Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag

fredag den 26. august 2011

Energi

Hyacinth primula


I dag har jeg været i haven i ½ time i dag og lavet andet end at slå græs og klippe hæk;-) Det betyder at der nu for første gang i 5 uger er blevet fjernet noget ukrudt blandt alle de smukke blomster i det nyeste bed. Heldigvis er de plantet nogenlunde tæt og det var ikke de store mængder. Jeg fandt dog nogle småbitte dræbersnegle unger og de blev til hønsefoder. 

Kaprifolia i flammefarver
Nu varer det ikke så længe endnu før jeg bliver ejer af et lækkert kamera Nikon D7000 med en linse 18-205, så det skulle blive muligt at tage endnu flere nærbilleder af blomsterhovederne, brombær, jordbær, hønsene, blåbær, sommerblomster og stauder. Det var egentlig et Nikon D90 der stod på ønskesedlen, men det er udgået og D7000 er erstatningen for det, men til betydelig flere penge og det skulle være endnu bedre..... Jeg glæder mig, jeg glæder mig... 

onsdag den 3. august 2011

Kloge ord

Når Gud lukker et vindue et sted, sætter han en dør på klem et andet sted. Kloge ord jeg har hørt fra min datter.

tirsdag den 2. august 2011

sommerferie

Jeg vil være lidt fraværende her på bloggen det næste stykke tid. Rigtig god sommer til alle...

søndag den 24. juli 2011

Tanker omkring Norge

Mens jeg sad og lavede indlægget om blomsterne til sommerhuset, sad jeg og tænkte på hvor meningsløst det er at sidde og skrive om ens eget hyggelige liv eller tanker i forbindelse med alt hvad der sker omkring en. 

Nu er verden i opløsning og specielt omkring tragedierne i Oslo, hvor har der været et menneske, kunne finde på at meje andre ned med et skydevåben i fuld alvor og i koldt og ondt blod. Hvor er det skræmmende og det er umuligt at beskrive ens følelser både i fredags hvor de sagde at der var sprunget en bombe i Oslo.  Så kommer det lidt senere på dagen at der havde været en skudepisode på en lille ø nær Oslo og 9 unge var skudt ned af en mand, der udgav sig for at være en politimand og havde kaldt de unge til sig for at fortælle om bombningen i Oslo og så slagtet dem med uendelige skud.

Her til aften viser det sig at der nu er omkommet 85 unge og voksne på øen og vist 7 i forbindelse med bombningen i Oslo. Min datter begyndte at snakke om tragedien i tvillingetårnene i New York, da hun kom til at tænke på andre skræmmende oplevelser i sit liv. De flygtede fra ilden og mange omkom ved at springe ud. Her i fredags flygtede de unge fra en syg mand med et skydevåben og så mange omkom alligevel pga skud. Det er bare så sygt, så uoverskueligt og meningsløst. Det gør mig bare så ondt og så kan jeg ikke gøre noget alligevel, andet end at rumme hændelserne og lytte til overlevnes fortællinger af respekt.

mandag den 11. juli 2011

Solnedgang i aftes

Jeg har fået min gamle og helt almindelige udgave "nyt indlæg", hvorfor og hvordan, det aner jeg ikke, men det gør alt muligt lettere... 

Jeg nåede i aftes lige at få ansigtet op mod himlen i stedet for ned i jorden og sikke en himmel der blev budt med. Et stort mønster af rød og blå.

søndag den 10. juli 2011

Undren over søndagens morgenkaffe

Ja, tænk at sidde og undre sig over Bloggers udformning under morgenkaffen. Mærkeligt, ja måske. Ostemadden er spist og den første lækre kop morgenkaffe er drukket. Avisen blev hentet i postkassen som er flyttet helt ud til skellet, så posten kan spare penge (= fyre ansatte). Undervejs opdagede jeg at fuglekugle-ophængene var tomme og der blev fyldt op. Her er nu besøg af fugle vi ikke før har set i haven og mange flere end normalt, trods vores to katte. Jeg er så heldig at jeg fra min fast plads ved spisebordet let kan løfte hovedet og kikke ud på fuglene og stort set hver gang kommer der et lille smil om munden. 
Avisen blev hurtigt læst og dagens sudoku er løst og så var valget enten at læse "krimien" "Scarpetta-faktoren" færdig, høre lydbogen "Tre hundes nat", som jeg startede på i aftes, tjekke åbne haver i Haveselskabets nye blad eller skrive her på bloggen. 
Det blev bloggen er vandt. Måske er jeg den eneste, der er irriteret over den nye udformning. Jeg har altid undret mig over at lave noget om, der fungerer godt, hvad skal det til for? Nogle gange kan man godt være lang tid om at finde ud af om noget driller og er besværligt, men indtil nu har syntes jeg at Blogger har været lige til at gå til, men nu... ja irriterende. 
Selvfølgelig skal jeg nok vænne mig til det efterhånden, men har intet smart eller lettere fundet ved den nye måde at skrive på, måske er jeg ikke sofistikeret nok!

