Viser opslag med etiketten Outdoor decor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Outdoor decor. Vis alle opslag

Daybed

mandag den 23. juli 2012


Otte Euro-paller, understøttende træ-brædder, skruer og seks store hjul, voila - en daybed!
To lag paller, hver palle måler 80 gange 120 cm - og daybed'en får dermed en samlet overflade, der måler hele 160 gange 240 cm.

Ovenpå ligger to betrukne madrasser og for enden af dem er der god plads til bøger, håndarbejde og kolde drikkevarer mm.

Der er plads til hele familien og daybed'en er allerede blevet et yndlingssted!!

To af mine inspirationskilder, som jeg skylder tak, kan I finde lige her.

Lounge-stemning!!


Hjulene kan låses...









Hurra for sommeren!!

Pimpet bambus-stol

mandag den 2. juli 2012


I sommerhuset står der to stole, en bænk og et bord i bambus. De fulgte med huset, som jeg overtog for ca. 10 år siden. Nu er armlænene blevet så grimme (se nederste foto) at jeg måtte igang med malingen. Jeg har spraymalet denne stol - og er ganske tilfreds!! Den lyser i hvert fald op, og det er næsten som om at den hepper på sol og sommer.


Puden har jeg i øvrigt selv hæklet. Den er det første, jeg har hæklet, som er rundt!! Tænk, at det skulle lykkes (nogenlunde) for mig!! For bare et år siden, troede jeg absolut ikke, at jeg skulle få lært at hækle.