Viser opslag med etiketten Sol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sol. Vis alle opslag

Bidt af en kvart sol

tirsdag den 5. juli 2011


Engang i foråret spurgte jeg her på bloggen efter et mønster på en nem nederdel. Straks kom der svar fra Kat/ Kattekluns med link til det mest geniale mønster EVER! Moegungen.dk hedder det link! Og selvom I ikke har planer om at sy nederdele lige nu, så smut forbi og se hvor genialt det er! Man indtaster taljemål og ønsket længde og krydser af om det skal være kvart, halv eller hel sol nederdel. (Lidt vidde, mere vidde eller meget vidde). Derefter regner siden ud hvor stor en firkant stof man skal have og hvordan man skal tegne to simple buer, som man klipper efter! Tjek det ud!! (Og tak til Kat igen!)

Jeg har syet tre halve sole til min datter, og har længe gerne ville sy en til mig selv, men havde fået opfattelsen af at man til voksen-størrelser skulle bruge fast linning og lynlås i stedet for den nemme ribkant. Men, men, men skønne, tålmodige Karina/ Viggehønens tankeblok kunne fortælle at man også sagtens kunne bruge rib til taljen til voksen-størrelser! Tak igen, Karina!

Som I kan se på billederne (undskyld kvaliteten) har jeg fået syet to kvarte sole, hurra. De sidder perfekt!! Altså pasformen på det mønster er meget klædeligt! Den første her er lavet af lys denim fra Stof og stil med rib og skråbånd fra samme sted! Jeg ville egentlig have spurgt Jer om farvevalg af rib og skråbånd, men jeg var for utålmodig - og valgte den vilde farve-kombi.  Hvad synes I mon?



Den anden nederdel er syet af retro dynebetræk fra genneren og rib og skråbånd fra Stof og stil. Tænk en sommer-nederdel for ca. 16 kr sammenlagt - efter egne mål!



NB. (Tilføjelse) I morgen skal jeg på tur til Svendborg og evt. Rudkøbing med min kæreste! Whiii!!
Er der noget "must see" på de egne?!