Allan er ude og løbe med Hinnerupløberne og dagens plan er vist at vi skal i haven igen igen. Nogle planter skal i jorden og ukrudt skal fjernes. Intet går til spilde, enten kommer det grønne i komposten ellers får hønsene al det ukrudt (=grønne tilskud) som de har lyst til og vi får de skønneste æg med en solnedgangs orange blomme.

 
Stemningsbilleder fra hjemturen efter besøg i Ellipsehaverne hos Kjeld Slot




fredag den 22. april 2011

Langfredag nu og tidligere

Tænk nu i dag på en langfredag hygger vi i haven, fjerner ukrudt, laver havelåge, lægger kartofler, hører hyggelig musik og kan handle i flere forretninger her i byen.Herligt!

Da jeg var barn var ALT lukket, hverken butikker eller biografer havde åbent! radioen spillede trist sørgelig musik og der var ingen der grinede eller talte højlydt sammen! Og det var først 2. påskedag, der var en festdag og det var her biograferne havde åbent og der var nye film på lærredet! jeg kan dog ikke huske om bageren havde åbent eller om der var lukket hele påsken. 

Og tænk at jeg havde nattevagter på plejehjemmet Gammelmosevej fra 1975-1979 og der var kun radio til kl. 24 eller 01 og så var der ikke mere at gøre ved det og så var der først radio igen kl. 6 eller 7. Så sad jeg og læste i stilhed. 

For ca 4 år siden havde jeg 12 timers vagter i vikarbureau som sygeplejerske i private hjem og passede børn, der så kunne undgå at være indlagt. Her kunne jeg, når barnets helbred kunne klare det, sidde med min pc og se medbragte film og høre det gennem høretelefon, lave spansk lektier, læse bøger og drikke min medbragte nescafe i rigelige mængder. Desværre hørte jeg ikke lydbøger dengang, men det kunne også have været rart. Desværre måtte jeg stoppe, da jeg blev påkørt og det er mærkeligt at tænke sig at sådan var mit liv for snart 4 år siden!

lørdag den 26. marts 2011

Solnedgang, små nye kalve og græsser

Et lille smut ind til Aarhus for at mødes med Preben, K's mand. Han kom med græsser til mig og vi byttede lidt kæmpestenbræk, erantis, blå skilla og lidt jordbærplanter, herligt. 
På vej til Aarhus havde jeg sønnen med og hans venner, hyggeligt selskab. Ved Søftendalen var der kommet 2 små kalve, som jeg ikke har set før. Hjemturen foregik med en mørkeblå himmel, med "sorte" skyer og rød baggrund. Desværre havde jeg ikke kamera med, men hvor var det smukt. 

Nu sidder jeg i sofaen dødtræt, skal snart i seng og så skal jeg sove en time mindre! gid de dog ville droppe den sommertid. Alle bliver forvirrede, dyrene, vi mennesker og har det mon et formål mere, jeg tror det ikke.

Min datter kom sent i aftes hjem fra Sevilla i Spanien. Hun har købt noget sødt sommertøj dernede og så er det købt i en H&M, tænk at det er muligt... Jeg skrev en sms til hende dagen før hun skulle hjemad, tag sladderbladet Hola med hjem og så viser det sig at hun troede at jeg lavede sjov med hende, men jeg ville jo have haft det! men hun havde det ikke med hjem.... trist

mandag den 7. marts 2011

Undskyld mine mærkelige overskrifter

Ja, lige når jeg tænker på overskriften er den helt rigtig til de ord, jeg har skrevet i selv indlægget. Når jeg så senere kikker på den, virker ordene lidt for kryptiske og jeg håber at I bærer over med mig... 

Dette "maleri" så jeg blive lavet med div spraymalinger af en polsk mand
på et lille torv i Ebeltoft i 2010.


mandag den 14. februar 2011

Tålmodighed

Jeg er lige ved at finde ud af hvordan farver mm skal se ud på min blog. Det hele er i orden om et par timer

Kh Lone

lørdag den 18. december 2010

Tanker

Hvor er det mærkeligt. Her sidder jeg og skriver en masse ord, om der betyder meget for mig. Tager en masse dejlige billeder, som kan blive bedre, men jeg øver mig på mange forskellige indstillinger og måder at tage det bedste foto på. Det er jo lidt som en offentlig dagbog, jeg aner ikke om der er nogen, der overhovedet læser ordene og evt får noget ud af dem eller bare kan bruge min blog til noget.

Jeg læser fast hver eneste dag Claus Dalbys haveblog og han skriver sådan nogle kloge ord "jeg bliver SÅ glad for kommentarer, og især når det er nye, som begynder at kommentere. Så bliv endelig ved. Kommentarerne er bloggerens brændstof "…..

Så hvis du har tid og lyst, så skriv et eller andet såsom en lille kommentar, så kan jeg få noget brændstof...... 
På forhånd tak
knus Lone