Viser opslag med etiketten dild. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dild. Vis alle opslag

onsdag den 19. december 2012

Friske krydderurter om vinteren!


Jeg elsker at drysse friske krydderurter på min mad, desværre er de svære at holde liv i om vinteren.
Jeg køber gerne diverse krydderurter ind, så blir de skyllet og tørret let, inden jeg hakker dem og enten fryser dem, tørrer dem eller overhælder dem med olie. 

 


 

Dild, purløg og det meste af persillen fryses løst i frysesposer med en 'åben' knude, så den kan åbnes og lukkes efter forbrug.

    

 


 Basilikum egner sig ikke godt til frysning, så den hakker jeg, kommer på glas og hælder olivenolie over. Den kan holde sig på køl i ca. en uge. Resten af persillen hakker jeg sammen med citronskal, hvidløg og salt og kommes på glas. Overhældes med olivenolie og holder ca. en uge på køl. Den er skøn på de fleste retter, ikke kun på salat.


Når jeg alligevel er i gang, hakker jeg noget mere citronskal og blander det op i groft havsalt.
Glasset lader jeg stå åbent i ca. et døgn inden låget sættes på og det sættes i et mørkt skab.
Saltet bruger jeg enten som det er i varme retter eller kommer det i saltkværnen.