...




Badeværelset med de gamle lyseblå fliser og spejlskabet, der kan åbnes ud til siden, som I nok kender.




God week-end allesammen.

- Posted using good spirit and BlogPress from my iPhone

Forår

søndag den 4. marts 2012

Solskin og forårsstemninger i går.
Sommerhuset lokker med løfter om - ja - sommer!!















Dorthea-liljer hos min mor...




God søndag til alle derude i det større og større Blogland.


Posted using good spirit and BlogPress from my iPhone

Alene i sommerhus...

søndag den 28. august 2011

... Hvem sagde alene:






(Heidi: med særlig hilsen til dig!!)

Min lille familie er hjemme og hygger, mens jeg er i sommerhus med den nye roommate, som I ser herover.

Jeg nyder freden og "det hidsige hækleri"...






Svampene trives, de er nærmest rosa i farven:













Mirabeller i klaser...







Vand i zink...













Og vand på vej:







God søndag til alle.

- Posted using good spirit and BlogPress from my iPhone

Forsøg med masking tape

søndag den 1. maj 2011

En rulle pink og en rulle rosa masking tape fra Tante Grøn. Ja, jeg måtte også forsøge - i det små - at bruge dette sjove dekorations-tape!(I øvrigt fandt jeg hurtigt ud af at det er meget nemt at arbejde med)
Her følger billeder fra sommerhuset, før og efter billeder.




Herunder et gammelt spejl med patina på hvid væg:





Nu med tape:





Hjorth på retro reol -





Nu på pink kryds på samme reol:





Lille stige op til børnenes sovehems -





Nu med krydser mm.:





Hvide indbyggede skabe -





Nu med pink og rosa striber:





Det har været sjovt at prøve og jeg mangler helt sikkert mange andre farvede og mønstrede tape-ruller... 25 kr pr rulle, i øvrigt.

Hvad synes I mon? Var det bedre uden tapen? (Det er heldigvis nemt at fjerne igen!!!)
Jeg synes det er fint at ændre udtryk et par steder i et stykke tid.