Desværre blev vores plan om at holde fastelavn i kirken med farfar og farmor ikke til noget, for nu er det Adams tur til at være syg. Men helt snydes for fastelavn skulle den lille mand ikke, så vi inviterede farfar, farmor, oldefar og oldemor her hjem til fastelavnsboller i stedet for. Opskriften fandt jeg lige her. Jeg lavede dog en lille twist - jeg kom finthakket, syltet ingefær i kransekagemassen. Det smager bare så godt! Og i stedet for glasur med chokolade, blev det til helt almindelig hvid glasur.
Halvdelen af bollerne blev med creme i stedet for kransekagemasse, og de var også populære.
Nu håber vi bare, at Adam er frisk til på torsdag, hvor der er karneval på hans skole - uden forældre! Øv da osse. Men så får jeg tid til at tage til træning, og det er sørme også nødvendigt efter dagens kalorieindtag :-)