Viser opslag med etiketten tidsfordriv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tidsfordriv. Vis alle opslag

mandag den 26. november 2012

Hyggelig kreaweekend









Lidt blandede billeder fra en helt igennem skøn weekend. Vi har ingen planer haft, så der har været god tid til  en masse små hyggelige projekter, der normalt ikke er så meget tid til. Jeg har fået foldet fine geometriske kugler (printable hentet her), der nu fungerer som opbevaring til maskingtape. Og så har jeg bagt kringle, en justeret udgave af Meyers klipkrans. Fyldt med remonce og med nødder på toppen - en rigtig mormorkage, der var et stort hit! Sidst men ikke mindst har jeg fået færdiggjort mit første hækleprojekt (ja, grydelapper blev hurtigt for kedeligt..) - Et pandebånd i lækker merinould samlet med neontråd fra House Doctor. Ideen er ikke min egen, men Jeanettes. Jeg har dog ikke helt fulgt hendes opskrift, da det meste blev hæklet i toget. Men resultatet blev rigtig fint synes jeg!

onsdag den 31. oktober 2012

Grydelapper in the making!






Så er der for alvor kommet gang i hækleprojektet. I første omgang har jeg givet mig i kast med disse fine grydelappe-huse. I starten var der en del skønhedsfejl hist og her, men efterhånden synes jeg faktisk, at rækkerne blev mere og mere ensartede. Og jeg kan mærke, at jeg virkelig nyder at hækle - det er så hyggeligt bare at sidde under dynen i sofaen om aftenen og nørkle..  Hurra for en ny ynglings-efterårs-beskæftigelse!

søndag den 21. oktober 2012

Nybegynder


Billede lånt her

Det kribler i fingrene for at komme igang med nogle nye kreative projekter for tiden. Og jeg har bestemt mig for, at jeg virkelig gerne vil lære at hækle, når jeg om ikke så længe får efterårsferie.

Er der nogen, der har nogle gode råd til, hvordan man får begyndt? (gode bøger, hjemmesider, tips og tricks modtages med kyshånd..) Jeg er nybegynder - som i HELT nybegynder..

.... Indtil videre har jeg reserveret en frygtelig masse bøger på biblioteket om hækling... Det er da en start, ikke?