Snowdrop version 1.2

Så blev det også min tur til at frembringe en snowdrop.

Jeg har set den så mange steder i blog-land og den fristede. Især fordi der kun blev talt positivt om den og mange endda har lavet flere af slagsen.

Denne er også strikket to gange, men med sammen garn! -derfor en version 1.2. Jeg passer normalt en str. m/l, så det valgte jeg at strikke efter, men den blev ALT for stor og løs synes jeg. Så i anden omgang har jeg valgt at strikke s/m (mig i small, yeah right...) og på pinde 3½ og 4½ istedet for 4 og 6. Der kan selvfølgelig også være meget forskel på hvordan man synes den skal sidde; jeg synes den skal sidde til -især når man ikke er så barmfager. Jeg kunne godt tænke mig at se flere snowdrops på og ikke bare ligge flot draperet.

Snowdrop var dejlig at strikke og det er nok ikke den sidste. En anden gang bliver det dog ikke i orginalt Isager garn. Det er rigtigt dejligt garn og farvespillet i ulden er flot, men jeg synes, at det er for dyrt og ikke så mange flere penge værd.

Mit halssmykke har jeg selv smedet, loddet og bukket her. Jeg havde en forrygende weekend hos Anne og Per Bille og vender helt sikkert tilbage.

1 stk fix og færdig "Drive-Thru"

Det har været rigtig hyggeligt at sidde med "Drive- Thru" alias "The Quicko cheapo". Garnet kom onsdag i sidste uge og på nær aflukning af halskant, var den færdig i går, søndag.

Garnet er meget blødt og lækkert merino-uld og herligheden strikkes på pind 5, så det går tjept.

Hvis andre har lyst til at forsøge sig med dette herlige stykke strikketøj, kan jeg anbefale, at vælge at strikke den i en god stor størrelse. Mathilde her er 6 år, meget slank, men gennemsnitlig i højde; jeg har strikket i str 8 år. Næste gang, for den skal helt sikkert strikkes igen, prøver jeg med en str 10 år.

Jeg har brugt 150 g, så dyr er den heller ikke at strikke.

Udover at holde min datter varm, er dette også min bidrag til denne måneds udfordring til webstriks knitalong 2007.

Billedet er taget lige før sengetid, så det stakkels barn måtte tvinge et smil frem.

En verden i hvidt

Verden er faldet i hvidt og ingen kan forlade matriklen uden at skulle stride sig gennem driverne til fods.
Vi havde indstillet os på at skulle gå ned til skolen, men bedst som jeg var færdige med madpakkerne, meldt de alle skoler i Århus lukker i dag ;¤"#¤%&%¤#". Dejligt med en ekstra fridag og næste gang der er lagt op til snefri, kan det være jeg venter lidt med at smøre madpakker. Som det måske fremgår er det ikke én af mine ynglingsbeskæftigelser.
På billedet er min samvittighedsfulde datter ude og give fuglene mad allerede inden det blev rigtigt lyst.
I går formiddags ventede jeg garn fra BC. Opskriften var betalt og hentet ned fra cyperspace og nu ventede jeg bare på garnet. Lækkert blødt Lucca. Men alas, da posten kom var jeg midt i en lang telefonsamtale og da den sluttede nåede jeg lige at pakke garn og spritnye Addi-pinde ud, før telefonen ringede igen..... og sådan fortsatte dagen sådan set; ikke ved telefonen, men så var der børn der skulle hentes, kaffe der skulle brygges, brædder der skulle bæres op til ombygningen på 1. sal, kager der skulle bages og mad der skulle laves. Altsammen dejlige og hyggelige ting med familien, men ikke mange øjeblikke til at få smidt "The Quicko-Cheapo" på pindene.
I løbet af aftenen lykkedes det dog at komme igang og det må siges at være en Quickie; jeg nåede at strikke 1½ ærme i str 8. Den virker meget smal i ærmerne og min datter er kun 6 år og meget slank. Men trøjen bliver god, tror jeg, og er ihvertfald sjov at strikke (Læs: der sker noget!)

Tehætte

En hue? Nej, nej, det er det ikke...

Min mor ønskede sig en filtet tehætte, så det har hun fået. Det er nu evigt fascinerende som strik ændrer sig ved en tur i vaskemaskinen.
Hætten er strikket i Tove på strikkemaskinen og vasket 2 gange v. 40 grader, så den er tæt og varm.

Kaløvig i januar

Sidste weekend tog vi en tur til Kaløvig. I første omgang gik vi nu ikke ud til ruinen, men ind i skoven langs vandet. Vi havde god tid og vejret var i sit gode lune. Der blev samlet sten, kastet med kæppe i vandet, spist friskbagte boller og drukket te, kigget ud over vandet og i det hele taget bare hygget.
Freja (den eneste rødhårede i familien) tog en masse svømmeture og fik brændt en masse krudt af. Den er ikke sådan lige at løbe træt, så svømmeture og kasten med pind op og ned ad skrænter, er lige sagen.



Efter turen ind i skoven, ville Jeppe gerne en tur på ruinen (ca. en time lang gåtur tur/retur). Mathilde og jeg sprang over, så far og søn begav sig afsted og nåede lige tilbage i dagens sidste lys. Pigerne (mig, Mathilde og Freja) slappede af ved stranden og nød synet af en frysende brudepar, der fik taget 1 million bryllupsbilleder med ruinen i baggrunden.
Dejlig dag; én af dem der giver + på kontoen.

Her er så det første forsøg på at lave en brugbar trøje på strikkemaskinen. Garnet er tyndt kamgarn og det har været rimeligt taknemmeligt at strikke med.

Jeg lavede strikkeprøve lørdag, strikkede alle stykkerne mandag, påbegyndte monteringen mandag aften og har færdiggjort den her tirsdag morgen. Det har været et stort arbejde som tog det meste af min tid igår. I dag har jeg så været nødt til at love familien, at aftensmaden ikke bare bliver hevet ud af fryseren og at brødet ikke bare er hjemmevarmet!

Det var rigtig sjovt at lave trøjen, og den har bestemt givet mig blod på tanden. Så meget, at jeg her til morgen har bestilt mere garn!! Mere, mere, mere....
Lige nu er den skyllet op (strikket i uvasket uld!) og ligger til tørre; jeg kan næsten ikke vente til den er tør og kan tages i brug

Ny tidsrøver

Min nye tidsrøver hedder Knitmaster 360.
Pyha, det kræver sin kvinde at lære at tæmme sådan et apparat. Maskerne flyver rundt og render væk, nålene strikker ikke, når jeg sætter nåle i hvil for at strikke hæl, jeg kan ikke lave en ordentlig opslagning osv. Det er meget at lære... og imens flyver tiden, vasketøjet lægger sig i store bunker, støvet daler stille ned og bøger bliver ikke afleveret til tiden på biblioteket. Men kommer tid, kommer råd (måske) og forhåbentligt bliver der orden i det lille hjem igen, når jeg får tæmmet dyret og drømme om maskinstrikkede strømper, trøjer, kjoler, tæpper og meget andet bliver til virkelighed (eller støv!).
Denne taske har jeg, som det første, fremtryllet på apparatet. Et stykke lige-ud-ad-landevejen strik( ribapparatet har jeg end ikke turdet drømme om at sætte på) og en vaskemaskine og vupti -en taske.