Mine malerier

Af og til kaster jeg mig over lærreder og pensler. Der går som regel alt for lang tid imellem. I denne vinterferie var det fem år siden, jeg sidst satte mig til lærredet. Og før det var der også gået fem år. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg har bildt mig selv ind, at det er "besværligt", når man skal have maling, staffeli og det hele frem. Det er det slet ikke. Nu har jeg også købt ny maling, så der er faktisk ingen undskyldning.

For fem år siden malede jeg dette billede af min søn:

Du kan se og læse mere om billedet og processen lige her.

Inden da havde jeg eksperimenteret lidt med at overføre fotos og tekst til lærred. Det kom der disse to billeder af mine børn ud af:

Billederne lavede jeg for otte år siden. De var en gave til min svigerfar, og der hænger de stadig.

Før vi adopterede Adam, gik jeg på et malekursus. En dag kom der dette billede ud af det. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at vi fik en dreng, men måske har jeg vidst det alligevel:

Det billede, jeg er mest glad for og stolt af, er dette:

Det er et selvportræt fra en periode i mit liv, hvor der skete en hel masse. Desværre er billedet så dystert, at jeg ikke kan holde ud at have det hængende ret længe ad gangen, men jeg elsker det.

Og lige nu er jeg så i gang med et billede, som jeg har lagt an til at male i mange år. For ca. 15 år siden var jeg til en konfirmation. Her havde alle gæsterne fået forskellige billeder af konfirmandinden på deres bordkort (i øvrigt en fantastisk idé, som jeg selv har brugt). På mit bordkort var et billede af konfirmandinden ved en skovsø. Jeg gemte mit bordkort, for jeg syntes, det var et dejligt billede med en god komposition. Bordkortet har ligget blandt mine malesager i mange år, og her i vinterferien gik jeg så i gang med det. Indtil nu er jeg kommet så langt:

Og nu skal der altså ikke gå fem år, før jeg igen tager fat i mine pensler - det lover jeg. Jeg skal nok vise jer resultatet, når jeg på et tidspunkt bliver færdig med det.

Så fik jeg gang i maleriet igen :-)

Jeg har længe haft stående i min profiltekst, at jeg maler. Det gjorde jeg også meget på et tidspunkt, men det har ligget stille i nogle år. Indtil i går. Jeg har gået rundt om lærreder, pensler og maling i et stykke tid, men der var altid en undskyldning for ikke at gribe penslen. 

I onsdags var jeg på besøg hos en veninde sammen med en anden veninde. De maler begge to - og af og til sammen. I onsdags var der også gang i penslerne, og de spurgte, om jeg ikke også ville male. Det ville jeg ikke. Jeg skal have tid til fordybelsen. Det havde jeg i går, så jeg fandt det hele frem. Mand og søn tog til Lyngby for at hente en fødselsdagsgave, så jeg havde huset og tiden for mig selv. 

For fem år siden gik jeg i stå med dette maleri:

Det var et meget "tænkt" maleri af min søn med bl.a. afrikanske symboler. Men der var en del, der ikke fungerede i maleriet. Kompositionen blandt andet. Det fik lov at hænge længe, så jeg kunne få nye idéer til at komme videre med med det. En morgen vågnede jeg op og fandt ud af, hvad det var, der først og fremmest IKKE fungerede. Jeg havde jo fremstillet min søn som hvid. En detalje, jeg slet ikke havde set, fordi baggrunden jo var delvist brun..... Virkelig mærkeligt.......

Da man jo skal rejse sig dér, hvor man er faldet, var det det maleri, der i går blev sat på staffeliet. Selv om jeg havde brugt mange timer på maleriet, var det ikke svært at male det over og komme i gang igen. Udvalget af maling og pensler var begrænset, men jeg klarede det alligevel.

Efter ca. fire timers koncentreret arbejde så det sådan ud:

Det var virkelig underligt, at jeg efter fem år stort set uden en pensel i hånden, kunne sætte mig ned og male sådan. Der var et tidspunkt på ca. 10 minutter, hvor ALT bare gik op i en højere enhed, og jeg følte, at jeg ikke kunne gøre noget forkert. En ret fantastisk oplevelse....... Resten af tiden (som var ca. 7 timer i alt....) var det bare hårdt arbejde og håndværk.

Manden og sønnen kom hjem, og da sønnike så sig selv på lærredet, blev han både glad over, at jeg malede ham og overrasket over, at hans mor kunne male sådan :-) 

Jeg lurede lidt på, hvordan baggrunden skulle være, og sønnike og jeg fandt frem til, at regnbuefarver ville være godt, så det gik jeg i gang med:

Det var så den del af det, der var ret kedelig :-)

Efter nogle timer med adskillige lag, tørren med hårtørreren og blanding af farver, blev jeg færdig:

Sønnike sad ved siden af mig og spurgte, hvordan jeg gjorde. Jeg prøvede at forklare, men det er jo ikke så let at forklare. Men jeg kunne fortælle ham, at noget af det sværeste var at vide, hvornår maleriet er færdigt. Hvornår man bare skal beslutte sig for, at sådan bli'r det! Og sådan her blev mit maleri altså. Sønnike vil gerne have det op at hænge på sit værelse. "Så behøver jeg ikke at kigge mig i spejlet!" sagde han.
Og det er vel den bedste ros, jeg kan få :-)

Julemalerier

Måske forbinder du ikke malerier med jul. Det gør jeg, men sådan har det ikke altid været. Jeg har en fantastisk veninde og kollega, som er rigtig god til at male. Hun maler gerne op til højtiderne og gerne på bestilling. Da det var Påske, kunne du se de skønne påskemalerier, jeg har fra Joans hånd (og hvis du skulle have glemt det, kan du se dem lige her).

Og nu er det jul. Før i tiden pyntede jeg mine billeder på væggene med kravlenisser, men det er jeg gået lidt bort fra..... Nu er det Joans julemalerier, der hænger på væggene. Blandt andet dette skønne maleri, som jeg virkelig elsker:

Malet af Joan Jensen

 

Da vi fik Adam, fik jeg lyst til, at hans rødder også skulle afspejle sig i vores julepynt, så jeg spurgte Joan, om hun havde lyst til at male nogle brune nisser og engle. Det havde hun, og det blev bl.a. til dette maleri, som nu hænger i stuen.

 

Vi har også dette hængende:

 

Malet af Joan Jensen

 

Vi har også et par Joan Jens'ner julemalerier mere, der hænger rundt omkring i huset:

 

Malet af Joan Jensen

 

Malet af Joan Jensen

  

Jeg nyder meget at finde billederne frem hvert år i december og bliver helt ked af det, når de skal ned igen.

 

Hvis du har lyst til at se, hvad Joan ellers maler, kan du kigge ind her.